• THE OUTRUN nu på Netflix

  • FORNUFT OG FØLELSE i biografen

  • ØST FOR PARADIS Netflix-serie

  • HER/HENDE nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • LION nu på Viaplay udover Prime Video, HBO Max, dvd og blu-ray

  • SOM I HIMLEN nu på DRTV udover filmstriben.dk, Netflix, dvd og blu-ray

  • Anmeldte GYSER-film fx 28 YEARS LATER: THE BONE TEMPLE

Filmstriben

12 Years a Slave

Fantastisk flot og dramatisk Oscar-nomineret storfilm om slaveriets forfærdelige væsen i 1800-tallet. En absolut seværdig og medrivende film.

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, Top 10 2013, 
Produktionsår: Produktionsår: 2013
Varighed: 133 min.

Censur: 15 år
Instruktør: Steve McQueen,
Medvirkende: Chiwetel Ejiofor, Brad Pitt, Michael Fassbender, Christopher Berry,
Stikord:
 Had,










Anmeldelse:

Af: Peter U. K. Jensen - 24.02.2014



SOLGT SOM SLAVE UDEN GRUND
I biografens bløde røde sæder fik jeg mig en kæmpe oplevelse. Jeg blev konfronteret med de helt store følelser, der spændte fra virkeligt ubehag og væmmelse til medfølelse og begejstring. Filmen "12 Years a Slave" førte mig igennem en episk rejse, hvor tilværelsen som slave i Amerika i 1800-tallet var omdrejningspunktet. Jeg troede på forhånd, at der var blevet lavet nok film om emnet, men "12 Years a Slave" er en vigtig film og har helt sin egen stil, og det holder.

Masser af nomineringer
Med hele 9 Oscar-nomineringer, et utal af andre nomineringer og statuetter var mine forventninger til "12 Years a Slave" på forhånd meget store. Men kort sagt blev jeg absolut ikke skuffet. Filmen har en fantastisk billedside og på skuespillersiden, præsteres der mesterligt. Hovedpersonen Salomon Northups (Chiwetel Ejiofor) er en fri sort mand, der pludselig vågner op efter en aften i byen og til sin skræk opdager, at han er blevet bortført og ikke længere er en fri mand. Han er solgt som slave og bliver behandlet brutalt, hvilket filmen tydeligt skildrer. Det er en mands ulige kamp for retfærdighed og et gensyn med den familie, som han pludselig har mistet.

Den onde og den gode
Hvis filmen har en lille og ubetydelig svaghed er det på handlingssiden. Plottet er til at regne ud, men da det ikke er det bærende element i filmen gør det ikke så meget. I stedet har instruktøren, Steve McQueen, valgt at lade dramaet udspille sig mellem personerne i filmen. Vi møder den grusomme og ondskabsfulde slaveejer, Epps (Michael Fassbender) der sammen med sin kone optræder grotesk, kynisk og ondt over for slaverne. Som værdimæssigt modstykke har vi Brad Pitt i rollen som Samuel Bass, der er en fri hvid mand, der arbejder for Epps som bygningskonstruktør, og som har et helt andet menneskesyn. Filmens værdier og holdninger kommer stærkt til udtryk i kommunikationen mellem Salomon og filmens øvrige personer - især Epps og Bass.

Billedsiden og lydsiden giver et ekstra pift
"12 Years a Slave" er ikke en film, hvortil man får spist masser af popcorn eller drukket cola, det får hurtigt ende! Dramaet på lærredet mætter, og man har brug for at komme helt tæt på de stærke personligheder og de mange dramaer. Instruktørens hang til nærbilleder og sågar ultranærbilleder giver en stærk effekt, som bringer os meget tæt på de forskellige personer, og vi fornemmer tydeligt deres liv, miljøets afstumpethed og det menneskesyn, der var herskende i sydstaterne i 1800-tallet. På lydsiden ledsages vi ind i det melankolske liv samtidig med, at underlægningsmusikken af og til helt standser, og vi sidder bumstille og lader billedsiden tale sit flotte, mørke og effektfulde sprog.

Filmens særlige karakter
Der er gennem tiden lavet mange film om slaveriet i de amerikanske sydstater. Men jeg synes, at "12 Years a Slave" er noget ganske særligt. Den bygger på en virkelig beretning om en forfærdelig livsituation, som en fri mand i datidens samfund pludselig befandt sig i. Salomon stod helt uden retssystem og mulighed for hjælp. Der var kun udsigt til hårdt arbejde og udfrielse gennem en nådig død. Selvom filmens handling foregår for godt 200 år siden, kunne jeg ikke lade være med at tænke på nutidens slaveri, hvor trafficking og bortførelser finder sted i flere lande rundt om i verden.

Brutalitet og skønhed
Filmen gør brug af mange stærke og lange scener og er bestemt ikke for sarte sjæle. Vi ser slaver blive pisket og behandlet ufatteligt brutalt og ondt. Vi oplever ligegyldighed og resignation. Vi møder menneskelig tragedie og håbet om oprejsning. En film, der balancerer på et knivsæg mellem brutalitet og skønhed. De er i hinandens forudsætning og gør i mine øjne filmen troværdig samtidig med, at den har kant, budskab og spænding. En absolut seværdig og medrivende film for det modne publikum.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.3 af 6. 7 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle Filmstriben


Kangaroo

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 år

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 29.04.2026

En historie fra Australien - inspireret af virkeli[mere]


De forbandede år 3 - Fredens pris

Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film

Af: Henrik Højlund 30.03.2026

Så fik vi tredje og sidste del af De forbandede år[mere]


Kærlighedens gerninger

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film, TEMA Film og sex

Af: Sprint Aagaard Korsholm 23.03.2026

To søskende, et mystisk miljø i en sekt og en forf[mere]


En lille film om kunsten at dræbe

Krótki film o zabijaniu

Drama, Krimi, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 03.03.2026

En iskold film om dødsstraf og værdien af et menne[mere]


It Was Just An Accident

Yek tasadef sadeh

Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 02.03.2026

Det iranske drama om et torturoffer, der måske har[mere]


The Secret Agent

O Agente Secreto

Drama, Krimi, Thriller, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 19.02.2026

I 1977’s militærdiktatur i Brasilien lever en mand[mere]


En snegls erindringer

Memoir of a Snail

Animation, Drama, Filmstriben.dk

Af: Sprint Aagaard Korsholm 17.02.2026

En usædvanlig sort humoristisk modellervoks-film f[mere]


En kærlighedshistorie

Krótki film o milosci

Drama, Romance, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 09.02.2026

Filmserien 'Dekalog', der er lavet af Krzysztof Ki[mere]


Begyndelser

Drama, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Henrik Højlund 30.01.2026

En særdeles vellykket film med en meget jordnær hi[mere]


Rental Family

Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Christian Thomsen 26.01.2026

Brendan Fraser spiller en amerikansk skuespiller i[mere]


Battle of Oslo

Blücher

Action, Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.01.2026

Oberst Birger Eriksen har 9. april 1940 kommandoen[mere]


Mig og pingvinen

The Penguin Lessons

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 15.01.2026

Under et militærkup i Argentina i 1976 finder enge[mere]


Vejen over bjergene

Der Pfad

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Familiefilm 11 år

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 03.01.2026

En far og hans 12-årige søn er på flugt fra nazist[mere]


Den nye triumfbue

L'inconnu de la Grande Arche

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 23.12.2025

Konkurrencen om at tegne et nyt prestigefyldt proj[mere]


Rejsen mod Nord

Reisen mot nord

Adventure, Animation, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm jul

Af: Judith Hedager Vestergaard 10.12.2025

Snelandskaber, København i 1800-tallet, engle, hek[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 566
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer