Nådens vej

Af: Jan Ingar Grindheim
I sin fremragende film "The Tree of Life" ønsker Terrence Malick at fremhæve nåden og den betingelsesløse kærlighed som løsningen på menneskehedens grundproblem.

"Nonnerne lærte os, at der var to veje gennem livet - naturens vej og nådens vej. Du er nødt til at vælge, hvilken vej du vil følge. Nåden forsøger ikke at behage sig selv. Accceptér at blive ringeagtet, glemt, set ned på. Acceptér fornærmelser og bagtalelse. Naturen ønsker kun at behage sig selv. At få andre til at gøre det samme. Kan lide at være herre over dem. At have sin egen vej. Den finder grunde til at være ulykkelig, når hele verden stråler omkring det. Og kærligheden smiler gennem alle ting. Nonnerne lærte os, at ingen af dem, der elsker nådens vej, nogensinde får en dårlig afslutning."

(Redaktionen: Desværre er ordet "nåde" blevet fejloversat i både biografilmen og på dvd'en. Den danskeo versætter har valgt at oversætte "grace" med ordet "dyd", hvilket er det modsatte af, hvad Terrence Malick rent faktisk ønsker at sige).

Denne monolog kommer tidligt i filmen The Tree of Life og beskriver konflikten, Terrence Malick ønsker at præsentere i løbet af de næste to timer. Ordene kommer fra fru O'Brian, som bor sammen med sin amerikanske middelklassefamilie i Waco, Texas, engang i 1950'erne.

Nådens vej og naturens vej bliver eksemplificeret i hr. og fru O'Brian, spillet af Jessica Chastain og Brad Pitt. Som i et freudiansk drama er morens kærlighed til sine tre sønner ubetinget, mens de må gøre sig fortjent til farens accept. Faren lever efter et strengt kodeks og kræver en høj moralsk standard af sine sønner. Han giver dem lektioner i, hvordan deres liv kan lykkes i en kynisk verden, og han får dem til at slås mod hinanden for at lære dem karakter. I hans øjne er nådens og morens vej selvudslettende. Samtidig kan man hos O'Brian spore en bitterhed over denne verdens tankegang, og karakterens kompleksitet vokser i løbet af filmen. Han er ikke bare en simpel rival, men bliver et billede på hele menneskeheden med et underliggende ønske om at vælge noget andet end naturens vej, selv om det ikke er det første instinkt.

Når faren er på forretningsrejse oplever de tre brødre glade og frie dage med deres tolerante og kærlige mor. Samtidig er friheden, som moren repræsenterer, også en frihed til at vælge forkert og kunne skade andre og give efter for negative lyster og følelser. Det er under disse omstændigheder, Jack oplever sit tab af uskyld og begynder at udføre sine første oprørske handlinger. Sammen med drengene i gaden laver han hærværk og plager uskyldige dyr, og hans meningsløse vold giver ham ambivalente følelser. Vi er også vidne til en gryende seksualitet og medfølgende forvirring. Da Jack bryder ind i huset ved en nabokvinde og stjæler hendes undertøj, skammer han sig, første gang han igen møder sin mor.

Det hele fortælles ud fra den nu voksne Jack O'Brians synsvinkel. Jack har fulgt farens råd og har gjort karriere som arkitekt. Desillusioneret formulerer han sin livshistorie som en bøn til Gud, en bøn, som indeholder mange store spørgsmål. Bryder Gud sig om os? Følger han med i, hvad vi laver? Følelsen af at være ubetydelig i forhold til de større ting i universet kommer tydeligt frem med bibelcitatet - fra Guds tale til Job - som åbner hele filmen:

Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned, og hvem lagde dens hjørnesten, mens alle morgenstjerner jublede, og alle gudssønner råbte af fryd? (Jobs Bog 38,4-7).

Denne følelse af, hvor lille det enkelte menneske er i kontrast til hele skaberværket, forstærkes senere i filmen, da Malick serverer en 20 minutters storslået sekvens af hele universets skabelse. Vi ser stjerner blive skabt, galakser tage form og planeter blive til. Jorden bliver præsenteret i al sin majestæt med sit frodige dyreliv i både nulevende og forhistoriske skabninger.

Instruktør Terrence Malick er ikke bare kendt for sine visionære, kompromisløse film, hans sky personlighed har givet ham en mystisk status. Den smule, vi ved om manden, er, at han kommer fra en katolsk baggrund og studerede til en doktorgrad i filosofi ved Harvard og Oxford. Malick debuterede med "Badlands" i 1973 og fulgte efter med "Himlen på jorden" i 1978, og begge film fik stor ros fra filmkritikerne. Efter et mislykket filmprojekt i 1979 følte Malick, at Hollywood havde korrumperet ham, og han drog derefter til Paris for at undervise. Han lavede ikke film de næste 20 år.

Der eksisterer kun en håndfuld billeder og få interviews af Terrence Malick, men i et af interviewene kommer han med et tankevækkende citat: "Når mennesker prøver at forklare, hvad der er mest vigtig for dem, ender de ofte i klicheer - som om de kæmper med at udtrykke det mest personlige på den mest populære måde." Desværre passer den beskrivelse på mange film, som prøver at sætte ord på menneskers tro. Malicks prætentiøse præmis for "The Tree of Life" er at lave en film, som drøfter Gud og hans engagement - eller mangel på samme - i sit skaberværk. Og resultatet er et kunstværk, som formår at give seeren indsigt i, hvordan instruktøren ser på verden.

Malicks tanker om naturens vej/nådens vej rammer noget af det mest centrale inden for kristen verdensforståelse. I denne verdens tankegang kræver hver aktion en reaktion, hvor overtrædelse kræver en gengældelse. Heroverfor kommer nåden som en selvopofrende kærlighed og vender op og ned på det hele. Den kendte U2-frontfigur Paul "Bono" Hewson vælger at opsummere det sådan:

"I centrum af alle religioner dominerer tanken om karma. Tanken om, at hvad du giver ud, kommer tilbage til dig: øje for øje, tand for tand. Eller i fysiske love møder hver eneste handling en tilsvarende modsætning. Det er tydeligt for mig, at karma er selve hjertet i universet. og alligevel kommer der denne idé kaldet nåde og vender op og ned på alt det pladder med "som du sår, skal du høste". Nåde trodser fornuft og logik. Kærlighed forstyrrer så at sige konsekvenserne af dine handlinger, hvilket for mig er meget gode nyheder."

Terrence Malicks nye mesterværk vil gå ind i historien som et af de kunstværker, der formår at skildre nåde på en måde, som vil udvide din horisont.

Kilde: Damaris.no

---