• THE WIZARD OF THE KREMLIN i biografen

  • BIRTHRIGHT OUTLAW sidste dag på Viaplay er 30. marts

  • PRISONERS nu på Viaplay udover Prime Video, dvd og blu-ray

  • ALL SAINTS sidste dag på Netflix er 30. marts

  • JESUS REVOLUTION sidste dag på Viaplay er 29. marts

  • WICKED: FOR GOOD - PART 2 nu på dvd og blu-ray

  • EPIC: ELVIS PRESLEY IN CONCERT i biografen

Top 100 film 2025

The Arts & Faith Top 100 Films
Denne filmliste repræsenterer et bredt udvalg af internationale film. Her findes der både nutidige og klassiske film, amerikanske og internationale film, traditionelle og eksperimenterende film.

Listen er lavet i 2025 af Arts & Faith - et online forum af kristne filmanmeldere i USA.

Listen kan bruges som en hjælp til ud fra en kristen synsvinkel at finde bemærkelsesværdige film i verdens enorme filmproduktion. Nogle titler er smukke og inspirerende, andre er mørke og urovækkende. Men alle inspirerer og udfordrer de os til at overveje nye perspektiver ved tidløse sandheder. Nogle film giver klart udtryk for kristne værdier; andre er væsentlig mere grænsesøgende og udfordrende. God fornøjelse!

Her nævnt de film fra listen, som er anmeldt på filmogtro.dk

1. Jeanne d'Arcs lidelse og død
En meget stærk stumfilm om fædrelandskærlighed, tro og martyrium.

2. Det er herligt at leve
Englen Clarence sendes til jorden for at hjælpe George, der har selvmordstanker.

3. Silence
Flot og gribende film om de kristnes lidelse og fristelsen til frafald.

4. Det syvende segl
Filmen hører til én af Bergmans mest kendte - blandt andet på grund af den berømte scene, hvor korsridderen Antonius spiller skak med døde.

6. First Reformed
En fremragende film, som stærkt og smukt sætter tro og tvivl og troens konsekvenser i spil, bl.a. spørgsmålet om menneskehedens ansvar for jorden.

7. Rumrejsen år 2001
En fremragende film, som stærkt og smukt sætter tro og tvivl og troens konsekvenser i spil, bl.a. spørgsmålet om menneskehedens ansvar for jorden.

8. Matthæusevangeliet
Den italienske instruktør Pier Paolo Pasolini er i sin film optaget af at vise os, hvordan helt almindelige menneskers liv bliver rørt af Jesus.

9. Ordet
Carl Th. Dreyers mesterlige tolkning af Kaj Munks "Ordet" kan fungere som prædiken eller almindelig opbyggelse, men er først og fremmest en kunstnerisk oplevelse.

10. Schindlers liste
Under anden verdenskrig startede tjekken Schindler en forretning i Krakow og gjorde dermed en forskel for mange polske jøder.

11. The Tree of Life
Terrence Malicks film er en smuk, visuel film, som kommunikerer mere i stemninger og billeder end i ord - om Gud, skabelsen, kærligheden, sorgen og håbet.

13. A Hidden Life
Terrence Malick har lavet et mirakel af en film. Et filmisk mesterværk og en vidunderlig prædiken om hele livets sammenhæng i det store gudslys.

16. Viljen til sejr
Jøden Abrahams og den kristne Liddell er rivaler før OL i Paris 1924, men må arbejde sammen for at vinde.

17. Babettes gæstebud
Babettes gave til det fattige præstehjem i Vestjylland i 1800-tallet er et overdådigt festmåltid.

18. Mand til alle tider
Den engelske politiker og katolik, Thomas More, bliver i 1500-tallet sat på en kraftig prøve af kong Henry VIII.

19. Prinsen af Egypten
En flot tegnefilm om Moses, som dog ikke er helt troværdig mod den bibelske beretning.

20. Children of Men
I en kaosramt verden er en gravid kvindes ufødte barn menneskehedens eneste mulighed for ikke at uddø.

22. Dead Man Walking
Den virkelige historie om en nonne, der bliver sjælesørger for en voldtægtsmorder på dødsgangen.

24. Spillemand på en tagryg
En klassisk, underholdende filmatisering af en meget klassisk musical om evigtgyldige emner.

25. Minari
Filmen skildrer en koreansk familie, der i 1980'erne forsøger at vinde fodfæste i Arkansas ved at starte en gård. Flot film, der fortjent fik 6 Oscarnomineringer og vandt Golden Globe for bedste internationale film.

26. The Mission
I 1700-tallet forsøger en spansk jesuitpræst at beskytte en afsidesliggende indianerlandsbys beboere, da portugisere vil finde slaver.

27. Cykeltyven
Cykeltyven hører hjemme blandt verdens bedste film. I al sin enkelhed handler det om en far, en søn og en stjålen cykel.

29. Andrei Rublev: Den yderste dom
Tarkovskijs film er ikke let tilgængelig. Samtidig afspejler den instruktørens tro og skjulte kritik af Sovjetunionen.

30. Om guder og mænd
Excentrikeren Beauvois har lavet en fremragende film om otte munkes heroiske kamp for retfærdighed og kærlighed i et land plaget af uro og terrorisme.

31. En landsbypræsts dagbog
En ung katolsk præst er i denne gamle klassiker ikke særlig velkommen i sit første sogn. Alligevel får han indimellem forkyndt for sognebørnene, selvom han tilsyneladende ikke helt selv har grebet evangeliet.

33. Apostelen
Et fint og overraskende ærligt portræt af en Guds mand på afveje - men også et portræt af en nådig Gud.

35. Selma
I kampen for stemmeret planlægger menneskerettighedsforkæmpere med Martin Luther King i spidsen en fredelig march.

36. Brendan og hemmelighedernes bog
Irsk folklore i børnehøjde, som viser en flot og anderledes fortælling om en munkedrengs møde med friheden og naturen. Den hylder dog naturen så meget, at den overflødiggør de kristne temaer i filmen.

37. Blå, hvid, rød
Dybe fortællinger fra menneskers liv, hvor Kieslowski sætter fokus på temaerne frihed, lighed og broderskab.

39. Himlen over Berlin
Englen Damiel forelsker sig i en cirkusprinsesse, opgiver sin engle-tilværelse og bliver et menneske.

40. A Beautiful Day in the Neighborhood
Inspirerende film om den afholdte TV-vært Fred Rogers og hans møde med en kynisk journalist. Tom Hanks er overbevisende i hovedrollen som Mr. Rogers.

42. Magnolia
En døende far. En ung hustru. En forelsket politimand. Ni menneskeskæbner krydser hinanden på en tilfældig dag i Los Angeles.

43. Calvary
Præsten James trues på livet. Mod alle odds forsøger han at passe sin præstegerning. En grum og mørk film med mange moralske og åndelige temaer.

44. There Will Be Blood
En rå film, hvor oliemagnaten Daniel Plainview og den karismatiske prædikant Eli Sunday er uvenner.

47. Ben Hur
Jøden Ben Hur ønsker hævn over barndomsvennen, romeren Messala.

49. Paterson
En stille buschauffør med et sjældent ønske om at skrive digte, som han helst vil holde for sig selv. En pragtfuld og rar film.

50. Vandringsmanden
En science fiction-film med masser af kristen symbolik af den russiske filmmager Andrei Tarkovsky. En film som kræver noget af tilskueren.

52. Ringenes herre - trilogien
Dette er en af de film, som absolut bør ses. Den er et udtryk for en kunstnerisk kraftpræstation, og den sætter sig fast i hjertet.

54. A Serious Man
En komedie af Coen-brødrene om en godhjertet jødisk professor, der tillader sin fede bror at flytte ind, men det fører til ægteskabsproblemer med konen.

55. Sunrise: A Song of Two Humans
En stumfilm der behandler grundlæggende elementer af menneskelivet. Filmen er banebrydende i teknik og billedsprog.

60. The Matrix
Jeg tror såmænd Paulus kunne have taget udgangspunkt i "The Matrix" på Areopagos, hvis grækerne havde set den.

62. Den store stilhed
Kun få sætninger bryder stilheden i Grande Chartreuse klosteret. Men taler Gud mere i stilheden end i menneskemylderet?

65. Chihiro og heksene
Et mesterværk med en sjælden dybde om en forkælet pige, der ufrivilligt kommer på en rejse til en verden præget af japansk kultur.

66. Doubt
Fader Flynn (Philip Seymour Hoffmann) mistænkes for overgreb. Forstanderen (Meryl Streep) er anklageren. Fantastisk præstation af hovedrolleindehaverne.

68. Amazing Grace
Historien om slaveriets ophævelse i England – og historien om, hvad Guds nåde kan drive mennesker til at kæmpe for.

70. Interstellar
Mennesket må finde nye græsgange for at overleve. I et storladent drama, hvor tidens relativitet spiller ind, giver Matthew McConaughey en hånd med for at redde jorden i Christopher Nolans store rum-epos.

73. The Last Temptation of Christ
Scorseses film er en fri tolkning af Jesu liv, hvor forholdet mellem Jesu menneskelighed og guddommelighed er til debat.

76. Lys i mørket
Bergmans præst, Tomas, kan ikke tro mere; han kan heller ikke elske mere. For hans elskede hustru er død; og han er dermed også selv død.

82. Ida
En ung nonne udfordres dybt af sin egen fortid og den spirende kultur omkring hende i en stærk polsk film. Filmen er et tankevækkende mesterværk i sort-hvid.

85. Den sjette sans
Bruce Willis kender vi mest fra film, hvor han iført netundertrøje jagter skurke med en revolver i hånden. Her jager han spøgelser.

86. Signs
En skæv blanding af et familiedrama om tro og tab, og en klassisk gyserfilm med korncirkler, rumvæsener og overnaturlige begivenheder.

87. Sophie Scholl - de sidste dage
Troen på Jesus Kristus som herre, drev Sophie ud i illegal sabotage under anden verdenskrig. Hun tages på fersk gerning af nazisterne.

92. Jesus af Nazaret
Troværdige højdepunkter fra Jesu liv på jorden. Filmen er ikke ny, men dens gode skuespillerpræstationer og instruktørens vilje til at være tro mod Bibelen, gør den meget seværdig.

95. Muppets juleeventyr
Charles Dickens' juleeventyr er en litterær klassiker. Den er blevet filmatiseret et utal af gange, men aldrig med så meget charme som i hænderne på Brian Henson og hans fantastiske dukker.

97. Miraklet i Lourdes
Kan mirakler forekomme? Måske! I hvert fald er der overraskende ting på færde i den lille franske by Lourdes.

99. 12 Years A Slave
Fantastisk flot og dramatisk Oscar-nomineret storfilm om slaveriets forfærdelige væsen i 1800-tallet. En absolut seværdig og medrivende film.

100. Lady Bird
Ær din far og din mor, for at det må gå dig godt og du må få et langt liv – men hvad sker der, hvis moren ikke formår at slippe sin datter bare vise omsorg og støtte?

Top 100 film 2025

ingen andre film i denne genre

Annoncer