Palm Springs

En grov komedie om at leve i samme tidssløjfe. Filmen har ikke noget særligt på hjerte og udfordrer aldrig på indhold eller fortællestil. En film mest for Andy Samberg-fans. Komedie, Filmstriben.dk, 
Produktionsår: Produktionsår: 2020
Varighed: 90 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Max Barbakow,
Medvirkende: Andy Samberg, Cristin Milioti, J. K. Simmons,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Christoffer Winther West - 09.03.2021

GENTAGELSE ER IKKE ALTID GODT 

I filmen "Palm Springs" møder vi den unge mand Nyles, (Andy Samberg) der er tvunget til at genleve den samme dag om og om igen. Hvordan han er endt der, er delvist et mysterie - men det er noget med en grotte, men det er ligegyldigt i forhold til oplevelse af filmen. Fordi livet dybest set står helt stille, har Nyles besluttet sig for at leve så hedonistisk som muligt. Når der ikke er en progression i livet, kan man lige så godt bare drikke sig fuld og knalde til højre og venstre. En dag sker der dog noget, og Sarah (Cristin Milioti) ender i den samme tidssløjfe som Nyles. Nu er Nyles ikke længere alene, og de slumrende følelser og fornemmelsen for livets mening begynder lige så stille blive vækket.

Ny vin på gamle sække
"Palm Springs" er en løs genfortælling af filmen “En ny dag truer” fra 1993. I stedet for en selvoptaget journalist, er der tale om en selvoptaget bryllupsgæst. Den store forskel fra versionen fra 1993-udgaven og til 2020 er dog, at den ældre har en klar moralisering og en holdning om, at hovedpersonen skal lære noget. Det har "Palm Springs" ikke på samme måde, og derfor bliver hovedpersonen både sin egen værste fjende og sin egen helt. I stedet for at være mindre selvoptaget, skal Nyles vælge sit eget autentiske jeg og lære at møde verden med større selvrespekt. Det er ikke et dårligt budskab, men Nyles er ikke som sådan mindre selvoptaget, når filmen slutter - han er det bare på en anden måde.

Morsom - men ikke rigtig sjov
Filmen er først og fremmest en komedie, og den har helt klart sine øjeblikke. Især er første halvdel sjov, selvom det er på en grov og ofte pervers måde. Når det så er sagt, så bliver den hurtigt meget mindre morsom, mens historien får lov til at komme i fokus. Det er ærgerligt, da Andy Samberg og hans makkere fra komiker-kollektivet “The Lonely Island” er væsentlig mere morsomme end dybe. Filmen er selvfølgelig primært henvendt til store teenagere og unge voksne, så måske er denne anmelder også bare blevet for gammel til sådan noget ungdommeligt pjat.

Andy Samberg light
Når alt kommer til alt, så er det en fin nok film. Den har ikke mange grin i sig, og den har ikke noget særligt på hjerte. Til gengæld er den nem og hurtig at se - og den udfordrer aldrig på fortællestil eller indhold. Personligt synes jeg, det er en god film til en stille onsdag aften, men heller ikke mere end det. Hvis man kender Andy Samberg og synes om hans arbejde, så vil man også kunne værdsætte denne film.

Filmen er kommet på dvd.

---