Det erotiske menneske

Jørgen Leths projekt om at indkredse erotikken mislykkes, og man sidder uvægerligt med en følelse af at se en tam film om en ældre mands fantasier. Dokumentar, Filmstriben.dk, TEMA Film og sex, 
Produktionsår: Produktionsår: 2010
Varighed: 84 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Jørgen Leth,
Medvirkende: Jørgen Leth,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Michael Agerbo Mørch - 05.11.2010

Biografen var kun ca. halv fuld, men tendensen var tydelig. Det her er en mandefilm. 95-98 % af seerne var således hankøn. Nu ved jeg ikke, om det er fordi "grisen fra Aarhus" ikke er noget for kvinder, eller om mænd bare bedre kan lide nøgenhed; i hvert fald var mændene så overrepræsenteret, at det næsten ikke kunne være tilfældigt.

Jeg har efterhånden fået gnasket mig igennem 2/5 af Leths samlede produktion, og derfor er jeg efterhånden ved at have dannet mig et overblik over stilen. De lange framings, de rolige klip, den velkendte stemme der reciterer sine digte eller akkompagnerer billederne, alt sammen velkendte ingredienser hos Leth. Men denne film er mere kompliceret. Leths forsøg er med hans egne ord, at "indkredse erotikkens væsen". Simpelthen sætte ord og billeder på den. Dog siger han midt i filmen, at han ikke vil definere erotikken, for det kan man ikke. Den lever i øjeblikket og i hukommelsen.

Netop her ser jeg filmens største svaghed, for hvordan kan man indkredse noget, man ikke kan definere? Filmen kommer til at svæve i et underligt vakuum, hvor man ikke er helt klar over Leths projekt. Jeg kunne fx godt have tænkt mig en uddybelse af: Om erotik, samleje, elskov og sex er synonymer, eller om de varierer? Hvilket forhold tryghed spiller i erotik? Er erotik kun visuelt, eller rører det ved andet?

Der er rigtig mange bryster, balder og underliv, og man sidder med en fornemmelse af, at man er vidne til noget blød porno, der er pakket ind som æstetik. Leth insisterer på at det ikke er porno, men hvad er det så? At filme direkte ind i kvinders underliv, er meget snert på i hvert fald. Derfor vil jeg også med sindsro foreslå, at de fleste af os mænd, hopper over filmen.

Kvinderne er fra steder, hvor Leth tidligere i livet har haft affærer, og han forsøger at genskabe øjeblikkene ved at lade kvinderne filme poserende og afklædte. Det giver dog en underlig distancering til det hele, og nogle gange er man i tvivl om, om virkningen rammer Leths intention. Derudover er der en masse overflødighed i filmen, hvor Leth viser billeder af de forskellige byer. Måske for at give stemningen af det sted, han forsøger at finde kernen i, men når filmen handler om erotikkens væsen, ja, så er der altså meget spildtid, og man keder sig faktisk af og til.

Af få ting på plussiden er Leths forhold til Dorotie fra Jacmel, Haiti. De havde et forhold på fem år, men det gik i opløsning, da Dorotie ville giftes, og det nægtede Leth. Da de genkalder deres forhold, så jeg i glimt noget af den ømhed, jeg selv forbinder med erotik. For mig er erotik altså mere end "knæ, balder, nakke, mund..." som han konstant reciterer. Det er en intim relation mellem mand og kvinde. Jeg synes også forholdet er interessant, fordi jeg som kristen ser erotikkens plads som værende i ægteskabet. Jeg ser trygheden der, som en afgørende styrke, men netop det nægter Leth at lade sig binde af. Det kunne have været interessant med en refleksion på det.

Leth er mere optaget af kvinden som objekt og af situationen, end af kvinden selv. Han vil have, hvad hun har, og ikke den, hun er. Det får Leth til at fremstå som den gamle gris, han ellers er så ked af at blive sammenlignet med (forståeligt nok!). En anden ting i den sammenhæng er, at når nu projektet er at beskrive erotikken, så undrer det mig, at kvinderne ikke siger noget. Når de har taletid, læser de op af digte, som Leth har skrevet. Jeg ved godt, at Leth normalt er meget subjektiv og personlig, men som en objektiv beskrivelse af erotikken, må kvindens syn da være interessant?

Et andet plus er den flotte lydside, hvor Leths søn Kristian Leth og hans kammerat Fridolin Nordsøe har lavet noget smuk baggrundsmusik.

Leth har altså lavet en film, som ikke svarer på dens egentlige anliggende: Hvad er erotik? Det gør at hele projektet virker ligegyldigt og kedeligt. Ærgerligt, når nu Leth ellers så gerne vil vise, hvad der optager ham. Men forløst, det kan man simpelthen ikke kalde filmen.

---