• TRAIN DREAMS på Netflix

  • BEDSTE FILM i det nye årtusinde valgt af anmelderne, fx RINGENES HERRE

  • KEVIN COSTNER PRESENTS: THE FIRST CHRISTMAS ny på Disney+

  • TEMA serier fx THE BANNER OF HEAVEN på DRTV

  • DEN NYE TRIUMFBUE i biografen

  • KRISTNE FILM PÅ NETFLIX fx UNSUNG HERO

Filmstriben

Metropolis

Fritz Langs stumfilm fra 1927 er en flot og dyster film med happy ending, hvor det religiøse budskab er, at vi er alle brødre, og vi kan frelse os selv - blot vi har mod og følger hjertet.

DramaScience fictionFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 1927
Varighed: 144 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Fritz Lang,
Medvirkende: Alfred AbelGustav FröhlichBrigitte Helm,
Stikord:
 Mod,










Anmeldelse:

Af: Anders Sune Hansen - 25.09.2019



FØLG HJERTET

Man kunne nærmest kalde filmen "Metropolis" en dystopi med happy ending, hvor budskabet kunne være: "Så galt kan det gå, men vi har muligheden for at genoprette freden og harmonien mellem mennesker, for alle er vi brødre og søstre."

Og på hvilken måde, det så er gået galt i fremtidsbyen Metropolis, bliver vi hurtigt klar over, for mens den teknologiske udvikling har gjort livet bekvemt for den ene del af befolkningen, der bor i mondæne skyskrabere - som har hentet tydelig inspiration fra 1920'ernes New York - ja, så slider den anden del sig i stykker dybt nede under byen i rædselsfulde maskinhaller. Her betjener de monstrøse maskiner, der sørger for, at byen fungerer. Mens borgerskabet nyder det moderne livs velsignelser, oplever arbejderne modsat modernitetens forbandelser.

Formidleren mellem hånden og hjertet
Byen Metropolis regeres af den effektive men kyniske fabrikant Joh Fredersen. Hans søn Freder Fredersen lever et sorgløst liv, men bliver brat revet ud af sine illusioner, da han møder pigen Maria, der med en flok arbejderbørn opsøger ham i den evige vidunderhave. "Dette er jeres brødre," siger Maria til Freder og hans selskab, og med ét er Freder blevet socialt vakt – og forelsket, og han beslutter sig for at finde ud af, hvem pigen og børnene er. Freder følger efter pigen og befinder sig snart i arbejdernes underjordiske verden. Maria viser sig at være en præstinde, der i det skjulte prædiker håb for arbejderne, idet hun fortæller, at der snart vil komme en formidler, der ved hjælp af hjertet kan forbinde hjernen med hånden – dvs. forene de to klasser: borgerskabet og arbejderne.

Dette messianske projekt støder imidlertid på problemer, da en gal videnskabsmand fremstiller en robot, der ligner Maria. Det hele er nær ved at ende i et apokalyptisk ragnarok, men katastrofen afværges til sidst, da Joh Fredersen og arbejdernes leder Grot forsones med Freder som frelsende mellemmand. At filmen beskæftiger sig med arbejdernes vilkår, blev for nogle af samtidens iagttagere set som kommunistisk propaganda, men dette er at gå for vidt. Der er mere tale om en apolitisk samfundskritik, der anskuer mennesket fra en eksistentiel vinkel.

Kærlighed, trofasthed og mod
Ganske vist betegnes "Metropolis" som en science fiction-film – tilmed som en af filmhistoriens første – men til forskel fra mange senere film i denne genre spiller teknik-fascinationen her en mindre rolle. Det er snarere - som beskrevet ovenfor - social ulighed samt dyder som kærlighed, trofasthed, mod og retskaffenhed, der kendetegner filmens tematik. Filmen forholder sig dog alligevel til teknologien og videnskaben, men med en skepsis, der udstiller de farer, der er forbundet med disse. Ikke mindst spørgsmålet om forskellen mellem maskine og menneske undersøges, idet de dehumaniserede og anonyme arbejdere betjener maskinerne med maskin-agtige bevægelser, og idet den gale opfinder giver sin robot menneskelignende egenskaber ved at overføre en slags bevidsthed fra Maria (jf. Frankenstein).

Science fiction-filmen som genre fremstiller ofte en tvetydighed, en ambivalens, over for teknologien – genren undersøger teknologiens velsignelser og dens forbandelser, men når måske aldrig frem til en løsning på, hvordan vi skal forholde os til den. I sådan et tilfælde vil der være tale om en rådvildhed, en apori. Og det er lige præcis her "Metropolis" kan virke naiv, for den hævder (uden at give nærmere anvisninger), at hvis menneskene blot betragter hinanden som brødre, ja så er alle problemer løst – også teknologiens.

Melodramisk spillestil
Hvis filmens historie kan virke naiv og pointerne letkøbte, er det filmiske udtryk til gengæld alt andet end ordinært. Filmens instruktør Fritz Lang var ved siden af instruktøren F. W. Murnau hovedskikkelser inden for tysk eksperimenterende film i Weimarperioden. Begge er de eksponenter for den stilretning, der kaldes ekspressionisme – en stil, der forvrænger virkeligheden og skaber en følelse af fremmedgørelse og uhygge ved hjælp af deforme kulisser, grel lyssætning, skæve kameravinkler og en sofistikeret brug af dobbelteksponering; alt sammen noget der for den æstetiske betragter vil virke dybt fascinerende.

Bryder man sig ikke om den melodramatiske spillestil, vil man blive irriteret over de stærkt sminkede skuespilleres teatralske gestik og mimik, men stilen er udtryk for, at filmskuespillet i 1927 stadig var dybt præget af teatret, hvor tydelig fremstilling af de forskellige menneskelige følelser er nødvendig, da teatret jo ikke kan lave close-ups.

Anstændig, men blot et menneske
Et andet irritationsmoment kunne være de undertiden lange sekvenser med samtaler, der for sjældent efterfølges af en dialogtekst. Filmen har til gengæld i de handlingsmættede sekvenser en god fremdrift, hvor der bliver løbet eller gået stærkt, hvilket kan virke komisk, men som også skaber drama.

Idet Maria er præstinde, der prædiker om en 'formidler' og om håb, anslås der tydelige religiøse undertoner, der har mindelser om kristendommen. Hendes alter har tilmed tre store kors. Men formidleren viser sig blot at være et menneske (Freder) - omend et anstændigt menneske - og således får filmen en ikke-kristen, naiv humanistisk pointe: Vi er alle brødre, og vi kan frelse os selv - blot vi følger anvisningen: "formidleren mellem hjerne og hånd skal være hjertet"(filmens motto).



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.2 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Thomas, 25-09-19 17:48:
Filmen er et mesterværk.

Fritz Lang formåede noget vildt med denne film, som har påvirket en lang række film siden.
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Påfuglen

Pfau - Bin ich echt?

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2025

Matthias bliver hyret til mange opgaver: at være m[mere]


Samia – den lille drømmer

Samia: Little Dreamer

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.11.2025

Samia var en udholdende pige i et fattigt kvarter [mere]


Grandmother

Juniper

Drama, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 06.11.2025

Teenageren Sam er ulykkelig over, at hans mor blev[mere]


Læreren der lovede havet

El maestro que prometió el mar

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.09.2025

Den unge lærer Antonio får i 1935-36 styr på skole[mere]


Skyggejagt

Les Fantômes

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 14.08.2025

Efter et fængselsophold i Syrien med tortur, blive[mere]


Heretic

Gyser, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 29.07.2025

Hugh Grant spiller sin ondeste rolle i denne psyko[mere]


Svære sandheder

Hard Truths

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 18.07.2025

En skrubhysterisk hadefuld kvinde og hendes meget [mere]


Fremmed - det første opgør

Drama, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Sprint Aagaard Korsholm 14.06.2025

Første film om ”Danmark” for 6.000 år siden. To st[mere]


For fuld musik

En fanfare

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 29.05.2025

En forfærdelig situation bringer to brødre, som al[mere]


Det sidste paradis på jord

The Last Paradise on Earth

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 15.05.2025

”Det sidste paradis på jord” er et stilfærdigt dra[mere]


Sirocco og vindenes verden

Sirocco et le royaume des courants d'air

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Søren Lodberg Jensen 03.05.2025

En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i [mere]


Min mormors millioner

Lahn Mah

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Rasmus Kiilerich Breindahl 08.04.2025

Sjov og gribende drama om familiegenerationer og r[mere]


Solitude

Einvera

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 20.03.2025

En islandsk film om fåmælte og ensomme Gunnar, der[mere]


Min evige sommer

Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Henrik Højlund 15.03.2025

En mor og far og deres 16-årige datter skal på fer[mere]


Kærlig hilsen, Hilde

In Liebe, Eure Hilde

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.03.2025

Under anden verdenskrig bliver Hilde fra Berlin fo[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 559
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer