Købmanden i Venedig

The Merchant of Venice

Filmatisering af Shakespeares berømte skuespil om den unge Bassanio, der låner penge af købmanden Antonio for at gøre kur til den smukke Portia. Drama, 
Produktionsår: Produktionsår: 2004
Varighed: 126 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Michael Radford,
Manuskript:William Shakespeare,
Medvirkende: Al Pacino, Jeremy Irons, Joseph Fiennes, Lynn Collins,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Anders Kronborg - 22.02.2007

En dramatisk komedie
"Købmanden i Venedig" tager sit udgangspunkt i Shakespeares kærlighedskomedie af samme navn om den unge adelsmand Bassanio, som attrår den rige, smukke og kloge Portia og beder sin ven, den driftige købmand Antonio om økonomisk støtte til frierfærden. Men Antonio har ikke rede penge at låne sin ven, da store dele af hans formue er investeret i handelsskibe og forretninger i udlandet. Derfor tyer Bassanio nu til vekselereren Shylock, der som jøde gerne må låne penge ud mod, at der betales renter. Det blev anset for umoralsk af de kristne, og derfor blev jøderne i de europæiske handelsbyer foragtede som "ågerkarle", samtidig med at man ikke kunne undvære dem. I filmens titelsekvens ser man netop Antonio spytte efter Shylock. Shylock indvilger i at låne de 3000 dukater til sin fjende, men stiller krav om et bizart pant: et pund kød fra Antonios krop, hvis pengene ikke tilbagebetales til tiden.

Grum hævn og sorgløs kærlighed
Ingen af de to regner med, at det bliver aktuelt, men uheldet er ude. Antonios skibe lider skibbrud, købmanden går konkurs, og Shylock kan indfri sit makabre pant. Al appelleren til barmhjertighed er forgæves: Shylock øjner en mulighed for hævn for et liv som udstødt. Alt imens dette foregår, går Bassanio på frierfærd hos Portia, der er godt træt af endeløse rækker af kiksede, opblæste friere, mens hans ven Gratiano falder for Portias tjenestepige, og Shylocks datter render med en af deres kammerater - medbringende faderens pengekasse. Altså på den ene side lykkelig kærlighed, og på den anden side to tyngede menneskeskæbner: Shylock, der mister sin datter og sine penge, og købmanden Antonio, som allerede i første scene er vemodig - i Radfords tolkning helt eksplicit, fordi han er forelsket i sin ven Bassanio.

Den griske jøde
Jeremy Irons er oplagt i rollen som den melankolske købmand Antonio. Lynn Collins er graciøs og overbevisende som Portia. Men det er Al Pacino, der som jøden Shylock gør stykket uforgængeligt og spiller rollen med bravur. Al Pacinos formidable evner kommer specielt til udtryk i en central scene med følgende replik:

"Har en jøde ikke øjne? Har en jøde ikke hænder, organer, skikkelse, sanser, lidenskaber? Næres han ikke af samme føde, såres han ikke af samme våben, er han ikke udsat for de samme sygdomme, helbredes han ikke for de samme sygdomme, varmes og køles han ikke af samme sommer og vinter som en kristen? Hvis I stikker os, bløder vi da ikke? Hvis I kilder os, ler vi da ikke? Hvis I forgifter os, dør vi da ikke?
- Og når I gør os fortræd, skal vi da ikke hævne os? Er vi jeres lige i alt andet, vil vi også ligne jer i det.
- Når en jøde gør en kristen fortræd, hvilken ydmyghed viser han så? - Hævn.
- Når en kristen gør en jøde fortræd, hvad skal så hans tålmodighed være efter de kristnes eksempel? Hævn naturligvis!
- Den nederdrægtighed som I har lært mig, vil jeg udøve, og det skulle stå sløjt til, om jeg ikke overgår mine læremestre!

Figuren Shylock har altid været kontroversiel. Oprindelig er han den "typiske" jøde i middelalderlige komedier: den pengegriske skurk med karikerede træk (fx lang næse), som bliver narret til sidst. Shakespeare, som netop har hentet forlægget til Købmanden i Venedig i en gammel folkelig italiensk fortælling, har udviklet skikkelsen og tilført ham menneskelighed og tragik. Det må have været et chok for publikum på Shakespeares tid at se den traditionelle skurk blive fremstillet flerdimensionalt og humant.

Shylock i dag
Mens kærlighedsforviklinger, forklædninger og afsløringer kan virke en kende forældede på det moderne publikum, er Shakespeares skildring af hævnens bevæggrunde og dens smerte næppe overgået siden, og en udforskning af diskriminationens væsen og effekt på mennesker er ekstremt aktuel. Derfor vil den være et udmærket udgangspunkt for en samtale om racismens altødelæggende effekt på menneskelige relationer. Filmens morale er ikke umiddelbart gennemskuelig; men lægger op til diskussion. Manuskriptet tager delvist udgangspunkt i Shakespeares originaltekst, hvilket gør sproget ret "søgt"; men ellers en anbefalelsesværdig film.

---