TRO OVER FOR BIBELENS ÅND
Et spørgsmål om fortolkning
Mængden af bibelrelaterede film vokser, og det er både godt og skidt. Det er godt, fordi Bibelens beretninger fortjener at komme op på det store lærred, og fordi moderne computerteknologi kan visualisere ting, som førhen var umuligt at filme.
Men det har også vist sig at være skidt, for spørgsmålet er altid, hvilken fortolkning af Bibelens beretninger, der skal anvendes i filmatiseringerne. En film er altid en fortolkning, og det er der som sådan ikke noget underligt i, men der findes unægtelig fortolkninger, som er voldsomt spekulative, eller som behandler de bibelske beretninger som myter, legender eller blot fortolkningsnøgler til almene menneskelige forhold.
Af den grund har vi i årenes løb fået en række bibelrelaterede film, som for den, der blot ønsker en "ren" visualisering af historierne, er problematiske. Jeg tænker her på Noa og Exodus: Gods and Kings.
Med filmen "Risen" har vi nu fået en film, der i hvert fald nogenlunde holder sig til det faktiske, bibelske forlæg – men naturligvis stadig fortolkende, eftersom vi har at gøre med en detektivhistorie om en romersk tribun, som efter Jesu opstandelse forsøger at opklare, hvad der er sket.
En efterfølger til "The Passion of the Christ"
"Risen" er produceret af Affirm Film, som er den trosbaserede afdeling af Sony Pictures. De har senest udgivet War Room, Soul Surfer, og When the Game Stands Tall.
Det er tydeligt, når man ser "Risen", at man har forsøgt at gøre den til en efterfølger til Mel Gibsons The Passion of the Christ. Filmen er holdt i samme farver og toner, og der er en vis brutalitet i den måde, fx korsfæstelsen fremstilles på. Dog på ingen måde så brutal som Mel Gibsons film.
Hovedrollen som den romerske tribun Clavius spilles af Joseph Fiennes, som også har spillet Martin Luther i filmen Luther (2003). Filmen udmærker sig ved flot scenografi, gennemført kameraarbejde, flot farvelægning (colorgrading) og fint skuespil.
Som sagt handler filmen om Clavius, som - efter Jesu opstandelse - af Pontius Pilatus får opgaven at være detektiv – hvilket bl.a. består i at opgrave lig og tjekke dem for naglemærker og opsøge Jesu disciple.
Gode elementer
Filmen er "bibeltro", så meget som den nu kan være. Da Jesus finder disciplene, får vi en række scener, som naturligvis er spekulative, eftersom der ikke står noget om det i Bibelen: Clavius vælger at slå følge med Jesu disciple, da de drager mod Galilæa, hvor Jesus har sat dem stævne efter opstandelsen.
Clavius er med i båden, da disciplene er ude på søen, hvor de fisker uden resultatet, hvorefter Jesus beder dem kaste nettet ud igen.
Der er en lang række fine scener i filmen:
Det er fx interessant, at da Clavius og hans medhjælper finder Jesu ligklæde, så er det en kopi af det velkendte ligklæde i Torino, man har valgt at bruge i filmen.
Det er ganske velgørende, at Jesus i denne film spilles af en, der rent faktisk ligner en datidig mand af mellemøstlig etnicitet.
Der er også en rigtig fin scene og godt skuespil, da tribunen opsøger en af gravvagterne, som stadig er rystet over det, der skete, da graven blev åbnet.
Første halvdel af filmen er den mest "spændende" og detektivagtige. Den anden halvdel er mere "spirituel", da den fokuserer på Clavius' rejse sammen med disciplene og mødet med den opstandne Jesus.
"Risen" har en god og spændende handling, som dog ikke er for teenagere, da den i visse passager er meget "snakkende".
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.
Birthright OutlawDrama, Western, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Sprint Aagaard Korsholm 15.03.2024En præst og hans kone oplever det frygtelige, at d[mere] |
Journey to BethlehemDrama, Familiefilm, Affirm films, TEMA Familiefilm jul, TEMA BibelfilmAf: Carsten Riis Jensen 19.12.2023Ungdommelig, farverig og lidt fjollet musical over[mere] |
Big George ForemanBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film, TEMA SportsfilmAf: Sprint Aagaard Korsholm 15.08.2023En spændende fortælling om en af bokseverdenens me[mere] |
MoonriseDrama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Carsten Riis Jensen 04.04.2023Sørgende countrysanger møder kærligheden igen i en[mere] |
5000 BlanketsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Carsten Riis Jensen 24.03.2023Den sande historie om en mor og søn, der indsamler[mere] |
Show Me The FatherDokumentar, Drama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Carsten Riis Jensen 15.12.2021Ethvert menneskes relation til ens jordiske far på[mere] |
A Beautiful Day in the Neighborhood/En ven for livetBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Inge Lise Diaminda 26.06.2020Inspirerende film om den afholdte TV-vært Fred Rog[mere] |
OvercomerDrama, Affirm films, TEMA Kristne film, TEMA SportsfilmAf: Finn Andersen 23.01.2020John Harrison er lærer og baseballtræner, men da b[mere] |
StjernenThe StarAnimation, Familiefilm, Affirm films, TEMA Familiefilm jul, TEMA BibelfilmAf: Sprint Aagaard Korsholm 17.11.2018En herlig tegnefilm, der genfortæller historien om[mere] |
Paul, Apostle of ChristDrama, TEMA Bibelfilm, Affirm filmsAf: Carsten Riis Jensen 03.10.2018Stærk film om Lukas og Paulus, men næsten mere om [mere] |
All SaintsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film, Affirm filmsAf: Peter E. Nissen 24.03.2018En ung præst ansættes til at lukke en døende kirke[mere] |
Miracles From HeavenBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Peter E. Nissen 21.02.2017Familien rammes af sorg, da den 10-årige Anna ramm[mere] |
RisenAction, Drama, TEMA Bibelfilm, Affirm filmsAf: Carsten Riis Jensen 29.09.2016En slags efterfølger til Mel Gibsons "The Passion [mere] |
War RoomDrama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Carsten Riis Jensen 26.04.2016Endnu en kristen film af Kendrick-brødrene. Denne [mere] |
When the Game Stands TallBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film, TEMA SportsfilmAf: Carsten Riis Jensen 01.06.2015En kristen træner i amerikansk fodbold lægger vægt[mere] |