• Overblik over biograffilm og anmeldelser på den nye hjemmeside LANTERNA

  • IO CAPITANO DR2 | 21-09-26 | kl. 20.00 og 26-09-26 | kl. 22.15

  • SUPERMAN nu på Netflix udover HBO Max, dvd og blu-ray

  • WONDER WOMAN nu på Netflix udover Prime Video, HBO Max, dvd og blu-ray

  • MAYDAY ny på AppleTv

  • KRISTNE FILM PÅ NETFLIX fx serien THE CHOSEN

  • TEMA FILM OG TRO-AFTENER nu samtaleguide til A GREAT AWAKENING

Alle anmeldelser - Adventure

Barbie

I Barbie-land er alt perfekt for Barbie, indtil hendes verden begynder at smuldre. Hun døjer med tanker om døden og appelsinhud. Både hun og Ken må opsøge det barn, der leger med dem i den virkelige verden.


Produktionsår: Fra år 2023


Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af Christian Riis Jensen 
d. - 31.07.2023

  -  


BARBIE I DEN VIRKELIGE VERDEN 

I Barbie-land er hver dag perfekt og vidunderlig. Her bor "stereotypiske Barbie" i sit drømmehus ved siden af de andre Barbier, og hver dag er lige så perfekt som den forrige. Dog begynder Barbies verden at smuldre, da hendes hverdag bliver gradvist mindre perfekt, fordi hun pludselig døjer med ting som tanker om døden og appelsinhud. For at alting kan blive perfekt igen, er hun nødt til at opsøge det barn, der leger med hende i den virkelige verden. Og Ken tager med.

Til forskel fra, hvad Barbie er vandt til i Barbie-land, så er livet i den virkelige verden langt fra en dans på roser. Hun bliver gang på gang chokeret over, hvor hårdt det er bare at være til som kvinde i en verden styret af mænd. Ken er derimod ekstatisk over at opleve en mandsdomineret verden, hvor selv fremmede mennesker anerkender ham, han føler sig selvsikker, og hans værdi består ikke kun i, om Barbie lægger mærke til ham.

Høj produktionskvalitet
Filmen er visuelt virkelig flot og Barbie-pink, så det halve kunne være nok. I Barbie-land skal alting forestille legetøj, og det er de lykkedes godt med. Der har garanteret været taget adskillige filmsets i brug med særligt fremstillede rekvisitter og kostumer til forskellige scener, og det har i dén grad givet pote. Derudover er det en rigtig fed detalje, som kan være værd at lægge mærke til, at karaktererne i ny og næ bevæger sig lige så stift og kejtet som Barbie-legetøj.

Margot Robbie og Ryan Gosling som Barbie og Ken er filmens absolutte højdepunkter. Det er en fryd at opleve to så gode skuespillere spille over for hinanden i så overgearede og karikerede roller. Der foregår ikke ret meget mellem ørerne på hverken Barbie eller Ken den første time, og det er rendyrket humor.

Feminisme og patriarki
Filmen behandler nogle tematikker, der i høj grad bunder i skellet mellem mænd og kvinder. Historien har som sådan ikke nogen skjult agenda, men i høj grad en politisk diskurs. Det kan godt blive temmelig slidsomt, at man får stoppet over-stereotypificerede og radikale politiske budskaber ned i halsen hvert tiende minut. Et gennemgående element – og dog et af filmens bedste humoristiske virkemidler - er for eksempel, at størstedelen af de mandlige karakterer – både i Barbie-land og den virkelige verden - er ynkelige og fjogede.

Selvom det ofte går hånd i hånd med filmens temmelig værdibaserede tematikker, og at det til tider virkede mere end oplagt, så kom den ikke på noget tidspunkt ind på seksualitet eller køn. Den koncentrerede sig derimod mere om at fremføre det opstillede skel mellem mænd og kvinder, i stedet for at skeje ud og inkludere andre mindre vedrørende emner.

På trods af, at filmens censur er sat til 7 år, er det de færreste børn, der vil få noget ud af at se den. Der er slet ikke noget galt i at tage sine børn med i biografen og se den, men filmens meget voksne temaer og mængden af dialog vil uden tvivl kede de fleste i børnealderen.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.6 af 6. 9 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2023

Listen er lavet af Arts & Faith - et online forum af kristne filmanmeldere i USA, har valgt ti film, der blev udgivet eller distribueret i det foregående år, og som den anbefaler til kristne seere. Årsagerne til sådanne anbefalinger kan være ret varierede, især i betragtning af, at kristne er forskellige i deres kunstneriske sanser og sociale antagelser. Mange film vil have et åbenlyst religiøst indhold, men andre kan handle om emner, der er aktuelle eller illustrerer perspektiver, som kristne måske finder aktuelle. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at filmene er for alle. Læs derfor altid anmeldelsen, så du kan danne dit eget indtryk af, om filmen er for dig.

1. OPPENHEIMER
2. THE HOLDOVERS
3. KILLERS OF THE FLOWER MOON
4. ARE YOU THERE GOD? IT'S ME MARGARET
5. PAST LIVES
6. BARBIE
7. DRENGEN OG HEJREN
8. ASTEROID CITY
9. MYRDET PÅ DEN FORBUDTE Ø
10 THE STARLING GIRL - ikke anmeldt

Top 10 film 2023


Oppenheimer

Fra år 2023

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2023

Af Niels Christian Askholm 
d. 24.07.2023

"Now I am become Death, the destroyer of worlds". Mesterinstruktør Christopher Nolans storstilede epos portrætterer en af de vigtigste skikkelser i afslutningen af anden verdenskrig.[mere]


The Holdovers

Fra år 2023

Drama, Komedie, TEMA Julefilm, Top 10 2023

Af Christoffer Winther West 
d. 16.05.2024

Paul, Angus og Mary venter og venter - men på hvad? Finder de sig selv, og finder de den værdi og kærlighed, de så desperat mangler, mens de er alene tilbage på en highschool julen over?[mere]


Killers of the Flower Moon

Fra år 2023

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Krimi, Western, Top 10 2023

Af Niels Christian Askholm 
d. 27.10.2023

Med afsæt i virkeligheden portrætterer Martin Scorsese et stykke amerikansk historie, der afslører den menneskelige naturs skyggesider.[mere]


Are You There God? It's Me Margaret

Fra år 2023

Drama, Komedie, Top 10 2023

Af Anette Hedager Nielsen 
d. 11.11.2023

11-årige Margaret skal i 1970 begynde i en ny skole. Hun får nogle veninder, der går op i kvinders anatomi. Det giver hende nogle udfordringer, men hun snakker med Gud om dem.[mere]


Past Lives

Fra år 2023

Drama, Romance, Top 10 2023

Af Christian Thomsen 
d. 12.07.2024

Det er ikke et medrivende, tempofyldt plot, der fanger publikum i denne rørende fortælling. Det er til gengæld stemning og stærke skuespilpræstationer, der gør, at man ønsker at følge med i historien om Nora og Hae Sung.[mere]


Barbie

Fra år 2023

Adventure, Komedie, Top 10 2023

Af Christian Riis Jensen 
d. 31.07.2023

I Barbie-land er alt perfekt for Barbie, indtil hendes verden begynder at smuldre. Hun døjer med tanker om døden og appelsinhud. Både hun og Ken må opsøge det barn, der leger med dem i den virkelige verden.[mere]


Drengen og hejren

Kimitachi wa dô ikiru ka)

Fra år 2023

Adventure, Animation, Drama, Top 10 2023

Af Niels Christian Askholm 
d. 08.02.2024

Kom med på en vidunderlig rejse gennem en sorgfuld drengs indre i Hayao Miyazakis mesterlige svanesang.[mere]


Asteroid City

Fra år 2023

Komedie, Romance, Top 10 2023

Af Christoffer Winther West 
d. 02.07.2023

Klare pastelfarver og et væld af store skuespillere fortæller historien om tab af livsvilje og modet til at genoptage, hvor man slap.[mere]


Myrdet på den forbudte ø

The Mission (2023)

Fra år 2023

Animation, Biografi/baseret på virkelig historie, Dokudrama, TEMA Kristne film, Top 10 2023

Af Anette og Jørgen Hedager Nielsen 
d. 25.07.2026

Den 26-årige John Chau fik et kald til at rejse til den indiske ø North Sentinel Island for at fortælle de isolerede stammer evangeliet. Men det er forbudt at gå i land på øen, så han blev myrdet.[mere]

Annoncer