Lamb

DÝRIÐ

Et ungt ægtepar lever et isoleret liv som fåreavlere ude i det islandske fjeld. De er barnløse, indtil der sker noget meget usædvanligt og underligt i denne stille og inderlige islandske film. Drama, Filmstriben.dk, 
Produktionsår: Produktionsår: 2021
Varighed: 106 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Valdimar Jóhannsson,
Medvirkende: Noomi Rapace, Hilmir Snær Guðnason, Björn Hlynur Haraldsson,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 01.02.2022

STEMNINGER FRA NATUR OG MENNESKESIND 

Et ganske øde sted på Island bor Maria (Noomi Rapace) og Ingvar (Hilmir Snær Guðnason). De passer deres får – og passer deres får og passer deres får. Og ellers sker der absolut intet – heller ikke de to ægtefæller imellem. Deres får læmmer i stalden og parret hjælper oftest de nye lam på vej ud af moderfåret. Men en dag kommer der noget ganske særligt ud, der forandrer deres liv på helt afgørende områder.

Filmen er i en genre for sig: både noget gys og en følsom skildring af sårbare menneskers liv, samt en stærk skildring af en barsk og storslået natur og en hverdag, hvor der er meget arbejde for at klare sig som fåreavler. Filmen er langsom. Man skal kunne nyde lange passager, hvor sneklædte fjelde eller tåge fylder hele synsfeltet – og lange passager med nærbillede af personerne, der måske bevæger det ene bryn lidt. Enten føler man en dyb smag af stemning – eller også keder man sig voldsomt i en film, hvor der reelt kun optræder tre og et halvt menneske. Men fanger man nerven i denne usædvanlige film, keder man sig absolut ikke. Noomi Rapace - der måske er mest kendt for sin hårdtslående hovedrolle som Lisbeth Salander i Millennium-serien – spiller som sædvanligt fremragende og viser her helt andre sider af sit talent. Da Noomi har levet som barn på Island, taler hun sproget flydende, så efter sigende skulle det spændende islandske sprog filmen igennem være ganske originalt.

Lammet
Spoileradvarsel: her røbes handlingen! Filmen igennem rulles baggrunden for de tos triste liv ud: de har haft en datter, Ada, der nu ligger på deres lille familiekirkegård ude på græsmarken. Sorgen har stivnet meget i deres liv og parforhold. Især er Maria helt udslukt. Men da hun står med det omtalte nyfødte lam, ændres alt. Dette "lam" er nemlig en menneskepige, bortset fra, at hun har lammehoved og at den ene arm er et lammeben.  De tager "lammet" til sig, kalder det Ada og finder tremmeseng og børnetøj frem igen, mens de flasker den lille op.

Ingvars bror, Pétur (Björn Hlynur Haraldsson) kommer som den eneste gæst på besøg og spørger forundret til Ada: "Hvad er det?" Ingvar svarer: "Lykke!" Og det ser virkelig sådan ud: Maria og Ingvar har lys i øjnene og smil på læberne – og begynder endda at have sex igen. Deres sexscene udstråler virkelig forløsning og lykke og er en vigtig og intens scene i filmen – men det kunne have været vist uden at vise helt så meget af Maria.

Bagsiden
Bagsiden af lykke-medaljen trænger sig stille, men stædigt på. Moderfåret går brægende omkring huset og stopper op ved vinduet til Adas værelse og klager over tyveriet af hendes lam. Til sidst kan Maria ikke mere og skyder hende en kugle for panden. Men ellers ser det ud til, at en lykkelig hverdag udspiller sig mellem de tre mennesker og med Ada i hovedrollen. Selv Pétur, der naturligvis er meget skeptisk i begyndelsen, ender med at tage Ada med, når han kører traktor eller fisker i søen.

Pludselig dukker Adas rigtige far op og skyder Ingvar og tager Ada med sig. Her ender filmen – og vel også på mange måder Marias liv – i hvert fald hendes lykke.

Hvad er meningen?
Det er en meget symbolsk film, der kan tolkes på mange måder. Det overnaturlige spiller naturligvis ind. I begyndelsen antydes noget med et islandsk folkesagn, men kun en meget svag antydning. Begyndelsesscenen foregår juleaften, mon man så skal tænke videre over navnet "Maria" og en fødsel? Eller Jesus, der som lammet blev til frelse for mennesker?

Sidst i filmen finder vi ud af, at begyndelsesscenen nok er den episode, hvor Ada undfanges, ved at hendes far voldtager et får. Faren ser vi til allersidst: et menneske med vædderhoved – og åbenbart i stand til at bruge et gevær. Det bryder vist lidt med folkesagnstraditionen, at væsener af den slags bruger våben, men hvorfor ikke? Hele filmen igennem er der en uhyggelig undertone af, at det her er da rivende galt og må gå galt. Det gør det jo også – men hvorfor? At filmen handler om sorg er åbenlyst. Og at den beskriver, hvordan selv det mest vanvittige håb gribes begærligt og uden hæmninger og medfører en tilstand af "lykke", der totalt fornægter virkelighedens barske realiteter.

Er det simpelthen det, filmen vil vise? At den slags virkelighedsfornægtende "lykke" desværre ikke holder? Eller vil filmen også vise, at naturen ikke finder sig i, at mennesket røver alt fra den? At fårene så at sige slår igen, når et lam stjæles på den måde og ikke får lov at vokse op hos sin mor, fordi menneskene har brug for en erstatning for deres mistede barn? Tænk selv – der er god tid til det, mens du ser filmen.

Filmen er kommet på dvd.

---