LUKAS, PAULUS OG DE KRISTNE
Jeg er taknemmelig for, at der er kristne, som har adgang og penge til at kunne lave film, som forkynder Kristus. Jeg er taknemmelig for, at et så stort og verdsligt selskab som Sony har valgt at have en afdeling, Affirm Films, som kan producere bl.a. film med et tydeligt kristent indhold.
En af de film er "Paul, Apostle of Christ." Filmen handler om Paulus, da han er blevet gammel og står foran sin henrettelse i Rom. Den sindssyge kejser Nero har brændt halvdelen af byen Rom, og han bebrejder de kristne, som bliver taget til fange, tortureret - og ja, sat ild til og brugt som gadelamper.
Det er voldsomme tider for de kristne, og det er klart, at de særligt har brug for en leder at se op til og hen til. Men den leder, Paulus, sidder i det Mamertinske Fængsel. En dag dukker Lukas op. Lukas, lægen, som blev kristen, og som skrev Lukasevangeliet. Han har tidligere været sammen med Paulus på missionsrejser. Han dukker op i Rom, opsøger de kristne (bl.a. Priskvilla og Akvilla) og besøger Paulus i fængslet - blandt andet med henblik på at nedskrive Paulus' historie. Den tekst, vi i dag kender som Apostlenes Gerninger.
Kejser Neros kristenforfølgelser
På en måde handler filmen ikke så meget om Paulus. Den handler mere om de kristnes voldsomme omstændigheder under kejser Nero. Langt det meste af filmen foregår i udkanten af Rom, hvor de kristne gemmer sig og forsøger at få en hverdag til at hænge sammen. Vi ser deres kvaler. Vi hører deres samtaler. Vi ser, hvordan forfølgelsen både styrker og splitter dem.
Og så er der scenerne, hvor Lukas er med Paulus i fængslet, og hvor de støtter hinanden, og Lukas får skrevet teksterne til Apostlenes Gerninger. Der er fængselspræfekten, hvis datter er syg, og som til sidst - modvilligt - vælger at opsøge lægen Lukas og oplever det, som både Jesus og Paulus jo så klart forkynder: "De skal kende os ved vores kærlighed" (Joh 13,35).
Forkyndende dialog
"Paul, Apostle of Christ" er ikke en film for børn. Det er heller ikke en film for fans af actionfilm. Filmen indledes simpelthen med, at Lukas til sin skræk ser kristne blive hængt op og brændt levende i Roms gader. Og store dele af filmen består af rigtig meget dialog - ofte hvisket - på grund af faren for at blive opdaget af de romerske soldater.
Egentlig er det en lang film på grund af den megen dialog. Men det er en stærk film, som igennem dialogen formår at forkynde så utroligt stærkt om nåden, om at være magtesløse, men stærke, om at livet for os er Kristus og døden en vinding. Jeg blev især rørt over filmens sidste 25 minutter, hvor der dels er et mindre oprør blandt nogle unge kristne, og dels er førnævnte historie om præfekten, som modvilligt lader den kristne Lukas tilse sin datter.
Eftertanke: Kristne og magt
Hvad sker der, når kristne får magt? Det var en af de tanker, der slog mig, imens jeg så filmen.
Historien i filmen - og den virkelige historie, om tusinder af kristnes martyrium - fortæller så fuldstændigt klart, at det er i magtesløshed, vi er stærke - når vi er på knæ. Der opdager vi, at det her kan vi ikke selv! Da viser Guds kraft sig på en særlig måde.
Så hvad sker der, når kristne pludselig rejser sig fra knæfaldet og får magt? Vi ser et lille eksempel på det i filmen: En gruppe unge kristne vil have hævn på grund af Neros forfølgelser, og de laver et væbnet oprør. Men det ender galt. De går ikke nådens og kærlighedens vej.
Vi ser det, rent historisk, efter kristendommen i 313 bliver sat fri, og religionsfrihed bliver indført af kejser Konstantin, en romersk kejser. Det er, da de kristne dermed får magt, at det - som jeg ser det - går galt igen. Hvor de romerske blodsudgydelser blandt de kristne matches mere end rigeligt af de kristnes blodsudgydelser under diverse korstog, den spanske inkvisition og religionskrige. Når vi som kristne ikke længere er nede på knæ, magtesløst afhængige af Jesus.
Læs også portrættet af Jim Caviezel, der spiller Lukas, og artiklen Fra forfølger til forfulgt.
![]() |
The ForgeDrama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Carsten Riis Jensen 29.10.2024Isaiah, som er ung og rodløs, presses af sin mor t[mere] |
![]() |
Birthright OutlawDrama, Western, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Sprint Aagaard Korsholm 15.03.2024En præst og hans kone oplever det frygtelige, at d[mere] |
![]() |
Journey to BethlehemDrama, Familiefilm, Affirm films, TEMA Familiefilm jul, TEMA BibelfilmAf: Carsten Riis Jensen 19.12.2023Ungdommelig, farverig og lidt fjollet musical over[mere] |
![]() |
Big George ForemanBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film, TEMA SportsfilmAf: Sprint Aagaard Korsholm 15.08.2023En spændende fortælling om en af bokseverdenens me[mere] |
![]() |
MoonriseDrama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Carsten Riis Jensen 04.04.2023Sørgende countrysanger møder kærligheden igen i en[mere] |
![]() |
5000 BlanketsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Carsten Riis Jensen 24.03.2023Den sande historie om en mor og søn, der indsamler[mere] |
![]() |
Show Me The FatherDokumentar, Drama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Carsten Riis Jensen 15.12.2021Ethvert menneskes relation til ens jordiske far på[mere] |
![]() |
A Beautiful Day in the Neighborhood/En ven for livetBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Inge Lise Diaminda 26.06.2020Inspirerende film om den afholdte TV-vært Fred Rog[mere] |
![]() |
OvercomerDrama, Affirm films, TEMA Kristne film, TEMA SportsfilmAf: Finn Andersen 23.01.2020John Harrison er lærer og baseballtræner, men da b[mere] |
![]() |
StjernenThe StarAnimation, Familiefilm, Affirm films, TEMA Familiefilm jul, TEMA BibelfilmAf: Sprint Aagaard Korsholm 17.11.2018En herlig tegnefilm, der genfortæller historien om[mere] |
![]() |
Paul, Apostle of ChristDrama, TEMA Bibelfilm, Affirm filmsAf: Carsten Riis Jensen 03.10.2018Stærk film om Lukas og Paulus, men næsten mere om [mere] |
![]() |
All SaintsBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film, Affirm filmsAf: Peter E. Nissen 24.03.2018En ung præst ansættes til at lukke en døende kirke[mere] |
![]() |
Miracles From HeavenBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Peter E. Nissen 21.02.2017Familien rammes af sorg, da den 10-årige Anna ramm[mere] |
![]() |
RisenAction, Drama, TEMA Bibelfilm, Affirm filmsAf: Carsten Riis Jensen 29.09.2016En slags efterfølger til Mel Gibsons "The Passion [mere] |
![]() |
War RoomDrama, Affirm films, TEMA Kristne filmAf: Carsten Riis Jensen 26.04.2016Endnu en kristen film af Kendrick-brødrene. Denne [mere] |