Hairspray

Et festbrag af en musical om de udstødte og skæve eksistensers gåpåmod og sejr! Drama, Komedie, 
Produktionsår: Produktionsår: 2007
Varighed: 116 min.

Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Adam Shankman,
Medvirkende: Nikki Blonsky, Michelle Pfeiffer, Christopher Walken, James Marsden,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Bettina Drachmann Bech - 12.11.2007

Tracy Turnblad er ikke just en nymfe, men hun er livsglad og har et smittende humør. Hun lever og ånder for dans og sang, især som det kommer til udtryk i hendes yndlingsfjernsynsprogram "The Corny Collins Show", og hun drømmer om at få lov til at være en af de faste dansere i dette show. Under en eftersidning lærer hun nye dansetrin af den sorte dreng Seaweed, og ved en optagelsesprøve på tv-stationen lykkes det hende at blive "opdaget" og antaget af selveste Corny Collins! For danse det kan hun – selvom hun er tyk! Undervejs i handlingen lykkes det hende både at blive rodet ind i kampen om de sortes rettigheder, at hjælpe sin mor til større mod på tilværelsen, og at vise os alle, at det er de indre værdier og ikke det ydre, det kommer an på. – Og lykkes det hende mon at "score" skolens og showets lækreste fyr, Link Larkin? Se selv filmen og få svaret på det og andre spørgsmål.

Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig havde forberedt mig på, hvad jeg skulle ind til, da jeg gik i biografen for at se denne film. Jeg vidste blot, at det var noget med en tyk pige, der ville danse! Og hold da op, hvor var jeg godt underholdt. – Og en smule forbløffet! Filmen begynder i bedste "Sound of Music"-stil med et livsglad og sukkersødt sangnummer. Lige dér tog jeg mig selv i at tænke; om lidt dukker Snehvide og de syv små dværge op, og alle himlens fugle begynder at kvidre flerstemmigt med! Men de tanker forsvandt hurtigt i den muntre parallelvirkelighed, jeg ved filmens begyndelse blev bortrykket til! For selvfølgelig er dette ikke realisme. Livet leves ikke til musikalske soundtracks, og der brydes ikke ud i sang ved enhver lejlighed. Men det gør man i musicals, og hvis du ikke kan lide musicals, skal du nok ikke se "Hairspray". Og så vil jeg dog sige; gør det alligevel, for "Hairspray" er en lækker en af slagsen, med masser af skøn og medrivende musik!

Filmen bygger på en ældre film af samme navn samt en succesfuld Broadway musical og skal forestille at finde sted i starten af 1960-erne.

Hovedrolleindehaveren Nikki Blonsky som Tracy Turnblad er yndig! Hun har et så vindende og livsglad væsen, at det kun kan smitte! Hendes mor spilles af John Travolta! Ja, det er altså ikke en trykfejl! Den er god nok, og det skulle jeg lige have mit hoved til at forstå! John Travolta er ikke lige min kop te, men hvor er han bare sjov, god og overbevisende som Edna Turnblad, Tracys overvægtige og på mange måder skrøbelige mor. En mor der på grund af sin fremtoning ikke har vist sig uden for en dør i årevis. Hun forsøger at få Tracy til at opgive sin drøm om at danse, fordi hun ikke ønsker, at datteren skal opleve de afvisninger, hun sikkert selv har været udsat for. Faderen Wilbur (Christopher Walken) er indehaver af en spøg&skæmt-butik. Han er mere typen, der mener, at man skal gribe efter stjernerne, hvis det er det, man ønsker! Du kan, hvad du vil! – En del af tanken bag den amerikanske drøm! Der er en pragtfuld danse- og sangscene med dette sjove og skæve ægtepar! Jeg har læst mig til, at instruktøren skulle have ladet sig inspirere af de balletdansende flodheste i Disney tegnefilmen "Fantasia" i forbindelse med koreografien af John Travoltas dansetrin!

Michelle Pfeiffer er iskold og modbydelig som skurk (jeg ved ikke hvorfor, hun mindede mig om Snedronningen?!) og jeg var i begyndelsen helt i tvivl om, om det var Michelle Pfeiffer, eller om jeg huskede forkert! Hvis du skulle sidde lige som mig og tænke, hvem er det nu ham Corny Collins (James Marsden) er, så er det selvfølgelig Cyclops fra "X-Men" filmene!

Filmen angriber og tager stilling til retfærdigheden ved den tids raceadskillelse. På tv må de sorte kun deltage en gang om måneden, når det er "Negro Day", og sorte og hvide blander sig ikke og danser ikke med hinanden. Midt i dette står Tracy, der både lader sig inspirere og finder venskaber blandt de sorte, samtidig med at hun opnår stor popularitet i tv. Hun er på grund af sit udseende en outsider, men hun vil noget mere, hun vil danse, og hendes indtagende væsen gør, at alle må sande, at hun vinder ved nærmere øjesyn.

"Dette er de skæve eksistensers tid!", er en af de sætninger, jeg tog med mig ud i hverdagen igen, og det er så samtidig også den del af historien, jeg har de største forbehold overfor. Jeg er nemlig selv en overvægtig en af slagsen, og det er ikke den hverdag, jeg oplever! Jeg ville ønske, at verden var sådan, men jeg tror ikke på det! Jeg tror, at verden holder af at tro, den er sådan – især i disse "Ugly Betty" – tider, men jeg har endnu ikke rigtig set det komme til udtryk. Modellerne i butikkernes udstillingsvinduer er stadig åleslanke, og folk siger stadig; hun er meget sød, selvom hun er lidt tyk! – Som om de to ting har noget med hinanden at gøre! Og det er i hvert fald sikkert, at der ofte ikke er plads til de skæve eksistenser – kun hvis de vil passe sig selv og holde afstand! Det er sådan verden er!

Hvor er vi heldige, at vi som kristne ikke er af denne verden! Der er ingen personanseelse hos Gud. Vi er alle velkomne, hvad enten vi er tykke eller tynde, sorte eller hvide, rige eller fattige, skæve og uforudsigelige eller grå og kedelige! Denne festlige, farverige farvelade af mangfoldigheder er blot et billede af den store Gud, der har skabt os alle til fællesskab med Ham og hinanden. I den verden, som ikke er af denne verden, er der plads, og den verden tror jeg på, for jeg tror på Ham, der har skabt den, og i den verden sejrer det gode – i hvert fald til sidst, for den største sejr er vundet!

Jeg havde en pragtfuld aften i biografen! Jeg grinede højt og havde lyst til både sang og dans! Og jeg skal i hvert fald have fat i filmen på dvd, når den tid kommer, og for første gang i mit liv har jeg også lyst til at eje soundtracket, så kan jeg vist ikke anbefale den bedre, men jeg kom også ud i en hverdag med minder af en skoletid, der ikke havde været så sjov! De tanker satte filmen også i gang. Jeg kom ikke derfra med illusioner om en bedre verden, men de ambivalente følelser er til at rumme, fordi jeg har et håb af en anden verden!

Kender du dette? Har du prøvet at være en outsider? Finder du hjælp og trøst i din tro på Gud i en sådan situation? Måske kan disse tanker og spørgsmål hjælpe os alle til at få øjnene op for de skæve eksistenser, der bevæger sig rundt i yderkredsen af vore fællesskaber og har brug for vores omsorg og hånd til at føle sig hjemme og som en del af fællesskabet.

Vel mødt derude!

---