NÅR SANDHEDEN SKAL FREM
Alle, som fulgte med i nyhederne i 2003, husker USA's og Storbritanniens angreb på Irak med det formål at fjerne Saddam Hussein. Vi husker også diskussionen om, hvorvidt det var en lovlig krig. Der var ikke flertal for angrebet i FN's Sikkerhedsråd, men præsident George W. Bush og premierminister Tony Blair forsvarede det med, at Irak var i gang med at opbygge et lager af masseødelæggelsesvåben. Det er mindre kendt, at en whistleblower i England var tæt på at spænde ben for Storbritanniens deltagelse i krigen.
En modig medarbejder
Den unge Katharine Gun var oversætter på et efterretningskontor under GCHQ (Storbritanniens hovedkontor for regeringskommunikation). En dag blev der rundsendt en e-mail til alle på kontoret fra den amerikanske efterretningstjeneste NCA (National Security Agency). Her blev GCHQ bedt om at hjælpe NCA med at anbringe hemmeligt lytteudstyr i FN-kontorerne i seks lande, som skulle overtales til i FN's Sikkerhedsråd at stemme for et angreb på Irak. Katharina Gun blev så vred over dette bagholdsangreb på demokratiet, at hun lækkede mailen til avisen The Observer.
"Official Secrets" fortæller historien om tiden før og efter krigen mod Irak med fokus på Katharine Guns modige handling. En vanskelighed ved at lave en film, der er baseret på virkelige hændelser, er, at overraskelsesmomentet mangler. Det meste er jo kendt i forvejen. Vi ved, at FN ikke kom til at bakke krigen op. Vi ved, at der ikke blev fundet masseødelæggelsesvåben. Vi ved også, at Folketinget med et snævert flertal besluttede sig for dansk deltagelse. Denne deltagelse er stadig genstand for debat, for kendte nogle af de danske politikere til usikkerheden ved de påståede efterretninger om masseødelæggelsesvåben?
Pligt til at fortælle sandheden
Under et forhør hos Scotland Yard bliver Katharine Gun beskyldt for at svigte tilliden fra sin arbejdsgiver, den britiske regering, som hun skylder ubetinget loyalitet. Det protesterer hun mod. Hendes arbejdsgiver er ikke den britiske regering, men det britiske folk, for regeringer kommer og går. Hendes ønske er, at hvis det britiske folk skal i krig, så må det ske på et oplyst, demokratisk grundlag. Det skal ikke ske, fordi den engelske regering lusker en beslutning igennem på falske præmisser og ved hjælp af ulovlige midler - under pres fra USA.
Filmens omdrejningspunkt er pligten til at fortælle sandheden. Det gælder alle, som får kendskab til en sag. Det viser sig gennem filmen, at mange havde kendskab til luskerierne. Nogle tog også forskellige konsekvenser, men kun Katharine Gun blev whistleblower. Pligten til at fortælle sandheden gælder også pressen. En stor del af filmen fortæller historien set fra avisens side. Er e-mailen ægte? Hvem er afsenderen? Skal vi offentliggøre den, selvom vi egentlig går ind for krigen? Dybest set handler det om pressen som demokratiets vagthund, og om nødvendigheden af seriøs journalistik.
Godt filmhåndværk
"Official Secrets" er godt skruet sammen. Selvom store dele af den grundlæggende handling er kendt i forvejen, formår den at holde spændingen hele vejen. Spændingen er ikke baseret på action, men på identifikation med de involverede. Hvilken pris kommer Katharine til at betale? Eller hendes mand, som også kommer i klemme? Hvordan når en avisredaktion frem til, at de tør bringe en eksplosiv nyhed? Og hvordan går det i retssagen mod whistlebloweren, som er underlagt en fortrolighedsklausul, der hindrer hende i at fortælle detaljer fra sagen?
Vores fem stjerner skyldes et vedkommende tema, et godt manuskript og en instruktion, som får beretningen til at stå tydeligt. Et par steder skal man være ekstra opmærksom for at holde styr på alle personerne, men der er fint styr på de mange detaljer. Skuespillerne er troværdige. Keira Knightley og de andre viser, hvordan en lille trækning ved øjet eller munden kan fortælle en historie. Musikken understøtter fortællingen fortræffeligt. Man er ikke i tvivl om det, når spændingen bliver intens. Det er en spillefilm, men der trækkes en del på autentiske tv-indslag med Bush og Blair, og også glimt fra demonstrationer og fra selve krigen.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.
![]() |
En snegls erindringerMemoir of a SnailAnimation, Drama, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere] |
![]() |
En kærlighedshistorieKrótki film o milosciDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 09.02.2026Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere] |
![]() |
Mig og pingvinenThe Penguin LessonsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere] |
![]() |
Vejen over bjergeneDer PfadBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 årAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere] |
![]() |
PåfuglenPfau - Bin ich echt?Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2025Matthias bliver hyret til mange opgaver: at være m[mere] |
![]() |
Samia – den lille drømmerSamia: Little DreamerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.11.2025Samia var en udholdende pige i et fattigt kvarter [mere] |
![]() |
GrandmotherJuniperDrama, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 06.11.2025Teenageren Sam er ulykkelig over, at hans mor blev[mere] |
![]() |
Læreren der lovede havetEl maestro que prometió el marBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.09.2025Den unge lærer Antonio får i 1935-36 styr på skole[mere] |
![]() |
SkyggejagtLes FantômesBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 14.08.2025Efter et fængselsophold i Syrien med tortur, blive[mere] |
![]() |
HereticGyser, Thriller, Filmstriben.dkAf: Christoffer Winther West 29.07.2025Hugh Grant spiller sin ondeste rolle i denne psyko[mere] |
![]() |
Svære sandhederHard TruthsDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 18.07.2025En skrubhysterisk hadefuld kvinde og hendes meget [mere] |
![]() |
Fremmed - det første opgørDrama, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Sprint Aagaard Korsholm 14.06.2025Første film om ”Danmark” for 6.000 år siden. To st[mere] |
![]() |
For fuld musikEn fanfareDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 29.05.2025En forfærdelig situation bringer to brødre, som al[mere] |
![]() |
Det sidste paradis på jordThe Last Paradise on EarthDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 15.05.2025”Det sidste paradis på jord” er et stilfærdigt dra[mere] |
![]() |
Sirocco og vindenes verdenSirocco et le royaume des courants d'airAdventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dkAf: Søren Lodberg Jensen 03.05.2025En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i [mere] |