• WE LIVE IN TIME nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • DE ELENDIGE (1998) udgår fra Netflix 31. maj

  • PARADISE Serie på Disney+

  • Mere end 500 af de anmeldte film kan ses på FILMSTRIBEN.DK fx MIN MORMORS MILLIONER

  • FREUD'S LAST SESSION nu på Viaplay udover filmstriben.dk og dvd

  • SIROCCO OG VINDENES VERDEN på dvd og filmstriben.dk

  • TEMA BIBELFILM fx Jesus - GUDS SØN - på DRTV

Filmstriben

Herrens Veje II afsnit 1 (serie)

Herrens Veje slumrer videre, og det virker nu definitivt, at serien ikke bliver en fælles åndelig referenceramme for danskerne.

DramaTEMA Serier
Produktionsår: Produktionsår: 2018
Varighed: 60 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Kaspar Munk,
Manuskript:Adam Price,
Medvirkende: Lars MikkelsenAnn Eleonora JørgensenSimon Sears,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Michael Agerbo Mørch - 16.10.2018



ET SLØVT PRODUKT 

Så er familien Krogh tilbage i bedste sendetid. Ikke at vi reelt har savnet dem, desværre, for sæson I var til glemmebogen. Alligevel har DR valgt at presse den komposterede citron yderligere og givet Price & co. skærmtid søndag aften, men efter første afsnit er det kun blevet mere uforståeligt. Serien er gået i stå, for selvom intrigerne fortsætter, og de indre dæmoner raser balstyrisk hos alle i husstanden, så snurrer problemerne i tomgang.

En forvirret familie
Vi dumper ind i serien halvandet år efter Augusts død. August, denne vakte, empatiske, mystiske skaterpræst, der bare ville alle det godt, selvom han ikke rigtigt troede på noget mere, da hans PTSD gjorde både troen og relationerne uudholdelige. Familien lider under Augusts fravær. Emilie har fået sønnen Anton, men hun vil ikke have ham døbt. Det er vist mest en straf til Johannes, som Emilie giver skylden for Augusts milde sindssyge og tidlige død. Johannes famler rundt, særligt fordi Augusts gamle kirke, Brovang, skal sælges, måske endda til muslimerne. Konen Elisabeth går til sorggruppe, og hun er (selvfølgelig?) utro med en fra gruppen. Det er et kvalmt eksempel på et slapt manus, for utroskaben overrasker jo ikke. Vi har for længst lært, at Elisabeth søger de hurtige løsninger, men det bruges ikke rigtigt til noget. Christian har succes som buddhistisk guru, der storsælger bøger og holder selvudviklingskurser. Desuden er han bindeleddet i en tumultarisk familie, og særligt Emilie trækker på hans ressourcer. Christian er også centrum for seriens eneste reelle cliffhanger, da første afsnit efterlader os med den spinkle overvejelse, om han mon kunne finde på at optage præstegerningen, nu hvor August er væk, og Johannes desperat forsøger at finde slægtens næste hyrde. Men sindsoprivende er det jo ikke.

"Herrens Veje" er en serie om tro. Men alligevel ikke. Som hele sæson I har første afsnit i sæson II ikke tro som tema, men som miljø. Og det endda et ikke-genkendeligt miljø, for dertil er karaktererne for ekstreme og problemerne for aparte. Serien kommer til at gribe den forkerte handske, der tror sig mere intens, hvis alle effekter overdrives. Det er en uklog beslutning, for som seer efterlades man med den grundforvirring, at historien udspiller sig i Danmark, men i et miljø, der er mig ganske fremmed.

Troen foldes ikke ud
Det er altså en miljøbeskrivelse, men troens emne foldes ikke ud. Det bliver ved statements, korte erklæringer og floskler. Det er ret ærgerligt, for holdet bag serien ved jo godt, hvor gnisterne slår, og hvad tro reelt betyder for mange mennesker. I denne sæson har vi indtil videre fået et lille glimt af, at Emilie slår sig på den folkelige overtro, hvor hun bruger en drømmefanger over Antons vugge – en indiansk genstand, der skal sikre bedre søvn.

Efter de første tres minutter af sæson II sidder man desværre med den ærgerlige fornemmelse, at de næste mange søndage skal spildes på slapt sjask. Jeg håber, jeg senere på året må æde hatten og gratulere for et fornemt produkt, der med ét blev hele Danmarks åndelige referenceramme; men lige nu tegner det mest til, at jeg må kondolere, for produktet døde, længe inden vi nåede målstregen.

Se anmeldelse af afnit 2-5.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.2 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Sirocco og vindenes verden

Sirocco et le royaume des courants d'air

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Søren Lodberg Jensen 03.05.2025

En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i [mere]


Min mormors millioner

Lahn Mah

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Rasmus Kiilerich Breindahl 08.04.2025

Sjov og gribende drama om familiegenerationer og r[mere]


Kærlig hilsen, Hilde

In Liebe, Eure Hilde

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.03.2025

Under anden verdenskrig bliver Hilde fra Berlin fo[mere]


Origin

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 21.02.2025

Historien bag tilblivelsen af Isabel Wilkersons bo[mere]


Freud's Last Session

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 27.12.2024

En fiktiv samtale i 1939 mellem Freud og C. S. Lew[mere]


Munken og geværet

The Monk and the Gun

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 12.12.2024

Instruktøren fra det lille land Bhutan, Pawo Choyn[mere]


Perfect Days

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.11.2024

En midaldrende mand lever af at gøre toiletter ren[mere]


We Live in Time

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 30.10.2024

Tobias og Almut har styr på livet og er lykkelige.[mere]


La chimera

Adventure, Komedie, Romance, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 24.10.2024

Europæisk film har altid været et godt modstykke t[mere]


Til verdens ende

Drama, Western, Filmstriben.dk

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 19.10.2024

Viggo Mortensen leverer en blændende western-fortæ[mere]


Lee

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 28.09.2024

Den amerikanske model, Lee Miller, var dygtig med [mere]


Thabo og mysteriet om næsehornet

Thabo and the Rhino Case

Adventure, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 år

Af: Anette Hedager Nielsen 15.09.2024

En 11-årig dreng, der bor i et fredningsreservat i[mere]


Brother

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 14.08.2024

En coming-of-age film om to brødre i 1990'ernes To[mere]


Den moderne kvinde

la Nouvelle Femme

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Hanne Grove og Sprint Aagaard Korsholm 03.08.2024

I begyndelsen af 1900-tallet i Italien kæmper læge[mere]


Past Lives

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 12.07.2024

Det er ikke et medrivende, tempofyldt plot, der fa[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 540
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer