MENNESKELIGT DRAMA OG FLOT SKUESPIL
”Charlatan” hedder filmen. Dét skaber ikke ligefrem forventning om at blive lukket ind i en historie om en mand, der helbreder mennesker med en blanding af imponerende indsigt i urintests og mærkelig helbredelsesevne, og som han forbinder meget stærkt med sin kristne tro. Man sidder og bliver helt forbavset og opløftet over en så ligefrem anerkendelse af en vinkel på tilværelsen, som i det almindelige, postkristne Europa nyder meget begrænset respekt – en troværdig horisont for troen og metafysikken. I løbet af filmen kommer der efterhånden også andre vinkler på, som i al fald nuancerer billedet af helbrederen temmelig meget.
Helbrederen hedder Jan Mikolášek. Han levede i Tjekkoslovakiet fra 1889 til 1973, og det vil sige i en meget stormfuld tid i Europa, med to verdenskrige, og ikke mindst i Østeuropa, med kommunismens (Sovjetunionens) overtagelse af magten i Østeuropa.
Vi lukkes fra starten af filmen ind i hans senere livshistorie, hvor Tjekkoslovakiets præsident dør. Mikolášek har været hans helbredende læge. Eller ”læge” er ikke det rigtige ord. Ifølge Mikolášek selv. Han vil ikke benævnes doktor eller læge. Han ser sig selv som helbreder – som den, der har en særlig helbredende kraft sammen med hans store indsigt i det, der er forbundet med urintests.
Helbredelse og tro
Fra præsidentens død i 1957 føres vi tilbage til hans meget yngre år, hvor han er med i første verdenskrig og oplever grusomme ting. Og årene, hvor han forlader gartnerarbejdet hos sin gartner-far for at gå i lære hos en ældre healer-kvinde. Kvinden leder ham også ind i en kristen trospraksis, som følger ham resten af livet.
Filmen skifter meget fint og meningsfuldt frem og tilbage mellem forskellige epoker i hans liv. Vi kommer på et tidspunkt til det sted, hvor han er blevet en selvstændig og velhavende healer, og der åbnes for sider ved ham, som er mindre sympatiske. Der åbnes også for en anden side, som kommer til at spille en stor rolle i resten af fortællingen. Han leder efter en medhjælper, en slags sekretær. Flere mulige kandidater melder sig. En af dem, ved navn František, presser sig igennem trods umiddelbar dårlig kompetence. Men noget ved manden tiltaler Mikolášek. Og snart forstår man hvad: hans mandlige køn, som ganske overraskende viser sig at være tiltrækkende for healeren. Og efter noget tid viser det sig at være gensidigt, selv om František er gift.
Selviskhed og loyalitet
Deres begyndende forhold synes at vække noget anger i Mikolášek, som knæler bønfaldende foran et krucifiks. Men forholdet fortsætter mere og mere uforbeholdent. František fortæller en dag, at hans kone er blevet gravid. Det udløser igen en meget selvisk side af Mikolášek, som indtrængende beder František om at give konen noget planteføde, som vil medføre en abort. František udviser endnu engang den store loyalitet.
Samme loyale offervillighed melder sig mod slutningen af historien, hvor Mikolášek og František udsættes for kommunistisk retsløs forfølgelse. Hvad Františeks offervillige loyalitet denne gang går ud på, lader jeg være uafsløret. Men vi efterlades med en ret blandet følelse omkring hovedpersonen og hele denne historie, som umiddelbart kalder på sympati og ønske om mere ånds- og handlefrihed for alle slags mennesker.
Fakta eller fiktion
Forsøger man at granske lidt i den faktiske historie bag filmhistorien, er det ikke helt enkelt at få klarhed over, hvor meget af det, der står til troende. Således er det også meget usikkert, om Mikolášek levede i et homoseksuelt forhold. Ingen google-tekster synes at pege i den retning. Dét giver en lidt irriterende fornemmelse af den ideologisk korrekte fremhævelse af homoseksualitet i film efter film (og bog efter bog). Men der er samtidig tale om en affære med flere usympatiske træk, så det i det mindste ikke bliver en rendyrkelse af homo-sympatien.
Filmen er meget seværdig som en bemærkelsesværdig historie om et helt anderledes spor gennem en stor del af det tyvende århundrede end det ellers dominerende rationalitetsdyrkende spor, en historie leveret i et stærkt menneskeligt drama og med fremragende skuespil, hvor hovedpersonen sjovt nok spilles af henholdsvis far og søn i blandingen af hans lidt ældre og yngre tid.
Filmen er kommet på dvd.
The Rosa Parks StoryBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske filmAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 19.04.2024Det blev medvirkende til opgør mod racediskriminat[mere] |
RealityBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.03.2024I juni 2017 møder FBI op hos Reality Winner, der v[mere] |
Smukke sindDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Finn Andersen 19.01.2024To meget forskellige mennesker med hver sit handic[mere] |
BlackBerryBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.01.2024I 1996 blev ideen om en internettelefon født, og B[mere] |
InnocenceDokumentar, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, GazaAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 21.11.2023Ud fra et negativt syn på den israelske hær skildr[mere] |
Songs of EarthFedrelandetDokumentar, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 18.11.2023Vores første kærlighed var naturen. Dét citat fra [mere] |
LærerværelsetDas LehrerzimmerDrama, Filmstriben.dkAf: Sprint Aagaard Korsholm 16.11.2023Da der sker tyverier fra lærerværelset, møder en i[mere] |
The Miracle ClubDrama, Komedie, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 19.10.2023Sangtrioen "The Miracles" vinder en rejse til Lour[mere] |
Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærdThe Unlikely Pilgrimage of Harold FryDrama, Filmstriben.dkAf: Ketty Dahl 11.10.2023En ældre mand vil besøge en tidligere kollega, der[mere] |
Madeleines ParisUne belle courseDrama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 07.10.2023En feel good-film om en 92-årig dame, der bestille[mere] |
GoldaBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Israel, Vestbredden, GazaAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.09.2023For 50 år siden blev Israel angrebet både i syd og[mere] |
The Courageous Heart of Irena SendlerBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrigAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.08.2023I Warszawa under krigen lykkedes det Irena Sendler[mere] |
Retfærdighed for Emmett TillTillBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dkAf: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 09.08.2023I 1955 kommer den sorte 14-årige Emmet med en komp[mere] |
EnglemagerenDrama, Krimi, Thriller, TEMA Danske film, Filmstriben.dkAf: Niels Christian Askholm 14.06.2023En ung kvinde myrdes. Hendes lig placeres uden for[mere] |
CloseDrama, Filmstriben.dkAf: Henrik Højlund 08.06.2023I filmen møder vi Leo og Remi - to 13-årige drenge[mere] |