Den ultimative Jesus-film?

Af: Carsten Riis Jensen
Der er lavet mange filmatiseringer af Jesu liv. Kan man forestille sig en ultimativ, perfekt filmatisering?

De mange forsøg på at lave Jesus-film
Så vidt vides blev den allerførste Jesus-film (altså: en filmatisering af dele af Jesu liv) lavet allerede i 1902. Det var stumfilmen "The Life and Passion of Jesus Christ".

I 1912 kom endnu en film, stadig stumfilm, "From the Manger to the Cross", som blandt andet viste, hvor hurtigt filmindustrien allerede dengang havde udviklet sig …

Siden er der kommet et hav af filmatiseringer af Jesu liv.

Som eksempel skal her nævnes den italienske, meget politisk orienterede Mattæusevangeliet, af Pasolini … Den amerikanske musicalfilmatisering "Jesus Christ Superstar"… Den meget amerikanske The Greatest Story Ever Told (hvor cowboylegenden John Wayne har en lille, helt unødvendig rolle) … den frygtelige The Last Temptation of Christ … den længste af dem alle, Zeffirelli's Jesus af Nazaret (6 timer) … dukketegnefilmen "The Miracle Maker" (produceret af Mel Gibson) … samt endelig Mel Gibsons egen The Passion of the Christ. Derudover er der lavet en film om en sort/afro Jesus, "Son of Man".

Hele Bibelen på film
Dertil skal så føjes de store Bibel-filmatiseringer, der også er lavet. Dvs. forsøg på at filmatisere hele Bibelen. Der er gjort i hvert fald to hæderlige forsøg:

Dels filmserien "The Visual Bible", som både har filmatiseret Matthæusevangeliet (med en Jesus, der stort set hele tiden smiler, undtagen på korset) samt Johannesevangeliet (som af mange anmeldere anses for at være den hidtil bedste Jesus-film).

Dels filmserien "The Bible", som er et amerikansk-italiensk samarbejde. De film, der er lavet i denne serie, er lavet inden for de sidste 20 år - og de er både meget autentiske og godt lavet. Især er anmelderne rosende over for filmene om Moses, Abraham og Salomo - og filmen om Johannes' Åbenbaring (med Richard Harris, som også har rollen som Abraham i filmen af samme navn). Kan købes på kirkefilm.dk.

Filmserien "The Bible" har naturligvis også en Jesus-film. En meget speciel Jesus-film, hvor Jesus dels er en smule rødmosset, dels bliver fristet af Satan i Hugo Boss-jakkesæt og dels virker til at være i tvivl om, hvem han er. Han kan nogle steder tilmed ligne en, der er i jobtræning hos Gud.

Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at lave den perfekte Jesus-film?
Hvad hvis man tager de bedste elementer fra de film, der er nævnt ovenfor?

Ultimative scener
Fødslen i Betlehem: I de fleste film fødes Jesus i en fritstående stald eller en klippehule. I nogle film, fx den nyeste Vejen til Betlehem, er hele sceneriet meget sukkersødt. Men: Det var ikke sukkersødt. Det var ikke specielt hyggeligt at føde i en stald. En anden ting er, at denne stald måske slet ikke lå for sig selv, men var den ene del af et hus! Husene var ofte delt i to afdelinger med bål-/madlavningsplads i midten. Så muligheden er der, for at Jesus og hans forældre har ligget i en stald, hvor de kunne se hen til de andre, der boede i huset … Dén fødselsscene har vi endnu til gode at se i en Jesus-film.

Unge disciple, ligesom i "The Bible"-seriens Jesus-film: I de fleste andre Jesus-film fremstilles disciplene som nogen, der er omkring 40 år. Der er ikke fuld enighed om alderen, men de har formentlig været omkring eller lige under 20 år.

Jesu tøj vævet i ét stykke: Ifølge påskeberetningen var Jesu tøj vævet i ét stykke. Det har jeg endnu til gode at se i nogen Jesus-film.

Jesu ansigt både tiltrækkende og skræmmende, som i Zeffirelli's "Jesus of Nazareth": Ifølge Bibelen var Jesus ikke udpræget køn. I GT står der ligefrem, at han kunne vække afsky med sit udseende. Måske rammer Zeffirelli's Jesus-figur bedst ind her. Men samtidig er Mel Gibson's Jesus-figur den mest "jødisk" udseende af dem alle.

Eksperimenter med at skabe et tidshistorisk og forkyndende link til vores tid: Der er noget meget spændende over de film, som fører beretningen om Jesus ind i vores tid, og dér rammer "The Bible"-seriens Jesus simpelthen plet. Ganske vist har filmen som nævnt nogle alvorlige, teologiske fejl, men ideen med at lade Jesus drømme og have mareridt om anden verdenskrig, tempelriddernes massakrer, osv., er genial. Det samme er det, at Jesus fristes af en "moderne", jakkesæt-klædt Satan, genialt.

Jesu kors: Det er interessant at se de mange forskellige forsøg på at fremstille, hvordan Jesu kors så ud. Nogle af korsene i Jesus-filmene er rene kunstværker, beklædt med jernstykker osv., som i Mel Gibson's "The Passion of the Christ". Hvordan så Jesu kors ud? For det første blev han korsfæstet helt nøgen. Det forskånes vi for i samtlige Jesus-film, der er lavet. For det andet var de kors, folk blev smækket op på, ikke kunstfærdige og måske ikke engang "krydsformede". Nogle af dem lignede mere et T. Men ellers var der tale om groftslebne planker på hver omkring 110 pund.

Sproget: Det er jo meget autentisk og spændende, at de taler latin og aramæisk i "The Passion of the Christ". Det værste eksempel på dårligt sprog i en Jesus-film er John Waynes tidligere nævnte rolle som centurion i "The Greatest Story Ever Told".

---