• JAGTEN nu på Prime Video udover Netflix, Viaplay, dvd og blu-ray

  • HARRIET DR2 | 27-06-26 | kl. 22.15

  • DEN HEMMELIGE HAVE (2020) nu på Viaplay udover filmstriben.dk og dvd

  • THE APPRENTICE nu på Viaplay

  • PIGEN UDEN NAVN i biografen

  • DISCLOUSURE DAY i biografen

Filmstriben

Creation

Charles Darwin når frem til et tøvende, ateistisk standpunkt. Han er skuffet over, at Gud lader hans 10-årige datter Annie dø. Trods hustruens advarsler, færdiggør han bogen "Arternes oprindelse".

Biografi/baseret på virkelig historieDramaFilmstriben.dkTEMA Biografiske film
Produktionsår: Produktionsår: 2009
Varighed: 108 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Jon Amiel,
Medvirkende: Jennifer ConnellyPaul BettanyJeremy NorthamToby Jones,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 08.03.2011



EN TØVENDE ATEIST
Det er en film med flere historier, som er vævet ind i hinanden. Der er fortællingen om en familie og dens reaktion på at miste en 10-årig datter. Faderens reaktion, påvirkningen af forholdet mellem ægtefællerne, faderens forhold til de andre børn - alt sammen skildret følsomt og stærkt.

Da hovedpersonen er Charles Darwin, er der naturligvis også historien om udviklingslæren. Der er især fokus på de etiske konsekvenser af hans videnskabelige teorier. Filmen foregår omkring den tid, hvor han er ved at være færdig med bogen Arternes oprindelse (1858-1859), men med mange flashbacks til tiden, hvor datteren Annie levede (1841-1851).

Charles Darwin er usikker på sit projekt, for han presses fra flere sider. Hans fromme hustru advarer ham: "Tænker du på, at du måske aldrig kommer i Himlen - og at vi måske adskilles for evigt? Vi er i krig med Gud, Charles. Vi ved begge, at du ikke kan vinde den krig." Nogle af hans venner siger åbent, at videnskaben nu er i krig med Gud, og de konstaterer med glæde, at det vil betyde døden for Gud. Charles Darwin når i løbet af filmen til afklaring om holdbarheden af udviklingslæren og til afklaring om det etiske i at offentliggøre den.

Så er der historien om Charles Darwins eget forhold til Gud. Han når frem til et tøvende, ateistisk standpunkt, men det antydes, at det nok mere skyldes hans skuffelse over, at Gud lader hans højtelskede datter dø, end det skyldes, at hans videnskabelige teorier ser ud til at gå imod kirkens tro.

Selve udviklingslæren, og hvordan Charles Darwin nåede frem til den, bliver kun antydet undervejs. Der er en del om hans eksperimenter med avlsarbejde på duer. Der er forskellige kommentarer til hans teorier fra andre personer. For eksempel siger hans ven Thomas Huxley - senere kaldt Darwins buldog: "Du er enten uærlig, eller også forstår du ikke din egen teori. Det, der gælder for langhalse [fugle], gælder for alle dyr. Også mennesker. Vorherre skabte ikke alle arter på en uge. Du har dræbt Gud."

Billedet af kirken er lidt blandet, men sikkert historisk korrekt. Forkyndelsen er skæbne-præget, og præsten straffer et barn, fordi det hævder, at der har levet dinosaurer. Fru Darwins tro skildres ægte og afbalanceret. I virkeligheden kom hun fra en familie af unitarer, som er en sekt, der blander kristendom og panteisme, men hendes tro ændrede sig til at være sund evangelisk.

Alle skuespillerpræstationer er i orden. Ægteparret Darwin spilles med indlevelse af Jennifer Connelly og Paul Bettany (begge kendt fra Et smukt sind), der også er gift i virkeligheden. Der er følelsesladede scener, men de gennemføres uden at det tipper over i for meget føleri. Paul Bettany har haft flere roller, hvor han spiller knugede karakterer. Det er også det, der er det fremtrædende i Darwin-karakteren i denne film, og det klarer han fremragende.

Grundlaget for filmen er blandt andet bogen Annie's Box, som er skrevet af et oldebarn af Darwin. Det virker som om, de historiske detaljer er i orden. Der dukker en del fragmenter af den bevarede del af Darwins korrespondance op. Det har været diskuteret, om Darwin i perioder var sindssyg. Filmen giver plads for den mulighed. Der er nogle meget stærke scener, som antyder hallucinationer.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Kærlighedens gerninger

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, TEMA Film og sex

Af: Sprint Aagaard Korsholm 23.03.2026

To søskende, et mystisk miljø i en sekt og en forf[mere]


En lille film om kunsten at dræbe

Krótki film o zabijaniu

Drama, Krimi, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 03.03.2026

En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere]


It Was Just An Accident

Yek tasadef sadeh

Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 02.03.2026

Det iranske drama om et torturoffer, der måske har[mere]


En snegls erindringer

Memoir of a Snail

Animation, Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026

En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere]


En kærlighedshistorie

Krótki film o milosci

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 09.02.2026

Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere]


Rental Family

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 26.01.2026

Brendan Fraser spiller en amerikansk skuespiller i[mere]


Battle of Oslo

Blücher

Biografi/baseret på virkelig historie, Action, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.01.2026

Oberst Birger Eriksen har 9. april 1940 kommandoen[mere]


Mig og pingvinen

The Penguin Lessons

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026

Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere]


Vejen over bjergene

Der Pfad

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 år

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026

En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere]


Rejsen mod Nord

Reisen mot nord

Adventure, Animation, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm jul

Af: Judith Hedager Vestergaard 10.12.2025

Snelandskaber, København i 1800-tallet, engle, hek[mere]


Påfuglen

Pfau - Bin ich echt?

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2025

Matthias bliver hyret til mange opgaver: at være m[mere]


Samia – den lille drømmer

Samia: Little Dreamer

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.11.2025

Samia var en udholdende pige i et fattigt kvarter [mere]


Grandmother

Juniper

Drama, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 06.11.2025

Teenageren Sam er ulykkelig over, at hans mor blev[mere]


Vermiglio – landsbyen mellem bjergene

Vermiglio

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 20.09.2025

I en alpelandsby gemte to soldater sig under krige[mere]


Læreren der lovede havet

El maestro que prometió el mar

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.09.2025

Den unge lærer Antonio får i 1935-36 styr på skole[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 572
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer