LØGN OM VIETNAMKRIGEN
To film har instruktøren Steven Spielberg ude nu. Dels den fantastiske eventyrfilm Ready Player One, og nu også ”The Post”, og der er i sagens natur meget stor forskel på de to.
Den første er en eventyrfilm, og den anden et historisk drama, centreret omkring afsløringen af den store bunke dokumenter som i 1970’erne afslørede, hvordan skiftende amerikanske præsidenter og regeringer havde løjet over for befolkningen om Vietnamkrigen. Disse afsløringer blev bagefter fulgt op af Watergateskandalen (The Secret Man).
Pressefrihed
I filmen ser vi for en gangs skyld Meryl Streep spille en afdæmpet, usikker type – i modsætning til de mange nærmest heroisk stærke kvinderoller, hun igennem årene har spillet (Jernladyen, mm.).
Kay Graham (Meryl Streep) ejer avisen Washington Post, og da den konkurrerende New York Times laver en sensationel forsideartikel, der fortæller om førnævnte dokumenter, går hun og journalisterne naturligvis også i gang med at researche historien. I modsætning til Times lykkes det dem at få en kopi af stort set samtlige sider i det afslørende dokument, men problemet er bare, at da Times er blevet nægtet mulighed for yderligere artikler og afsløringer, må Washington Post-redaktionen overveje, om de virkelig tør. I pressefrihedens og sandhedens navn.
Det er, hvad sidste halvdel af filmen handler om, efter de har skaffet dokumenterne: Tør vi risikere en retssag? Tør vi risikere at gå fallit som virksomhed? Tør vi miste abonnenter? Og er det virkelig sandt, at hvis vi udgiver dokumentet, så piller vi ved nationens sikkerhed?
Postfaktualitet
Det er klart, at Spielberg har valgt at fortælle denne historie netop nu. Hvorfor? Jo, på grund af skandalen omkring WikiLeaks og andre lignende sager om lækkede dokumenter. Og naturligvis på grund af den nuværende præsident, Donald Trump, som forsøger at styre den amerikanske presse og leger med, hvad der er sandhed. Det begreb, der i høj grad tales om i denne forbindelse, er postfaktualitet. Det vil sige et samfund, hvor følelser, fortællinger og dygtig politisk spin kan betyde mere end viden og fakta.
Det er klart, at Spielberg med netop denne film og historie vil pege på problemerne omkring postfaktualitet og fastholde, at pressen er med til at pege på og afsløre usandheder. Det bør aldrig være magthavernes opgave eller mulighed at kunne ”spinne” sig til en anden sandhed, som får højere betydning og større gennemslagskraft, end hvad journalisterne og pressen præsenterer.
Spændende afslutning
Man er udmærket underholdt, de to timer filmen varer. Det er ikke en actionfilm, det her. Det er et historisk drama, hvor altså især Meryl Streep får vist sit skuespiltalent. Der var passager, hvor jeg kedede mig, men da anden halvdel af filmen kom i gang, efter dokumenterne var faldet i Washington Posts hænder, blev det straks mere interessant og relevant, netop på grund af temaet omkring postfaktualitet og pressefrihed.
Filmene på årets top 10 liste fra Crosswalk.com indeholder ofte en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende.
Listen er et forsøg på at fremhæve nogle af årets bedste film ud fra både en kunstnerisk og en kristen synsvinkel. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at filmene er for alle. Læs derfor altid anmeldelsen, så du kan danne dit eget indtryk af, om filmen er for dig.
1. DUNKIRK
2. THE GREATEST SHOWMAN - er ikke anmeldt
3. DARKEST HOUR
4. WONDER
5. THE POST
6. WONDER WOMAN
7. COCO
8. STAR WARS: THE LAST JEDI
9. THE MAN WHO INVENTED CHRISTMAS - er ikke anmeldt
10 THE CASE FOR CHRIST - er ikke anmeldt
DunkirkBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Top 10 2017Af: Peter Greek Kofod 01.08.2017Et mesterværk! Under anden verdenskrig evakueres mere end 300.000 soldater ved hjælp af små både.[mere] |
Darkest HourBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, Top 10 2017Af: Ketty Dahl 26.01.2018En tankevækkende og stærk film om Churchill, der fik verdenshistorisk betydning, og som vidste, at man aldrig nogensinde må række Fanden en lillefinger.[mere] |
WonderDrama, Top 10 2017Af: Sprint Aagaard Korsholm 05.01.2018Auggie er født med en alvorlig sygdom og har et deformt ansigt. Hvordan skal han klare sig blandt almindelige børn og deres trang til mobning?[mere] |
The PostBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2017Af: Carsten Riis Jensen 11.04.2018Interessant film om Washington Posts afsløring af skiftende amerikanske præsidenters usandheder om Vietnamkrigen.[mere] |
Wonder WomanAdventure, Drama, Science fiction, Top 10 2017Af: Carsten Riis Jensen 06.06.2017Velfortalt dramatisk og betagende historie om amazonkrigeren Diana Prince, som tager sine beslutninger og vælger at udvise heltemod på grund af samvittighed og moral.[mere] |
CocoAdventure, Animation, Familiefilm, Komedie, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2017Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 12.02.201813-årige Miguel havner i De Dødes Land, hvor han skal finde sin tipoldefar for at komme hjem igen.[mere] |
Star Wars: The Last JediAction, Adventure, Science fiction, Top 10 2017Af: Carsten Riis Jensen 14.12.2017Dejligt at 2'eren i den nye trilogi har mange fællestræk fra de gamle film. I denne film stjæler Daisy Ridley hjerterne totalt.[mere] |