• 28 YEARS LATER i biografen

  • MONEYBALL nu på Viaplay udover Netflix og dvd

  • BONHOEFFER. PASTOR. SPY. ASSASSIN nu på VOD, fx Blockbuster.dk

  • Vinterbergs JAGTEN nu på Netflix udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • SOLITUDE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • ELIO i biografen

  • THIRTEEN DAYS DR2 | 10-07-25 | kl. 23.40

  • TEMA BIBELFILM fx Jesus - Guds Søn (serie)

Filmstriben

Den gode spion

I 1960 blev en højtstående russer nervøs for verdensfreden. Gennem venskab med en engelsk forretningsmand, der blev kurér, fik han fortrolige oplysninger til Vesten. Filmen er baseret på virkelig historie.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaThrillerFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2020
Varighed: 111 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Tom O'Connor,
Medvirkende: Benedict CumberbatchMerab NinidzeRachel BrosnahanAngus Wright,
Stikord:
 Mod,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 09.07.2021



TO MENNESKER GJORDE EN HISTORISK FORSKEL

Forestil dig en koldkrigsthriller uden skuddueller, bomber, biljagter og hæsblæsende action. Det er måske ikke så let, for dem er der ikke mange af. Men de findes, og nu er der én mere. "Den gode spion" har som politisk baggrund den eskalerende Cuba-krise i 1962, den har CIA og MI6 og lidt fnidder imellem de to, og så har den nogle let karikerede russiske ledere og en GRU-agent, der ønsker at hoppe af til Vesten. Mange af de sædvanlige ingredienser er der altså, men filmen lægger vægt på at skildre karaktererne mere end begivenhederne. Den dvæler ved de personlige følelser, holdninger og omkostninger mere end ved scener, der kræver stuntmen og computeranimation. Og det klæder den.

Civilist i spionverdenen
Det dygtige engelske skuespiller Benedict Cumberbatch giver os et fremragende portræt af den engelske forretningsmand Greville Wynne, der arbejder med markedsføring af produktionsmaskiner til industrien. Hans arbejde medfører en del rejseaktivitet. Han har en hustru og en søn. Ægteparret har det godt med hinanden til trods for, at der har været noget knas, fordi han havde et sidespring. En dag bliver han inviteret til et frokostmøde, hvor han møder to personer, der har et forretningsforslag til ham. Han skal rejse til Moskva og møde de ledende inden for den sovjetiske industri for at fortælle dem om de herligheder, han kan tilbyde i form af vestlige produktionsmaskiner.

I den herlige frokostscene gennemskuer Wynne CIA-agenten Emily Donovan (Rachel Brosnahan) og MI6-agenten Dickie Franks (Angus Wright). De to indrømmer dog ikke, at de er spioner, og de fastholder, at hans rejse til Moskva vil være helt ufarlig. Det eneste, de beder ham om, er at bære en bestemt slipsenål. Greville Wynne tager til Moskva og møder spidserne inden for sovjetisk industri. En af dem er den højtstående Oleg Penkovsky (Merab Ninidze), der har en fortid som agent i den berygtede efterretningstjeneste GRU. Han er blevet nervøs for verdensfreden på grund af den krigeriske, impulsive og uberegnelige præsident Khrusjtjov, og han har ladet MI6 forstå, at han vil dele informationer med dem til gengæld for muligheden for at hoppe af til Vesten. Penkovsky kontakter Wynne, og så begynder et spil, som medfører, at MI6 og CIA får mange værdifulde hemmelige informationer fra Sovjetunionen.

Historisk betydning
Selv uden agentfilmens sædvanlige virkemidler, er "Den gode spion" ganske spændende, så vi vil ikke røbe mere af handlingen. I løbet af filmen opstår et smukt venskab mellem de to mænd Wynne og Penkovsky. På et tidspunkt siger russeren til englænderen: "Greville, vi er kun to mennesker. Men det er sådan, tingene forandres." Filmen bygger på virkelige begivenheder, så det er ikke uden historisk betydning, hvor meget de to mænds indsats kom til at ændre, men det skal ikke røbes her.

Etiske dilemmaer
Både Penkovsky og Wynne er familiefædre, og deres familier drages ind i handlingen. Vi kommer især til at kende Wynnes familie. Wynne må ikke fortælle nogen om den egentlige grund til, at han rejser til Moskva. Et af filmens etiske dilemmaer er, om en mand har lov til at lyve for sin hustru, og om han kan slippe godt fra det i lyset af, at hun tidligere har taget ham i en løgn. "En løgn kan være en gave, som gives i kærlighed," får Wynne at vide, og han forsøger. Et andet etisk dilemma er, hvor meget en mand har lov til at bringe sin familie i fare ved at være med til at forebygge en eventuel katastrofe. Der er også dilemmaet for de to professionelle agenter, hvor meget de har lov til at bringe en civilist i fare.

Filmen beskriver godt forholdet mellem Wynne og hans hustru - både problemerne og løsningerne. Og så giver den en stærk skildring af, hvor meget et forpligtende venskab kan bære. Godt filmhåndværk bringer filmen op på de 5 stjerner.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.4 af 6. 7 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Sirocco og vindenes verden

Sirocco et le royaume des courants d'air

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Filmstriben.dk

Af: Søren Lodberg Jensen 03.05.2025

En billedskøn og melankolsk animationsrejse ind i [mere]


Min mormors millioner

Lahn Mah

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Rasmus Kiilerich Breindahl 08.04.2025

Sjov og gribende drama om familiegenerationer og r[mere]


Solitude

Einvera

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 20.03.2025

En islandsk film om fåmælte og ensomme Gunnar, der[mere]


Kærlig hilsen, Hilde

In Liebe, Eure Hilde

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.03.2025

Under anden verdenskrig bliver Hilde fra Berlin fo[mere]


Origin

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 21.02.2025

Historien bag tilblivelsen af Isabel Wilkersons bo[mere]


The Substance

Drama, Gyser, Science fiction, Filmstriben.dk

Af: Christian Riis Jensen 04.02.2025

Hvad gør en kvinde, der hele sit liv har levet af [mere]


Føreren og forføreren

Führer und Verführer

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 28.01.2025

Propagandaminister Joseph Goebbels var manden bag [mere]


Freud's Last Session

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 27.12.2024

En fiktiv samtale i 1939 mellem Freud og C. S. Lew[mere]


Munken og geværet

The Monk and the Gun

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 12.12.2024

Instruktøren fra det lille land Bhutan, Pawo Choyn[mere]


Vejen hjem

Drama, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 28.11.2024

Nikolaj Lie Kaas spiller en fortvivlet far, som ta[mere]


Perfect Days

Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.11.2024

En midaldrende mand lever af at gøre toiletter ren[mere]


We Live in Time

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 30.10.2024

Tobias og Almut har styr på livet og er lykkelige.[mere]


La chimera

Adventure, Komedie, Romance, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 24.10.2024

Europæisk film har altid været et godt modstykke t[mere]


Til verdens ende

Drama, Western, Filmstriben.dk

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 19.10.2024

Viggo Mortensen leverer en blændende western-fortæ[mere]


The Conversation

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.10.2024

I juni 1945 mødtes Tito med den kroatiske ærkebisk[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 547
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer