Human Flow

I flygtningekrisen har vi set en strøm af mennesker søge mod Europa, ofte ikke uden store problemer. Ai Weiwei's film flyder ikke rigtigt – og det er der vel en underlig poetisk skønhed i. Dokumentar, Filmstriben.dk, 
Produktionsår: Produktionsår: 2017
Varighed: 140 min.

Censur: 11 år
Instruktør: Al Weiwei,
Medvirkende: Israa Abboud, Hiba Abed, Rami Abu Sondos,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Christoffer Winther West - 17.04.2018

FILM UDEN FLOW

"Human Flow" er den kinesiske kunstner Ai Weiweis forsøg på at lave en dokumentarfilm om flygtningekrisen. Ai Weiwei kommer igennem filmens 2 timer og 20 minutter rundt omkring flere af de store flygtningekriser i verden. Filmens primære fokus må dog siges at være den europæiske version, hvor flygtningene primært kommer fra Syrien og andre mellemøstlige lande. Til trods for filmens lange længde går den dog ikke særligt meget i dybden og bruger mindre end 10 minutter på langt de fleste brændpunkter.

Ai Weiwei er ikke journalist, hvilket ses meget tydeligt i tilgangen til dokumentarmediet. Ofte kommer filmen simpelthen ikke rundt om, hvorfor flygtningestrømmen er opstået, hvad der skal til for at udbedre den, eller hvad der skal ske med menneskene, mens de er på flugt. Ligeledes indeholder filmen relativt få og kortfattede interviews, og det bliver tydeligt, at Ai Weiwei ikke ønsker en intellektuel tilgang til flygtningekrisen. Altså er der her tale om en dokumentar, der ikke i udpræget grad ønsker at bidrage til en offentlig debat. Religion og nødhjælpsarbejdere spiller heller ingen rolle i denne film. Det er lidt, som om spørgsmålene slet ikke har interesseret Ai Weiwei.

Overfladisk i sin skildring
På den anden side lægger filmen op til fokus på menneskets flugt. Ofte viser den mennesker i hjerteskærende situationer, uden hjem og uden håb. Det bliver på ingen måde sentimentalt – hvilket må siges at klæde filmen, og være lidt at en kraftpræstation i en konflikt, der sjældent beskrives med andre vinkler end venstreorienteret pladdersympati eller småborgerlig racisme.

Igen bliver Ai Weiwei dog forrådt af sit kunstneriske ophav, da han også her ofte skildrer menneskene overfladisk og uden interesse for den fortælling, de alle bærer med sig. Ai Weiwei har forsøgt at nå en gylden mellemvej, men konklusionen for denne anmelder er, at "Human Flow" ikke rigtig er journalistik – og heller ikke rigtig er kunst.

Filmen er som helhed en noget blandet fornøjelse. Men der er dog et punkt, hvor den overgår al forventning, nemlig på billedsiden, hvor dokumentarer sjældent er lige så formfuldendte og intenst filmede. Ofte bruges der statiske kameraer, der med stilsikre billedbeskæringer giver dramatiske billeder. Det minder til forveksling om kameraføringen i serien "Mr Robot" eller den svenske "Sange fra anden sal", der begge udmærker sig ved at lade kameraets manglende bevægelse være en aktør i sig selv. Ligeledes gøres der brug af videoklip optaget med drone, hvilket er et forholdsvist nyt trick, og måske derfor også endnu mere effektfuldt.

Så hellere DR og TV2
Vi i Danmark har det godt. Det bliver tydeligt for os, når vi ser sådanne film. Mest af alt, fordi vi er rige og rimeligt raske, men også, fordi de fleste af os er flasket op med solid public service tv. Hvis du vil have en solid og grundig forståelse af flygtningekrisen eller et bevægende portræt af en flygtning, så opfordrer jeg dig til at se noget mere Horisont, eller lignende fra DR eller TV2. Hvis du kan nøjes med lydsiden, findes der ligeledes mange sindssygt veludførte P1-programmer. Men hvis du vil se eminent fotografarbejde og samtidig have en overfladisk gennemgang af flygtningeproblematikkerne, så er "Human Flow" helt sikkert noget for dig. Så længe du husker, at den er 2 timer og 20 minutter lang.

Kan ses på blockbuster.dk.

---