Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvilke film man lovligt kan vise i menigheder og foreninger. For at gøre det lidt lettere har filmogtro.dk et samarbejde med licensselskabet CVLI Danmark.
Gennem CVLI kan jeres menighed eller forening tegne en årlig licens, som giver ret til at vise film fra alle filmselskaber, der er omfattet af licensordningen. Det gælder både film, du har stående på hylden derhjemme, og film, du har købt eller lejet i en videobutik eller har streamet.
Brugervenligt samarbejde
For at lette arbejdet med at finde ud af hvilke film, der er omfattet af en CVLI-licens, har vi ved den enkelte filmanmeldelse anført, om filmen er omfattet af licensen – og det er heldigvis de fleste anmeldelser.
Fordelen ved en filmlicens er, at man ikke behøver at spekulere over, om man er på lovlig grund. Samtidig er det årlige gebyr afstemt efter, hvor mange I gennemsnitligt er til jeres menigheds gudstjenester og aktiviteter.
Hver enkelt menighed eller forening må tegne en licens. Men licensen dækker ikke film som enten er kopieret eller optaget fra tv. Licensen giver heller ikke mulighed for at kræve betaling for deltagelse eller for at annoncere i offentlige medier eller på offentlige steder.
SceenVue – gratis med licensen
Til hjælp med at finde illustrationer til prædiker, taler og anden undervisning har alle medlemmer af CVLI en gratis standard adgang til ScreenVue. Gå til www.screenvue.com og brug din menigheds medlemsnummer til at logge ind. Nummeret blev tilsendt sammen med kvittering for tilmelding. ScreenVue giver også mulighed for at søge på filmtitler med bestemte temaer eller med relation til bestemte bibelsteder.
Hjælp til filmvalg
På filmogtro.dk kan du finde en række artikler og lister, som nævner nogle af de bedste film, og samtidig giver hjælp til at vælge den rette film til jeres formål. Her er nogle af de vigtigste lister og artikler:
Top 10 film
TEMA – kristne film
TEMA - Familiefilm
Film med seks stjerner
Hvor film og tro mødes
Kontakt
CVLI, Danmark
Mejsevej 12
7080 Børkop
www.cvli.dk eller fa(at)cvli.dk
PS: Hverken Film&Tro eller CVLI Danmark garanterer for registreringen af CVLI licens på anmeldelserne. Der kan være ændringer - fx i genudgivelser. Se efter på coveret!
Mere end 1000 filmselskaber og distributører er med under CVLI Danmark - se liste på www.cvli.dk. Langt de fleste film med danske tekster er fra følgende filmselskaber og distributører:
Med i CVLI er fx:
20th Century Fox, Another World Entertainment, Buena Vista, Disney, Dreamworks, Focus Features, Lionsgate, Midget, Mis. Label, Paramount, Sandrew/Metronome, Scanbox, UIP, Universal, Universal/Sony, Sony Pictures Classics (men ikke Sony Pictures Entertainment), Walt Disney, Pan Vision, Warner Bros., Warner Home.
Biografdistributørerne Camera Film og Miracle Film er med. Hvis filmen er biograf-distribueret af disse selskaber er dvd'erne - uden hensyn til dvd-distributør - derved med i CVLI-ordningen.
IKKE med i CVLI:
Angel, Atlantic, Cinematic, Columbia, Criterion, Nordisk Film, SF Film, Sony Pictures (men Sony Pictures Classics er med - og Universal/Sony er med), Soul Media, Øst for Paradis.