SANDHEDEN HAR EN PRIS
Da Tatiana de Rosnays bog Sarahs nøgle udkom for tre år siden, læste jeg (Anette) den og blev for første gang opmærksom på, at også i Frankrig måtte jøderne lide under krigens rædsler. Det er en god idé at se Beslutningen, inden man ser "De kaldte hende Sarah", som filmatiseringen af Rosnays bog hedder. I "Beslutningen" er det mere uddybet, hvad der skete den 16. juli 1942: Over 13.000 franske jøder blev frihedsberøvet og interneret på Vél d'Hiv lige uden for Paris, hvorfra de blev videredeporteret til midlertidige lejre og senere til Auschwitz. Alt foregik i samarbejde med den franske regering og med assistance fra det franske politi!
1942
Filmen åbner med, at Sarah og hendes bror pjatter i sengen. Der bliver banket på døren. Det er det franske politi, der kommer for at arrestere familien. Faren er ikke hjemme, og Sarah får i al hast sin bror gemt i et skab, som hun låser. Faren dukker op og kommer sammen med moren og Sarah til Vél d'Hiv. Sarah har lovet sin bror at låse ham ud igen og vil gerne aflevere nøglen til én, der kan komme ud fra Vél d'Hiv. Senere deporteres familien til en midlertidig lejr, hvor det lykkes Sarah at flygte fra.
2010
Journalisten Julia (Kristin Scott Thomas) vil gerne skrive noget om, hvad der skete 16. juli 1942 og videre frem. Julia er ikke i særlig god kommunikation med sin mand, Bertrand (Frédéric Pierrot), og da slet ikke med svigerfaren. Bertrand er arkitekt, og han er ved at renovere sit barndomshjem, så han og Julia kan bo der. Julia finder ud af, at lejligheden tidligere har tilhørt jøder. Så går hun for alvor i gang med at lave research.
Filmen foregår dels i 1942 og lidt de følgende år, og dels i nutiden. Et sidetema, der fylder en del, er, at Julia skal tage stilling til, om hun vil have en abort. Hun bliver presset fra flere sider - især af Bertrand. Hun holder det hemmeligt for sin teenagedatter af frygt for hendes reaktion.
Svigerfaren har også holdt noget hemmeligt for sin familie. Han kender en forfærdelig historie fra 1942 om de dage, hvor han som dreng med sin familie flyttede ind i lejligheden i Paris. En historie, som Sarah har en central plads i. Julia borer videre og finder frem til sandheder, som hun ønsker, at alle skal få kendskab til. Da Bertrand spørger Julia, hvorfor hun vil skrive om 16. juli 1942, siger hun, at det er, fordi sandheden skal frem. Bertrand vil hellere være fri for at kende fortidens begivenheder, selv om de involverer hans familie. Men "sandheden skal frem, selv om det har en pris", siger Julia.
Tatiana de Rosnay siger om sin bog, at det er "en bog skrevet for at huske og ære de flere tusinde børn, der gik døden i møde 16. juli 1942 i Paris". Filmen argumenterer for, at vi ikke må lade fortidens begivenheder ligge, selv om de kan være ubehagelige. En af de unge på Julias arbejdsplads reagerer på Julias artikel ved forarget at sige: "Og så skete det lige for øjnene af almindelige franskmænd, uden at de greb ind." Hvortil Julia spørger: "Du ved måske, hvordan du ville have reageret?"
Det er en helstøbt film, som man opsluges af. Den fiktive historie sat ind i historisk kontekst virker overbevisende. Skuespillerne gør det eminent. De mange klip mellem 1942 og 2010 fungerer godt og er med til at sætte begivenhederne fra anden verdenskrig i perspektiv i forhold til vores egen tid.
I filmen taler personerne de "rigtige" sprog, så der er både fransk, engelsk og lidt tysk og italiensk. Der er et omfattende ekstramateriale, som skal roses for, at det er med danske undertekster.
![]() |
Kærlighedens gerningerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, TEMA Film og sexAf: Sprint Aagaard Korsholm 23.03.2026To søskende, et mystisk miljø i en sekt og en forf[mere] |
![]() |
En lille film om kunsten at dræbeKrótki film o zabijaniuDrama, Krimi, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 03.03.2026En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere] |
![]() |
It Was Just An AccidentYek tasadef sadehDrama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 02.03.2026Det iranske drama om et torturoffer, der måske har[mere] |
![]() |
En snegls erindringerMemoir of a SnailAnimation, Drama, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere] |
![]() |
En kærlighedshistorieKrótki film o milosciDrama, Romance, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 09.02.2026Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere] |
![]() |
BegyndelserDrama, Filmstriben.dk, TEMA Danske filmAf: Henrik Højlund 30.01.2026En særdeles vellykket film med en meget jordnær hi[mere] |
![]() |
Rental FamilyDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Christian Thomsen 26.01.2026Brendan Fraser spiller en amerikansk skuespiller i[mere] |
![]() |
Battle of OsloBlücherBiografi/baseret på virkelig historie, Action, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrigAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.01.2026Oberst Birger Eriksen har 9. april 1940 kommandoen[mere] |
![]() |
Mig og pingvinenThe Penguin LessonsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere] |
![]() |
Vejen over bjergeneDer PfadBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 årAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere] |
![]() |
Rejsen mod NordReisen mot nordAdventure, Animation, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm julAf: Judith Hedager Vestergaard 10.12.2025Snelandskaber, København i 1800-tallet, engle, hek[mere] |
![]() |
PåfuglenPfau - Bin ich echt?Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2025Matthias bliver hyret til mange opgaver: at være m[mere] |
![]() |
Samia – den lille drømmerSamia: Little DreamerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.11.2025Samia var en udholdende pige i et fattigt kvarter [mere] |
![]() |
GrandmotherJuniperDrama, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 06.11.2025Teenageren Sam er ulykkelig over, at hans mor blev[mere] |
![]() |
Vermiglio – landsbyen mellem bjergeneVermiglioBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 20.09.2025I en alpelandsby gemte to soldater sig under krige[mere] |