• THE PERFECT COUPLE Netflix-serie

  • HIDDEN FIGURES nu på MAX udover Disney+, dvd og blu-ray

  • BAD BOYS: RIDE OR DIE nu på dvd og blu-ray

  • THE FIGHTER nu på Viaplay udover filmstriben.dk, dvd og blu-ray

  • ALIEN: ROMULUS i biografen

  • MØRKELAND i biografen

Alle anmeldelser - Drama

Ordet

Carl Th. Dreyers mesterlige tolkning af Kaj Munks "Ordet" kan fungere som prædiken eller almindelig opbyggelse, men er først og fremmest en kunstnerisk oplevelse.

DramaTop 100 2011Filmstriben.dkTEMA Danske film
Produktionsår: 1955
Varighed: 119 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Carl Th. Dreyer,
Medvirkende: Preben Lerdorff RyeHenrik MalbergBirgitte FederspielEmil Hass Christensen,
Stikord:
 Tro,
 Død,
 Sorg,










Anmeldelse:

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen - 18.03.2008



Historien om Kaj Munk er velkendt: Digterpræsten, der led en martyrdød for friheden og blev skudt af tyskerne under den Anden Verdenskrig. Mindre kendt er nok, at Munk forfattede mange teaterstykker; alle med vægtig kunstnerisk kvalitet – men alligevel blev Munk aldrig anset for at være en 'rigtig' dramatiker af parnasset, der ikke brød sig om Munks gammeldags kristentro. Ikke desto mindre bliver Munks stykker stadig jævnligt opført af danske teatre. I 2008 opføres "Ordet" af både Odense Teater og Det kongelige Teater.

"Ordet", fra 1932, blev i 1955 filmatiseret af den store danske instruktør Carl Th. Dreyer. Hvorvidt Dreyer, få år efter Munks død, identificerede sig med den henrettede præst, er svært at sige. Men sandt er det, at også Dreyer i mange henseender var miskendt af sin samtid. Ligesom Munk strittede hans produktion for meget. Dreyer ønskede fuld kontrol over sine film og fik et renommé som "vanskelig" – et rygte, der gjorde hans værkliste alt, alt for kort. Dreyers spillefilm beskæftigede sig i høj grad med religiøse aspekter. Jeanne d'Arcs lidelse og død var et hjerteskærende og stærkt portræt af troens konsekvens i en tid, der af politiske årsager ikke ville den – men ingen kassesucces. "Vredens Dag" fortsatte martyrtemaet med historien om en heksebrænding, der fik voldsomme konsekvenser for hustruen til den præst, der eksekverede dommen. En stærk film om at se splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sin eget; om hysteri og religiøsitet. "Vampyr" var en gotisk gyser, der ikke ueffent spillede på overtroens rædselsvisioner om det hinsides. "Gertrud", som blev Dreyers sidste film, handlede om en kvinde, der brød med konventionerne, også de af troen foreskrevne, for at leve ensomt og alene.

Filmteknisk blev Dreyers brug af lys og de lange filmsekvenser banebrydende, og det er derfor ikke helt ved siden af, når han fremhæves som en af de største instruktører nogensinde. Dreyers indflydelse langt op i vores tid skal ikke undervurderes; så meget desto større er fornøjelsen over, at hans film ikke har mistet deres friskhed og aktualitet, men fremstår som godt gemte perler.

Det ligger i kortene, at Dreyers portræt af kristendommen og de troende ikke var uden en vis malurt, og det er nok symptomatisk, at film som "Ordet" og "Jeanne d'Arc" tegner både problematiske og favorable billeder af de troende. Den naive Jeanne står op imod gejstligheden, som af politiske årsager ikke kan bruge hendes syner og gudfrygtighed til noget, og i "Ordet" er det den sindssyge Johannes, som mere eller mindre uforvarende bliver et værktøj for, at miraklet kan ske, alt imens missionsfolk og grundtvigianere kævler løs imod hinanden i baggrunden. I det følgende vil filmen anmeldes; og for den, som endnu ikke har set "Ordet", vil et par afgørende pointer afsløres. Så er De advaret!

"Ordet" foregår på en gård i Vestjylland. Her residerer enkemanden Morten Borgen (Henrik Malberg) med sine tre sønner: Den ældste, Mikkel (Emil Hass Christensen) er gift med Inger (Birgitte Federspiel), som venter sig; sammen er de forældre til Lilleinger (Susanne Rud). Den yngste søn, Anders (Cay Kristiansen), er håbløst forelsket i Peter Skrædders (Ejnar Federspiel) datter Kirstin (Sylvia Eckhausen), som går til hånde i præstegården. Skrædderen er missionsk, og det er Morten Borgen ikke; og sådan mødes både Anders og Kirstins forelskelse med mishag og uden de faderlige velsignelser, der skal til for at deres kærlighed kan blive til et ægteskab.

Men der en søn mere, Johannes (Preben Lerdorff Rye). Johannes rejste til Århus for at læse teologi, men nu er han kommet hjem og er ikke længere "rigtig i hovedet". Han tror faktisk, at han er Jesus Kristus, og som sådan vandrer han rundt og tilsiger folk bibelord. Det ikke bare ligner blasfemi, det er en ulykkelig blasfemi, der har ramt præstegården, og Johannes mødes både med vrede, med misforstået medlidenhed og med hovedrysten.

Blot Lilleinger har tillid til Johannes' ord. Hendes farbror er for hende ikke en galning, men et menneske, der taler godt og sandt om den gode Gud, hun tror på. Hun er ikke bange for den sindssyge og for hvad han skal gøre.Tiden er kommet hvor Inger skal føde. Men noget går galt under fødslen. Barnet dør i sin moders liv, og også Inger dør. Inger, der var gårdens sol og lys - Inger, der kunne se en mulig forsoning mellem gårdejeren og skrædderen, så de to unge kunne få hinanden. Nu ligger hun død.Og Johannes er forsvundet. Utilregnelig, som han er, er det ikke til at sige, om han har gjort en ulykke på sig selv. Gården er i sorg og i oprør. Men så kommer Johannes tilbage. Og nu tværer den syge salt i sorgens sår, for Lilleinger minder ham om, at han jo har lovet at Gud vil vække Inger fra de døde og at han som Kristus jo må bære rundt på Guds kraft. En sådan bespottelse af sorgen, af Gud og af døden hører ingen steder hjemme. Men Lilleinger tager sin farbror ved hånden og stiller sig ved kisten, fast overbevidst om, at miraklet kan og vil ske."Ordet" er på mange måder en bemærkelsesværdig film. Dels antager den ikke, at kun skøre eller syge mennesker har en tro, men den viser os et nuanceret billede af troens mennesker. Munk og Dreyer tegner både et troværdigt portræt af uenigheden mellem den grundtvigske bonde og den missionske skrædder, men kommentaren handler her ikke om at hænge nogen ud, men er en stilfærdig påpegelse af det mærkværdige i, at Guds børn skændes. Vi ser sorgens ansigt i de troende, og vreden mod den Gud, der lader det frygtelige ske. Og vi ser barnets tro; en nærmest øretæveindbydende, tillidsfuld tro på det, vi jo godt véd, der er umuligt.

Figuren Johannes er en af de mest mærkværdige og fascinerende figurer nogensinde. Han er syg, men han er mere end syg; og for ham er der helbredelse til sidst. Han forlader sin vrangforestilling og bliver et helt menneske; bag den maske, han havde taget på sig som Kristus, fandtes tilsyneladende en stakkels vantro sjæl, som først i mirakeløjeblikket forstår, at Gud virker igennem barnets tro. Det er først da, Johannes erkender sin magtesløshed og resignerer, at troen i Lilleinger får plads og sætter mirakuløst igennem. Her, i sin vantro og magtesløshed, røres også Johannes af Guds finger og helbredelse. I vantroen skænker Gud troen, og Lilleingers tro bliver til et mirakel og et vidnesbyrd.Dreyers "Ordet" er en nænsom fortalt historie, der virker bevidst om, hvilken bevægelse og rystelse, den sætter i gang; også her, mere end 50 år efter sin premiere. Filmen er en andagt over troens natur og Guds kraft og kærlighed, og indeholder en usentimental eftertanke om, hvorvidt modernitetens afvisning af al metafysik nu også er rigtig. Men mest af alt er "Ordet" stor kunst. Øjeblikket ,hvor Inger rører på sig i kisten, holder man vejret af bare ærefrygt.

Med en film som denne, der både finder sin skønhed udefra i Henning Bendtsens smukke billeder, som indefra, i sin bevægende og uovertrufne skildring af sorg og død, liv og tro, fremstår "Ordet" som intet andet end et uomgængeligt mesterværk, der samtidig kan fungere som bibeltime, prædiken eller til ganske almindelig opbyggelse af den, der som familien Borgen både hører til blandt troens og vantroens mennesker.

Filmen er kommet på dvd.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 6 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 100 film 2011

The Arts & Faith Top 100 Films
Denne filmliste repræsenterer et bredt udvalg af internationale film. Her findes der både nutidige og klassiske film, amerikanske og internationale film, traditionelle og eksperimenterende film.

Listen er lavet i 2011 af Arts & Faith - et online forum af kristne filmanmeldere i USA.

Listen kan bruges som en hjælp til ud fra en kristen synsvinkel at finde bemærkelsesværdige film i verdens enorme filmproduktion. Nogle titler er smukke og inspirerende, andre er mørke og urovækkende. Men alle inspirerer og udfordrer de os til at overveje nye perspektiver ved tidløse sandheder. Nogle film giver klart udtryk for kristne værdier; andre er væsentlig mere grænsesøgende og udfordrende. God fornøjelse!

Her nævnt de film fra listen, som er anmeldt på filmogtro.dk
De 10 første anmeldte ses til højre.

1.  Jeanne d'Arcs lidelse og død

2. Andrei Rublev - den yderste dom

3. Ordet

7. Matthæusevangeliet

8. Sønnen

10. Babettes gæstebud

11. Spejlet

12. Sunrise: A Song of Two Humans

13. Det syvende segl

14. Blå, hvid, rød

15. Vandringsmanden
En science fiction film med masser af kristen symbolik af den russiske filmmager Andrei Tarkovsky. En film som kræver noget af tilskueren.

16. Magnolia
En døende far. En ung hustru. En forelsket politimand. Ni menneskeskæbner krydser hinanden på en tilfældig dag i Los Angeles.

17. Lys i mørket
Bergmans præst, Tomas, kan ikke tro mere; han kan heller ikke elske mere. For hans elskede hustru er død; og han er dermed også selv død.

21. Tender Mercies/Den sidste drøm
I en glansrolle spiller Robert Duvall en alkoholiseret countrysanger, som finder nåde hos en ensom enke. En film som inviterer sit publikum til at overveje, hvordan vi administrerer nåden i vort liv.

22. Apostelen
Et fint og overraskende ærligt portræt af en Guds mand på afveje - men også et portræt af en nådig Gud.

23. En landsbypræsts dagbog
En ung katolsk præst er i denne gamle klassiker ikke særlig velkommen i sit første sogn. Alligevel får han indimellem forkyndt for sognebørnene, selvom han tilsyneladende ikke helt selv har grebet evangeliet.

24. Cykeltyven
Cykeltyven hører hjemme blandt verdens bedste film. I al sin enkelhed handler det om en far, en søn og en stjålen cykel.

25. Mand til alle tider
Den engelske politiker og katolik, Thomas More, bliver i 1500-tallet sat på en kraftig prøve af kong Henry VIII.

29. Ved vejs ende
Isak Borg er blevet æresdoktor. På vej til udnævnelsen oplever han sin egen fortid gennem erindringsglimt - glimt som afslører hans ufølsomhed og egoisme.

30. Den store stilhed
Kun få sætninger bryder stilheden i Grande Chartreuse klosteret. Men taler Gud mere i stilheden end i menneskemylderet?

36. Rumrejsen år 2001
Filmen er en kulturoplevelse, der ikke først og fremmest har en logisk handling, men som består af en række historier, som danner en dybere handling.

37. Chariots of Fire/Viljen til sejr
Jøden Abrahams og den kristne Liddell er rivaler før OL i Paris 1924, men må arbejde sammen for at vinde.

38. The Straight Story
Målet for en rejse på knap 600 km på plænetraktor er at opnå forsoning efter 10 års vrede.

40. Det er herligt at leve
Englen Clarence sendes til jorden for at hjælpe George, der har selvmordstanker.

41. 4 måneder, 3 uger, 2 dage
To rumænske studieveninders venskab prøves hårdt, da Gabita i forbindelse med en illegal abort får stillet et ultimatum: Sex med begge eller ingen abort.

45. Vredens dag
Dreyers film er et usædvanligt smukt møde mellem mørke og lys. Om mennesker, som i troens navn ønsker at gøre det rigtige, men som forrådes af deres natur og begær.

46. Barnet
En usentimental film om et ungt forældrepar, hvor faderen vil sælge deres nyfødte for at skaffe penge.

53. The New World
Et vidunderligt mesterværk, der vækker stærkt til eftertanke om, hvordan vi passer på jorden - og hinanden.

54. Stille liv
En tavs minearbejder bliver offer for fremskridtet, da Yangtze-floden skal løbe igennem hans landsby. En smuk, men langsom film.

59. Sommertid
Vigtige livsspørgsmål sættes under lup midt i den franske idyl. Et familiedrama om det væsentlige i livet.

60. Playtime
Tatis film er en unik og anderledes film uden plot og fremdrift. Samtidig er det en skarp kritik og satire over det moderne samfund.

65. Becket
Kong Henry II udnævner sin gamle ven til kansler og ærkebiskop for at bevare sin magt over kirken. Og da er scenen sat til et psykologisk drama af format.

66. Stille lys
Utroskab finder sted i denne smukke, langsomme film, som udspilles hos det konservative kirkesamfund mennonitterne.

67. Himlen over Berlin
Englen Damiel forelsker sig i en cirkusprinsesse, opgiver sin engle-tilværelse og bliver et menneske.

68. En dødsdømt flygter
Et stille og underspillet drama i sort-hvid om en fange, der under anden verdenskrig skraber sig ud af fængslet med en ske.

74. Grøn var min barndoms dal
Filmen skildrer livet for familien Morgan i en mineby i Wales omkring 1900. Trods filmens distance til vor tids idealer, sætter den nutidens tøsesamfund i relief.

78. Days of Heaven/Himlen på jorden
Filminstruktøren Malick har lavet en bemærkelsesværdig film med gammeltestamentlige undertoner. En stille, men stærk film om blandt andet løgn og jalousi.

79. Små og store synder
Filmen er en hvirvelvind af store livsspørgsmål, religiøse holdninger og etiske dilemmaer, der formidles gennem både komiske og tragiske scener – og trukket af flotte klip og mindeværdige citater.

90. Schindlers liste
Under anden verdenskrig startede tjekken Schindler en forretning i Krakow og gjorde dermed en forskel for mange polske jøder.

91. Dogville
Filmen er psykologisk set mere medrivende end de fleste andre von Trier-film. Historiens knugende drama er slet ikke ueffent.

92. There Will Be Blood
En rå film, hvor oliemagnaten Daniel Plainview og den karismatiske prædikant Eli Sunday er uvenner.

96. Spillemand på en tagryg
En klassisk, underholdende filmatisering af en meget klassisk musical om Oktoberrevolutionen i 1917.

97. Sophie Scholl - de sidste dage
Troen på Jesus Kristus som herre, drev Sophie ud i illegal sabotage under anden verdenskrig. Hun tages på fersk gerning af nazisterne.

100. Historien om den grædende kamel
I Gobiørkenen fødes en kamelunge, som moderen ikke vil kendes ved i første omgang.

Top 100 film 2011


Jeanne d'Arcs lidelse og død

La Passion de Jeanne d'Arc

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 100 2011, Filmstriben.dk

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 09.11.2007

En meget stærk stumfilm om fædrelandskærlighed, tro og martyrium.[mere]


Andrei Rublev: Den yderste dom

Andrei Rublev

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 100 2011, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 19.05.2009

Tarkovskijs film er ikke let tilgængelig. Samtidig afspejler den instruktørens tro og skjulte kritik af Sovjetunionen.[mere]


Ordet

Drama, Top 100 2011, Filmstriben.dk, TEMA Danske film

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 18.03.2008

Carl Th. Dreyers mesterlige tolkning af Kaj Munks "Ordet" kan fungere som prædiken eller almindelig opbyggelse, men er først og fremmest en kunstnerisk oplevelse.[mere]


Matthæusevangeliet

Il vangelo secondo Matteo

Drama, TEMA Bibelfilm, Top 100 2011

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 10.09.2008

Den italienske instruktør Pier Paolo Pasolini er i sin film optaget af at vise os, hvordan helt almindelige menneskers liv bliver rørt af Jesus.[mere]


Sønnen

Le fils

Drama, Top 100 2011

Af: Thilde Moskjær Kofod 10.09.2010

En belgisk dogmefilm om læreren Oliver, der får en ny elev med en dunkel fortid. En filmisk oplevelse med store temaer.[mere]


Babettes gæstebud

Drama, Top 100 2011, TEMA Danske film

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 28.09.2007

Babettes gave til det fattige præstehjem i Vestjylland i 1800-tallet er et overdådigt festmåltid.[mere]


Spejlet

Zerkalo

Drama, Top 100 2011, Filmstriben.dk

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 16.03.2012

Andrej Tarkovskijs vel nok mest gådefulde film om barndommen og erindringen. En film der snarere skal opleves end forklares.[mere]


Sunrise: A Song of Two Humans

Drama, Romance, Top 100 2011

Af: Michael Agerbo Mørch 20.09.2013

En stumfilm der behandler grundlæggende elementer af menneskelivet. Filmen er banebrydende i teknik og billedsprog.[mere]


Det syvende segl

Det sjunde inseglet

Drama, Filmstriben.dk, Top 100 2011

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 20.11.2009

Filmen hører til én af Bergmans mest kendte - blandt andet på grund af den berømte scene, hvor korsridderen Antonius spiller skak med døde.[mere]


Blå, hvid, rød

Trois coulours

Drama, Top 100 2011, Filmstriben.dk

Af: Finn Andersen 15.05.2009

Dybe fortællinger fra menneskers liv, hvor Kieslowski sætter fokus på temaerne frihed, lighed og broderskab.[mere]

Annoncer