• PEAKY BLINDERS: THE IMMORTAL MAN på Netflix

  • KYSSET nu på Viaplay udover dvd og p.t. DRTV

  • THE RESURRECTION OF THE CHRIST har fået nye premieredatoer

  • BLUE MOON på VOD, fx Blockbuster.dk

  • MICKEY 17 nu på Netflix udover HBO Max, dvd og blu-ray

  • ELEANORS SANDHED i biografen

  • UGENS FILM NOMADLAND - på Disney+, DRTV, dvd og blu-ray

Filmstriben

Close

I filmen møder vi Leo og Remi - to 13-årige drenge, som er nære venner. Et skoleskift udfordrer venskabet, da de nye klassekammerater spørger ind til deres forhold. Er det venskab eller mere end det?

DramaFilmstriben.dk
Produktionsår: Produktionsår: 2022
Varighed: 104 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Lukas Dhont,
Medvirkende: Eden DambrineGustav De WaeleÉmilie Dequenne,
Stikord:
 Sorg,










Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 08.06.2023



EN STÆRK FORTÆLLING 

To drenge på 12-13 år, Remi og Leo, er hjertevenner. De bor nærmest sammen. Leo overnatter gang på gang hos Remi, i samme seng, hvor de ofte sover "i ske" med hinanden.

Et nært venskab udfordres
Efter sommeren skal de skifte skole. De løber ind i en helt ny klasse med mange ukendte. Blandt de nye klassekammerater er der nogen, der synes, de får blik for et par drenge med homoseksuelle tilbøjeligheder i deres intimt nære venskab. De antyder det overfor de to, og fra da af begynder venskabet ganske langsomt at krakelere. Leo vil ikke på nogen måde have det image – homoseksuel. Remi vil sandsynligvis heller ikke, men er ikke på samme måde optaget af at fjerne enhver mistænkelig antydning i den retning.

Langsomt, langsomt glider de fra hinanden. Eller mere præcist: Leo glider fra Remi i bevidste tilvalg af nye venner, og af små fravalgsepisoder i forhold til Remi, inklusive et par episoder, hvor deres normalt hyggelige drengeslåskamp bliver til ægte slagsmål. Han gør det tydeligvis med stort besvær, for tabet er mærkbart. Det er, som om han aldrig rigtig finder fodfæste i alternativerne. Det er ligeledes meget mærkbart for Remi. Så mærkbart, at det får fatale følger.

Et mesterværk
Hvis du vil se filmen, så drop læsningen herfra. Og se for alt i verden gerne filmen. Den er et mesterværk.

Det fatale er, at Remi dør. Sandsynligvis tager han sit eget liv. Vi får det aldrig udpenslet. Pludselig er han død og borte. Det er alt, og derfra vokser filmens energi til et kraftfuldt følelsesregister, men vel at mærke fortsat i en meget stilfærdigt antydende form.

Leos første langvarige reaktion på Remis død er tilbageholdende tavshed. Han er øjensynlig relativt upåvirket af det. Men kun udvendigt. Så meget forstår man som seer. Og, hvad man også fornemmer ret snart, er, at skyldfølelsen er stærk og vokser og vokser. På et tidspunkt får sorgen omsider et gennembrud i ham, som samtidig befrier ham til at vedkende sig skylden. Og til sidst modtage tilgivelsen fra Remis mor.

Filmen er som sagt et mesterværk - med fabelagtigt skuespil af de unge drenge, og alle de andre, og med antydningens kunst, som gør, at seeren må lade historien arbejde sig frem i ens eget sind. Hvilket med stor sandsynlighed sker med tårer.

Filmens budskab?
Det er muligt, at nogen vil se det som en film, der har et underliggende tema, som handler om homofobiens rædselsfulde konsekvens. Man kan i virkeligheden lige så godt se den som noget nær modsat, nemlig som homo-ideologiens forstyrrende og ødelæggende konsekvenser.

I mine øjne har filmen et helt andet tema, som billedliggøres med nogle små finurlige ydre tegn - to små tatoveringer på Remis mors arme. Et lille kors, som vi ser i et splitsekund to gange, og så et enkelt tilsvarende glimt af et lille hjerte. Tematikken: skam og skyld, anger og tilgivelse. Og kærligheden rundt om det hele.

Filmen fik den store pris ved Cannes Filmfestival i 2022. Det forstår man godt.

Filmen er kommet på dvd



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Kærlighedens gerninger

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, TEMA Film og sex

Af: Sprint Aagaard Korsholm 23.03.2026

To søskende, et mystisk miljø i en sekt og en forf[mere]


En lille film om kunsten at dræbe

Krótki film o zabijaniu

Drama, Krimi, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 03.03.2026

En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere]


It Was Just An Accident

Yek tasadef sadeh

Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 02.03.2026

Det iranske drama om et torturoffer, der måske har[mere]


En snegls erindringer

Memoir of a Snail

Animation, Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026

En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere]


En kærlighedshistorie

Krótki film o milosci

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 09.02.2026

Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere]


Rental Family

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 26.01.2026

Brendan Fraser spiller en amerikansk skuespiller i[mere]


Battle of Oslo

Blücher

Biografi/baseret på virkelig historie, Action, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.01.2026

Oberst Birger Eriksen har 9. april 1940 kommandoen[mere]


Mig og pingvinen

The Penguin Lessons

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026

Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere]


Vejen over bjergene

Der Pfad

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 år

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026

En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere]


Rejsen mod Nord

Reisen mot nord

Adventure, Animation, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm jul

Af: Judith Hedager Vestergaard 10.12.2025

Snelandskaber, København i 1800-tallet, engle, hek[mere]


Påfuglen

Pfau - Bin ich echt?

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2025

Matthias bliver hyret til mange opgaver: at være m[mere]


Samia – den lille drømmer

Samia: Little Dreamer

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 11.11.2025

Samia var en udholdende pige i et fattigt kvarter [mere]


Grandmother

Juniper

Drama, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 06.11.2025

Teenageren Sam er ulykkelig over, at hans mor blev[mere]


Vermiglio – landsbyen mellem bjergene

Vermiglio

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 20.09.2025

I en alpelandsby gemte to soldater sig under krige[mere]


Læreren der lovede havet

El maestro que prometió el mar

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 12.09.2025

Den unge lærer Antonio får i 1935-36 styr på skole[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 570
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer