• DISCLOUSURE DAY i biografen

  • PERSEPOLIS (2007) nu på filmstriben.dk udover dvd

  • EPIC: ELVIS PRESLEY IN CONCERT nu på Blockbuster.dk (15/6 på dvd og blu-ray)

  • MARTY SUPREME nu på dvd og blu-ray

  • RACHEL GETTING MARRIED nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • PARADIS nu på VOD, fx Blockbuster.dk

  • DE FORBANDEDE ÅR 3: FREDENS PRIS nu på Prime Video udover dvd og blu-ray

  • TEMA FILM OG TRO-AFTENER nu samtaleguides til FLIGHT

Filmstriben

Kærlighed kender ingen grænser

A United Kingdom

En sort prins fra Bechuanaland og en hvid kvinde forelsker sig. Det er ilde set i nabolandet Sydafrika, der er ved at indføre apartheid i 40'erne.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaRomanceFilmstriben.dkTEMA Biografiske film
Produktionsår: Produktionsår: 2016
Varighed: 111 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Amma Asante,
Medvirkende: David OyelowoRosamund PikeArnold Oceng,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Ketty Dahl - 17.03.2017



SORT-HVIDE FORDOMME PÅ BEGGE SIDER AF KLODEN

”Kærlighed kender ingen grænser” er en smuk kærlighedshistorie fra slutningen af 40’erne om den britiske, hvide kvinde Ruth, der bliver forelsket i den i den sorte jurastuderende Seretse Khama, spillet af David Oyelowo, som også spillede Martin Luther King i Selma fra 2014. Hvad hun ikke ved, er, at han er den kommende konge i Bechuanaland i Afrika, som er under britisk herredømme, men med et vist selvstyre. Først da han frier, og hun siger ja, går det for alvor op for dem, at det ikke er et parløb uden problemer. Hendes far slår hånden af hende, fordi hun vil giftes med en sort mand, og Seretses familie ser også med alt andet end milde øjne på, at han bringer en hvid kvinde ind i stammen, en hvid kvinde, som skal være den nye dronning.

Politiske benspænd
Sideløbende med deres problemer med at få accept som par, udspiller der sig en magtkamp på den storpolitiske scene. Det viser sig, at briterne heller ikke ser positivt på ægteskabet. Det britiske parlament ønsker nemlig at holde sig på god fod med Sydafrika, som netop er ved at indføre apartheidsystemet. Derfor ønsker Sydafrika ikke, at deres naboland, Bechuanaland, får en sort konge gift med en hvid dronning. Det vil ikke sende de rigtige signaler på det afrikanske kontinent, når Sydafrika netop ønsker at adskille sorte og hvide fuldstændigt. Derfor går det politiske system i gang for at forhindre alliancen mellem Ruth og Seretse. En af grundene til, at briterne ønsker at føje Sydafrika, er, at England har en klar interesse i at kunne få guld og uran fra Sydafrika, og derfor går diplomatiet i gang for at få ægteskabet til at gå i opløsning, blandt andet prøver det britiske parlament at adskille parret ved at sende Serete i eksil, mens Ruth er højgravid.

En glemt og forholdsvis ukendt virkelig historie
En film, der viser, hvordan etikken ryger ud, når der er økonomiske og politiske interesser på spil, men også en feel-good film, der viser, hvordan kærligheden kan sejre på trods af alt. At der ikke findes racer, men bare mennesker. Først til slut i filmen går det op for én, at dette er den virkelige historie om landet Botswanas oprindelse. Et land, der skulle meget igennem, inden det nåede frem til selvstændighed og demokrati. Netop det spænder filmen ekstra op og giver den en ekstra stjerne. En smuk og sober kærlighedshistorie, måske uden de store nuancer i personskildringen, men man er godt underholdt hele vejen, selv om man godt kunne have ønsket sig lidt mere følelsesmæssig dybde i portrættet af deres lange adskillelse. Men en god film, for sommetider er det bare rart, at det ikke er arrogance og magtspil, der vinder, men at de gode sejrer til sidst, og at det faktisk også kan lykkes i virkeligheden og ikke bare på film!

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Kærlighedens gerninger

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, TEMA Film og sex

Af: Sprint Aagaard Korsholm 23.03.2026

To søskende, et mystisk miljø i en sekt og en forf[mere]


En lille film om kunsten at dræbe

Krótki film o zabijaniu

Drama, Krimi, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 03.03.2026

En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere]


It Was Just An Accident

Yek tasadef sadeh

Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 02.03.2026

Det iranske drama om et torturoffer, der måske har[mere]


En snegls erindringer

Memoir of a Snail

Animation, Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026

En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere]


En kærlighedshistorie

Krótki film o milosci

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 09.02.2026

Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere]


Rental Family

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 26.01.2026

Brendan Fraser spiller en amerikansk skuespiller i[mere]


Battle of Oslo

Blücher

Biografi/baseret på virkelig historie, Action, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.01.2026

Oberst Birger Eriksen har 9. april 1940 kommandoen[mere]


Mig og pingvinen

The Penguin Lessons

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026

Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere]


Vejen over bjergene

Der Pfad

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 år

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026

En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere]


Rejsen mod Nord

Reisen mot nord

Adventure, Animation, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm jul

Af: Judith Hedager Vestergaard 10.12.2025

Snelandskaber, København i 1800-tallet, engle, hek[mere]


Påfuglen

Pfau - Bin ich echt?

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2025

Matthias bliver hyret til mange opgaver: at være m[mere]


Samia – den lille drømmer

Samia: Little Dreamer

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.11.2025

Samia var en udholdende pige i et fattigt kvarter [mere]


Grandmother

Juniper

Drama, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 06.11.2025

Teenageren Sam er ulykkelig over, at hans mor blev[mere]


Vermiglio – landsbyen mellem bjergene

Vermiglio

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 20.09.2025

I en alpelandsby gemte to soldater sig under krige[mere]


Læreren der lovede havet

El maestro que prometió el mar

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.09.2025

Den unge lærer Antonio får i 1935-36 styr på skole[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 570
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer