• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Baggrund

02.10.2007

Bibelfilm

Af: Carsten Riis Jensen
Bibelen findes mere eller mindre fuldstændigt filmatiseret. I denne artikel får du en kort omtale af de bedste film.

Om bibelfilm
Der blev lavet spillefilm over dele af Bibelen allerede i 1903, og i 1907 kom den første film med direkte referencer til bibelsk tid, nemlig den første af flere indspilninger af historien om Ben-Hur. Men med det store udbud af Bibel-film kan det være svært at vælge. Herunder følger en kort gennemgang af de mest centrale og bedste filmatiseringer af beretninger fra Bibelen:

The Passion of the Christ: I biograferne 2004 (instruktør Mel Gibson). Det er i sig selv en god tanke at ville lave en film med fokus på passionen, påsken. Den valgte skuespiller, Jim Caviezel, er rent udseendemæssigt den, der mest ligner en faktisk jøde, af alle de skuespillere, der har spillet Jesus i diverse film. Men trods sine åbenbare kvaliteter er filmen meget overdrevet, hvad udpenslingen af vold angår, som bygger på katolske traditioner (er omtalt i bogen Jesus går til filmen). Det er tilmed tvivlsomt, om korset rent faktisk så ud, som det gør i filmen. Hvad volden angår, er det typisk gibsonsk - i stil med hans tidligere film "Braveheart" og den senere Apocalypto.

Det kan anbefales, at man vælger enkelte klip fra filmen, til fremvisning. Det kan fx være nadveroptagelserne og enkelte klip fra korsfæstelsen.


"Johannesevangeliet" (The Gospel of John):
Udsendt på dvd 2004. Dette er den allernyeste Jesus-film, og den blev produceret næsten samtidig med "The Passion of the Christ". Men Johannesevangeliet hører til filmserien "The Visual Bible", som laver bibelfilm, der følger de enkelte bibelske skrifter ord for ord. Tidligere er lavet Matthæusevangeliet og Apostlenes Gerninger.

Den nyeste i "The Visual Bible"-serien, Johannesevangeliet, bygger, som navnet siger det, på Johannesevangeliet. En fortæller fører os igennem filmens/evangelieskriftets handling, og han gør det på en fantastisk måde, der underbygger billederne.

Skuespilleren, som spiller Jesus, er meget velvalgt. Han ved, hvem han er. Han er både sand Gud og sandt menneske, og det skinner klart igennem. Den gamle, klassiske Jesus-film, Jesus af Nazaret, er helt anderledes på dette punkt, da denne films skuespiller, Robert Powell, som oftest virker "other-worldly" og fraværende. Det gør skuespilleren i "Johannesevangeliet" absolut ikke. Han er smilende, alvorlig, herlig, menneskelig, frimodig - og når man ser ham stå og tale åbent over for farisæerne og de skriftkloge, gyser man næsten: Tænk, at han turde sige det, han siger. Filmen er også meget autentisk, hvad tøj, rekvisitter, osv. angår. Tilmed hans "åndedræt" på korset svarer til en, der rent faktisk hænger på et kors og lider af de åndedrætsproblemer, det giver. Filmen er særdeles seværdig, hvis man da kan leve med, at mange af scenerne ikke står alene. De bliver hele tiden kommenteret og forklaret af fortælleren, som læser direkte op fra Johannesevangeliet.

Dette er også en af de få Jesus-film, som ikke slutter lige omkring opstandelsen. Vi får det hele med, hvordan han viser sig for disciplene, hvordan de trækker fisk op i båden, osv.

"The Visual Bible": De to andre film i serien "The Visual Bible" er som nævnt Matthæusevangeliet og Apostlenes Gerninger. Der er sket en ganske væsentlig udvikling inden for Bibel-filmatiseringer, når man sammenligner seriens "Matthæusevangeliet" og "Johannesevangeliet". Som oven for nævnt er Jesus-figuren i sidstnævnte film meget troværdig – i modsætning til den altid storsmilende Jesus i "Matthæusevangeliet".

Filmen "Apostlenes Gerninger" er rigtig god. Her følger vi lægen Lukas, mens han fortæller en ven om begivenhederne i den første kirke. Det er spændende at se Apostlenes Gerninger på denne måde komme til live, og den virker meget troværdig. Filmen varer godt 4 timer.

"Jesus of Nazareth": Udgivet 1977. Klassikeren, som rigtig mange har set, fx på dansk tv. Med Robert Powell i hovedrollen som den blåøjede, fjerne, "other-worldly" Jesus. Men stadig en god film, og absolut seværdig. Man kan med fordel bruge en hel del klip og afsnit fra denne film, fx til prædikener eller temagudstjenester.

Noah's Ark: Udgivet 1999, med store skuespillere og stort budget. Det er formentlig den hidtil værste bibelfilm, der nogensinde er produceret. Den laver totalt om på beretningen, putter psykologiske plot ind og tilføjer en sidehistorie om nogle sørøvere på en tømmerflåde. Til gengæld - og det vil jeg lige slå fast - er filmningen og special effects helt fantastiske. Aldrig tidligere er der set så flotte scener med arken, fx da dyrene går ombord, og da den sejler på vandet. Disse scener kan heldigvis ses i en anden film, hvor de er blevet tilføjet, nemlig i "The Hope", filmen som gennemgår frelseshistorien på 80 minutter.

"The Hope": Igennem mange, mange år har det været den berømte "Jesus"-film, oversat til mange hundrede sprog, der er blevet brugt af missionærer til fremvisning, i fx Afrika og mange asiatiske lande. Nu er der imidlertid blevet produceret en værdig afløser til denne, nemlig filmen "The Hope", som på 80 minutter tager hele Bibelen under behandling, ved hjælp af relevante klip fra en række bibelfilmatiseringer. Disse klip kædes sammen af tre fortællere. Filmen er produceret af Mars Hill Productions, og man kan både bestille (englesk udgave) og se hele filmen her: www.christiananswers.net/hope. Filmen er i høj grad egnet til fx konfirmandundervisning og evangelisation.

"The Bible"-serien: Denne serie, på i alt 13 film, er en fantastisk serie, lavet af en tysk-italiensk-amerikansk filmhold. Filmene er over en længere årrække blevet vist på DR TV. Hver af filmene beretter om nøglepersoner fra Det Nye og Det Gamle Testamente, og de fleste af filmene varer omkring tre timer. Det er høj kvalitet, meget autentisk, og virkelig værd at bruge en aften eller to konfirmandtimer på!

Især må jeg fremhæve Moses-filmen, som på alle områder overstiger den gamle De ti Bud, med Charles Heston, især fordi den nye film ikke er en Hollywood-film, fordi personerne spiller autentisk, og fordi man følger folket på hele ørkenvandringen.

Derudover vil jeg fremhæve filmen om kong David, samt filmen om profeten Jeremias, som begge er i top-klasse. I filmen om Salomo er det fantastisk at se templet blive bygget...

Serien "The Bible" sluttes serien af med noget så specielt som en filmatisering af Johannes' Åbenbaring, "Apokalypsen", med Richard Harris (fra "Manden de kaldte hest") i hovedrollen. Her ser man Johannes i fangenskab, og de syner, han får. Stærkt er det fx at se det blødende lam på tronen.

Den måske værste af disse 13 film er Jesus-filmen. Her forsøger man at løse dilemmaet med Jesu guddommelighed og menneskelighed med, at han er et almindeligt menneske, der mere og mere opdager, hvem han egentlig er. Han ligner en, der er i jobtræning hos Gud. Og de ord, der kommer ud af hans mund, er ofte uden nogen form for bibelsk baggrund. Ganske vist er han en sympatisk karakter, der griner, hygger sig, slås med vand med disciplene, osv., men vil man have samme type Jesus-person, men bare med et bibeltro udgangspunkt, så skal man vælge førnævnte filmatisering af Johannesevangeliet fra "The Visual Bible".

Film med direkte referencer til bibelske begivenheder

Left Behind-serien:
 Et forsøg på at filmatisere de enormt populære endetidsromaner, "Left Behind" - Ladt Tilbage, som beskæftiger sig med Johannes' Åbenbaring. Hovedrollen spilles af Kirk Cameron, der som ung blev kristen, og nu evangeliserer med teamet "The Master's Way". Det er ikke stor filmkunst, dette her. Og fortolkningen af Åbenbaringsbogen og endetiden, tja ... Men der er dog nogle scener, særligt fra film nummer 2, som egner sig til at blive vist, fx som del af en prædiken eller for konfirmander. Det drejer sig især om en evangelisations-scene, hvor hovedpersonen taler med en ikke-kristen om overholdelse af Guds bud.

"Joshua": Filmatisering af romanen af samme navn. Bogen er skrevet af den katolske præst og forfatter, J. Girzone. Bogen og filmen handler om, hvad der ville ske, hvis Jesus kom igen i dag, i en landsby - i USA. I filmen følger man Josva, som ankommer til en lille by og slår sig ned som tømrer. Filmen er fuld af symbolik og henvisninger til Jesu liv, men den bygger klart på katolske betragtninger – og hen imod slutningen af filmen mødes Josva med paven i Rom, som roser ham for hans "indsats". Filmen fås ikke med danske tekster.

The Robe: Filmatisering af romanen "Men jeg så ham dø...". Bogen er betydeligt bedre end filmen - men som kuriosum fra en tid, hvor Hollywood spyttede en masse bibelfilm ud, er den interessant. Og da især, hvis man ikke orker at læse bogen.

Filmen blev senere fulgt op af en efterfølger, "The Gladiator" (ikke den med Russell Crowe, fra 2000), som fokuserer på slaven fra første film.




Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*

Alle baggrund


Gammel vin på nye flasker

Baggrund

Af: Christian Thomsen 04.07.2024

Mange Hollywood-film kommer med efterfølgere, hvis[mere]


Aberne vender tilbage

Baggrund

Af: Christian Thomsen 27.05.2024

Endnu en film i serien om Abernes planet er netop [mere]


Årets bedste film?

Baggrund

Af: Christian Thomsen 29.01.2024

Kan man overhovedet tale om en 'årets bedste film'[mere]


Første test-atombombe hed Trinity

Baggrund

Af: Ann-Christin Østerberg 04.10.2023

At den første test-atombombe kom til at hedde Trin[mere]


Film med eksorcisme

Baggrund

Af: Sprint Aagaard Korsholm 27.07.2023

Når film handler om eksorcisme, er den måde, det b[mere]


Fra forfølger til forfulgt

Baggrund

Af: Lars Dahle 24.08.2018

Filmen Paul, Apostle of Christ har to hovedtemaer [mere]


Maria Magadalene - discipel og forbillede

Baggrund

Af: Lars Dahle 26.07.2018

En film om Maria Magdalene måtte bare komme! Hun h[mere]


En mands tunge valg

Baggrund

Af: Lars Dahle 16.02.2018

Da flere og flere lande i 1940 blev besat af Nazit[mere]


Præsten i hovedrollen

Baggrund

Af: Johan Schmidt Larsen 18.10.2017

Præster er godt stof på film, ja de spiller faktis[mere]


Hvorfor er der delte meninger om bogen Hytten

Baggrund

Af: Anne Solfrid Brennhovd 07.08.2017

Når vi læser bogen Hytten og ser filmen "The Shack[mere]


Et halvt års opmuntring

Baggrund

Af: Anne Solfrid Brennhovd 13.06.2017

Et menneskes værdi afhænger ikke af, hvor mange le[mere]


Jul på film

Baggrund

Af: Johan Schmidt Larsen 16.12.2016

Det er ikke altid let at finde gode julefilm, for [mere]


Gud som selve problemet

Baggrund

Af: Bjørn Hinderaker 08.06.2016

Budskabet i "Det spritnye testamente" er banalt, m[mere]


Romeo, Julie og rod med religion

Baggrund

Af: Eivind Algrøy 21.10.2014

Er "Winter's Tale" et resultat af vor nyreligiøse [mere]


Fascinerende filmfortællinger

Baggrund

Af: Lars Dahle 03.01.2014

Vi møder i Hobbitten en fantasiverden, som er skab[mere]

Viser resultater 1 til 15 af 71
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-71 Næste > Sidste >>
Annoncer