I filmens første del møder vi en tysk, nazistisk familie. Far er soldat. Han har kæmpet i Hviderusland. Mor prøver at holde sammen på det hele, men det lykkes ikke. Inden hun - som den sidste af forældrene - forlader sin børneflok, giver hun anvisninger på, hvordan søskendeflokken skal finde vej fra Sydtyskland til deres mormor i den modsatte ende af Tyskland.
Søskendeflokken tæller to teenagepiger, med Lore som den ældste. I midten to tvillingedrenge, og så er der Peter på godt et halvt år. Da forældrene har forladt dem, går filmen over til at være en roadmovie, hvor vi følger søskendeflokkens flugt gennem de forskellige zoner, som Tyskland blev delt op i. Gennem skildringen af genvordighederne på turen tegnes et billede af en overvundet nation med en civil befolkning i desperation og nød.
Hitler dør, og krigen er forbi, men det er genvordighederne ikke. Søskendeflokken frygter sejrherrerne - med rette eller med urette. De sulter, og mange vil ikke have med dem at gøre. Deres redning bliver en ung jøde, Tomas, der er undsluppet en koncentrationslejr. Et af filmens mest interessante spil foregår mellem Tomas og Lore, der har arvet sine forældres had til og fordomme om jøderne.
Filmen er værd at se på grund af sit emne: tiden umiddelbart efter krigens afslutning skildret fra tyske civilisters synspunkt. Den er også værd at se på grund af fortælleteknikken. I betragtning af de store dramaer, der indgår i handlingen, er tempoet langsomt og fortællingen lavmælt. Fotograferingen er flot, men speciel. Det meste vises i nærbilleder - ofte så tæt på, at vi kun ser en mund, en hånd eller et øje. Meget opleves i antydninger. Især i filmens første del savnede vi lidt mere hjælp til at forstå, hvad der egentlig var på færde. Et godt lydspor med velvalgt musik støtter de stemningsfulde billeder.
Der er meget ondskab, og billederne fører os indimellem ubehagelig tæt på døden med blod, kryb, råddenskab og håbløshed. Men der er også glimt af sammenhold, kampvilje og måske endda kærlighed - i hvert fald søskendesammenhold. Et enkelt sted zoomes der ind på et kors, der bæres som smykke af en kvinde, der ikke har nogen hjælp at tilbyde. Et andet sted lyder en kirkeklokke fra en by, men den tør de ikke gå ind i. Ellers spiller tro eller mangel på tro ikke nogen rolle.
Det er ikke en krigsfilm i gængs forstand med action og kampe. Det er mere et billede på det dilemma, som mange civile tyskere stod i efter krigen. Nu var de besejrede. Skulle de fastholde, at nazisterne ikke havde gjort noget forkert?
![]() |
Kærlighedens gerningerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, TEMA Film og sexAf: Sprint Aagaard Korsholm 23.03.2026To søskende, et mystisk miljø i en sekt og en forf[mere] |
![]() |
En lille film om kunsten at dræbeKrótki film o zabijaniuDrama, Krimi, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 03.03.2026En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere] |
![]() |
En snegls erindringerMemoir of a SnailAnimation, Drama, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere] |
![]() |
En kærlighedshistorieKrótki film o milosciDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 09.02.2026Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere] |
![]() |
Rental FamilyDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Christian Thomsen 26.01.2026Brendan Fraser spiller en amerikansk skuespiller i[mere] |
![]() |
Battle of OsloBlücherBiografi/baseret på virkelig historie, Action, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrigAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.01.2026Oberst Birger Eriksen har 9. april 1940 kommandoen[mere] |
![]() |
Mig og pingvinenThe Penguin LessonsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere] |
![]() |
Vejen over bjergeneDer PfadBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 årAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere] |
![]() |
PåfuglenPfau - Bin ich echt?Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2025Matthias bliver hyret til mange opgaver: at være m[mere] |
![]() |
Samia – den lille drømmerSamia: Little DreamerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.11.2025Samia var en udholdende pige i et fattigt kvarter [mere] |
![]() |
GrandmotherJuniperDrama, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 06.11.2025Teenageren Sam er ulykkelig over, at hans mor blev[mere] |
![]() |
Læreren der lovede havetEl maestro que prometió el marBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.09.2025Den unge lærer Antonio får i 1935-36 styr på skole[mere] |
![]() |
All We Imagine As LightDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 04.09.2025To kvinder søger håb og frihed i Mumbais mørke og [mere] |
![]() |
SkyggejagtLes FantômesBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 14.08.2025Efter et fængselsophold i Syrien med tortur, blive[mere] |
![]() |
HereticGyser, Thriller, Filmstriben.dkAf: Christoffer Winther West 29.07.2025Hugh Grant spiller sin ondeste rolle i denne psyko[mere] |