• THE WIZARD OF THE KREMLIN i biografen

  • BIRTHRIGHT OUTLAW sidste dag på Viaplay er 30. marts

  • PRISONERS nu på Viaplay udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • ALL SAINTS sidste dag på Netflix er 30. marts

  • JESUS REVOLUTION sidste dag på Viaplay er 29. marts

  • WICKED: FOR GOOD - PART 2 nu på dvd og blu-ray

  • EPIC: ELVIS PRESLEY IN CONCERT i biografen

Filmstriben

Flugten fra Sobibor

Sobibor

En russisk film om fangeflugten fra dødslejren Sobibor i 1943, hvor krigsfanger fra Den Røde Hær fremstilles som helte. Stemningen er hovedsagelig grum og intens og ikke for sarte sjæle.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Anden verdenskrigFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2018
Varighed: 110 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Konstantin Khabenskiy,
Medvirkende: Konstantin KhabenskiyChristopher LambertMariya Kozhevnikova,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Jørgen Hedager Nielsen - 27.08.2019



HISTORISK FIKTION MED USAND PROPAGANDA

Russiske filmfolk har genindspillet en engelsk film fra 1987 om flugten fra dødslejren Sobibor. Det er der kommet en seværdig film ud af, hvis man interesserer sig for genren. Fotograferingen er stemningsfuld, tydelig, dramatisk og enkelte steder endda poetisk. Disse tillægsord passer faktisk også på musik og manuskript. Der er enkelte åndehuller undervejs, men ingen humor. Stemningen er hovedsagelig grum og intens og ikke for sarte sjæle.

Filmen åbner med ankomsten af en ny sending fanger. Intet nyt i det. Sådan begynder mange koncentrationslejr-film. "Hjertelig velkommen til Sobibor, og velkommen til jeres nye liv," lyder det over perronens højttalere, mens et fange-orkester spiller livlig klassisk musik. Næste scene er en flok nøgne kvinder, der kvæles i gaskammeret. Gennem filmen får vi flere eksempler på, at nazisterne uden undtagelse og hele tiden er grusomme og umenneskelige. De var uden tvivl forfærdelige, men her er det så massivt, at det nærmer sig karikatur.

Soldater og jøder
Sobibor blev taget i brug i 1942, og den blev totalt sløjfet efter fangeflugten i 1943. Den kom op på en kapacitet på 1.300 henrettelser hver arbejdsdag, og man regner med, at 250.000 jøder blev henrettet i alt. Ved ankomsten blev visse grupper håndværkere sorteret fra. Resten blev ført direkte til gaskammeret. Håndværkerne var blandt andet skræddere, skomagere, snedkere og juvelerer. De kom til at arbejde i lejrens værksteder, og det er dem, der bliver filmens helte. Eller rettere en del af dem. Blandt dem, der kom til Sobibor var der nemlig nogle krigsfanger fra Den Røde Hær. Det var blandt disse professionelle soldater, at planen om flugt opstod. Så langt er filmen tilsyneladende korrekt.

I den russiske filmatisering har krigsfangerne ikke meget til overs for jøderne. Jøderne har ikke mod til at sætte sig op mod nazisterne, mener de. Jøderne dukker hovedet og bliver ved med at snakke om, at de har en fremtid efter krigen. I et par scener ser vi, hvordan jøderne giver en omgang tæv til dem, der ikke vil dukke sig, og dermed provokerer de nazistiske vagter. Jøderne vil overleve ved at følge reglerne.

Manipulerende propaganda
En af nazisternes regler er, at når nogen forsøger at flygte, så henrettes hver tiende af dem, der arbejder i værkstederne. Derfor må en flugt indebære, at alle lejrens fanger skal flygte. Nogle af jøderne går tøvende med i komplottet, som indebærer, at de ti øverstkommanderende i lejren skal likvideres, inden alle i lejren flygter. I denne russiske filmatisering fremstilles det, som om de russiske krigsfanger ikke er jøder, men i de kilder, jeg har støvet op på nettet, omtales krigsfangerne alle steder som jødiske soldater fra Den Røde Hær.

Selvom filmen på mange måder er tro mod de virkelige begivenheder, så er det et alvorligt minus, at man har manipuleret så meget. Filmen er en herliggørelse af soldater fra Den Røde Hær. Indirekte må man forstå, at jøderne ville have været prisgivet, hvis ikke det var for de heltemodige russere. Der fjerde stjerne røg, fordi det bliver fortiet, at soldaterne faktisk var jøder, og den tredje var på vippen, men et solidt filmhåndværk reddede den.

Jødernes gudsdyrkelse har god plads, både ved gudstjenesten og ved den private tro, og den fremstilles meget sobert. Filmens sprog er russisk, tysk og en smule jiddisch.

Da filmen bygger på virkelige begivenheder, er slutningen ikke nogen overraskelse. Rulleteksterne oplyser helt i overensstemmelse med andre kilder, at ved flugten blev 100 dræbt af vagternes skud og landminer omkring lejren. 300 slap væk i live. Filmen oplyser, at af disse blev 150 dræbt af polakker i lokalområdet eller overgivet til tyskerne. Mange af de undslupne sluttede sig til partisangrupper, som kæmpede mod nazisterne. Kun 50 overlevede krigen.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.2 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


En lille film om kunsten at dræbe

Krótki film o zabijaniu

Drama, Krimi, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 03.03.2026

En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere]


En snegls erindringer

Memoir of a Snail

Animation, Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026

En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere]


En kærlighedshistorie

Krótki film o milosci

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 09.02.2026

Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere]


Mig og pingvinen

The Penguin Lessons

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026

Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere]


Vejen over bjergene

Der Pfad

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 år

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026

En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere]


Påfuglen

Pfau - Bin ich echt?

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2025

Matthias bliver hyret til mange opgaver: at være m[mere]


Samia – den lille drømmer

Samia: Little Dreamer

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.11.2025

Samia var en udholdende pige i et fattigt kvarter [mere]


Grandmother

Juniper

Drama, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 06.11.2025

Teenageren Sam er ulykkelig over, at hans mor blev[mere]


Læreren der lovede havet

El maestro que prometió el mar

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.09.2025

Den unge lærer Antonio får i 1935-36 styr på skole[mere]


Skyggejagt

Les Fantômes

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 14.08.2025

Efter et fængselsophold i Syrien med tortur, blive[mere]


Heretic

Gyser, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 29.07.2025

Hugh Grant spiller sin ondeste rolle i denne psyko[mere]


Svære sandheder

Hard Truths

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 18.07.2025

En skrubhysterisk hadefuld kvinde og hendes meget [mere]


Fremmed - det første opgør

Drama, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Sprint Aagaard Korsholm 14.06.2025

Første film om ”Danmark” for 6.000 år siden. To st[mere]


For fuld musik

En fanfare

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 29.05.2025

En forfærdelig situation bringer to brødre, som al[mere]


Det sidste paradis på jord

The Last Paradise on Earth

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 15.05.2025

”Det sidste paradis på jord” er et stilfærdigt dra[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 563
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer