• Den kristne film SOUL ON FIRE nu på VOD, fx Blockbuster.dk

  • TEMA julefilm fx JEG KOMMER HJEM IGEN TIL JUL - på Netflix, dvd og blu-ray

  • FOR FULD MUSIK nu på filmstriben.dk udover dvd

  • POLAREKSPRESSEN nu på Viaplay udover HBO Max og blu-ray

  • SERIER PÅ DRTV er populære fx KODENAVN: STORFYRSTINDEN

  • PAUL, APOSTLE OF CHRIST nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • Den kristne film I HEARD THE BELLS nu på Netflix

  • KRISTNE FILM PÅ NETFLIX fx RUTH OG BOAZ

Filmstriben

Det syvende segl

Det sjunde inseglet

Filmen hører til én af Bergmans mest kendte - blandt andet på grund af den berømte scene, hvor korsridderen Antonius spiller skak med døde.

DramaFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 1957
Varighed: 96 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Ingmar Bergman,
Medvirkende: Max von SydowBibi AnderssonBengt EkerotNils Poppe,
Stikord:
 Død,










Anmeldelse:

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen - 20.11.2009



Da Ingmar Bergman døde for få år siden efterlod han sig et rigt, omfattende livsværk i form af en lang række uomgængelige film, hvis indflydelse på andre instruktører rækker langt ud over Bergmans eget rygte som værende en kunstner, det er vanskeligt at forstå. Bergman var en nærmest instinktiv filmskaber, som skabte umiddelbare, sære og drømmende billeder med flere psykologiske lag – og netop Bergmans psykologiske indsigt gjorde ham til en enestående røst. Bergman var præstesøn og voksede op i et gudfrygtigt miljø, men han kæmpede tilsyneladende i flere omgange med sin egen ikke-tro – sådan som det f.eks. kommer til udtryk i den glimrende Lys i mørket. Også i sine skånselsløse portrætter af menneskers kærlighedsrelationer lægger instruktørens egen troskamp et tæppe af usikkerhed ud over alt.

Selvom mange ikke har set "Det syvende segl", er filmen nok én af Bergmans mest kendte og omtalte værker. Filmen er en undergangsallegori, hvis billeder af dødedans og Max von Sydows skakspil med Døden selv er blevet citeret i andre film. Filmen handler om korsridderen Antonius, som sammen med sin junker vender tilbage til sin hjemegn, der nu er plaget af pesten. Her finder han en åben kirke og går til skrifte, hvor han bekender, at Gud for ham forekommer tavs og fraværende. I hjørnet lurer en sortklædt skygge; det er selveste Døden, der har fulgt Antonius hele vejen hjem. De to slår følge.

Netop Guds fravær og Guds tavshed er filmens omdrejningspunkt. I sine billeder forekommer "Det Syvende Segl" næsten at være velsignet med en stumfilms indlysende billedsprog, alt imens Antonius og hans rejsemakker Døden vandrer igennem et landskab, pesten har forvandlet til noget grimt. Menneskene er desperate og opfører sig derefter; det er som om at almindelig anstændighed og Guds nåde er forduftet, og en hidtil udset ondskab og egoisme er trådt i stedet. For Antonius bliver dét at vende hjem derfor ikke til fred og velsignelse. Tværtimod bekræfter det, han ser, ham i hans oplevelse, af at Gud har forladt verden, som nu kan rådne op uden ham.

I sin titel henviser filmen til Johannes' Åbenbaring, hvor det syvende segl brydes som et tegn på, at endetiden for alvor er kommet nær. Efter at Lammet har brudt det syvende segl hældes der ild på jorden, og man forstår, hvis ridder Antonius føler, at det netop er dette, der er sket. Ikke desto mindre lykkes det Bergman at skabe en forunderlig lun, ja nærmest munter film. Selvom verden – og Antonius – er døende, er der dog stadig liv. Og på forunderlig vis lykkes det Bergman at lade netop det livskraftige i sin fortælling kaste lys over tvivlen, over ulykkerne og den rædselsfulde fornemmelse af, at Gud har forladt sine skabninger.

Indrømmet: filmen er ikke løssluppent underholdende, men kræver noget af sin tilskuer. For den, der vover, venter der en stor oplevelse og en ærlig overvejelse af, hvordan vi skal forstå vore liv, når vore liv er sværest at leve.

Red.: I Bergmans Ved vejs ende spiller temaer som kærlighedsrelationer og døden en central rolle.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.7 af 6. 9 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Peer, 24-07-17 07:25:
Jeg så filmen i begyndelsen af 70’erne, og den er siden indgået som en del af min ballast op gennem livet. Ikke mindst Dødedansen i silhouet, samtalerne med Døden og selvfølgelig scenen, hvor Anonius taler over sig. 6 stjerner her fra!
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Påfuglen

Pfau - Bin ich echt?

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2025

Matthias bliver hyret til mange opgaver: at være m[mere]


Samia – den lille drømmer

Samia: Little Dreamer

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.11.2025

Samia var en udholdende pige i et fattigt kvarter [mere]


Grandmother

Juniper

Drama, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 06.11.2025

Teenageren Sam er ulykkelig over, at hans mor blev[mere]


Læreren der lovede havet

El maestro que prometió el mar

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.09.2025

Den unge lærer Antonio får i 1935-36 styr på skole[mere]


Skyggejagt

Les Fantômes

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 14.08.2025

Efter et fængselsophold i Syrien med tortur, blive[mere]


Heretic

Gyser, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Christoffer Winther West 29.07.2025

Hugh Grant spiller sin ondeste rolle i denne psyko[mere]


Svære sandheder

Hard Truths

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 18.07.2025

En skrubhysterisk hadefuld kvinde og hendes meget [mere]


Fremmed - det første opgør

Drama, Thriller, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Sprint Aagaard Korsholm 14.06.2025

Første film om ”Danmark” for 6.000 år siden. To st[mere]


For fuld musik

En fanfare

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 29.05.2025

En forfærdelig situation bringer to brødre, som al[mere]


Det sidste paradis på jord

The Last Paradise on Earth

Drama, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 15.05.2025

”Det sidste paradis på jord” er et stilfærdigt dra[mere]


Sirocco og vindenes verden

Sirocco et le royaume des courants d'air

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Søren Lodberg Jensen 03.05.2025

En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i [mere]


Min mormors millioner

Lahn Mah

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Rasmus Kiilerich Breindahl 08.04.2025

Sjov og gribende drama om familiegenerationer og r[mere]


Solitude

Einvera

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 20.03.2025

En islandsk film om fåmælte og ensomme Gunnar, der[mere]


Min evige sommer

Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Henrik Højlund 15.03.2025

En mor og far og deres 16-årige datter skal på fer[mere]


Kærlig hilsen, Hilde

In Liebe, Eure Hilde

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.03.2025

Under anden verdenskrig bliver Hilde fra Berlin fo[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 559
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer