• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Silence

Flot og gribende film om de kristnes lidelse og fristelsen til frafald.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Kristne filmTop 10 2016
Produktionsår: 2016
Varighed: 161 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Martin Scorsese,
Medvirkende: Andrew GarfieldAdam DriverLiam NeesonCiarán Hinds,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Peter Greek Kofod - 26.01.2017



NÅR GUDS TAVSHED BLIVER EN LIDELSE

Vi følger de to unge jesuitterpræster fader Rodrigues (Andrew Garfield) og fader Garupe (Adam Driver), som i 1600-tallet bliver smuglet ind i Japan 19 år efter, at kristendommen var blevet forbudt. De to præsters mission er at finde deres tidligere læremester fader Ferreira (Liam Neeson), som efter sigende offentligt skulle have frasagt sig troen og valgt at leve som buddhist. De to jesuitter kan ikke tro, at det kan være sandt og ønsker derfor at finde ham. Og de insisterer på at tage af sted, selvom de bliver advaret imod det. På denne rejse oplever de forfølgelse og deres tro bliver sat på prøve.

"Silence" er Martin Scorseses filmatisering af Shusaku Endos roman af samme navn fra 1966. Efter at have læst den tilbage i 1988, efter premieren på The Last Temptation of Christ, har Scorsese drømt om at filmatisere romanen. Først nu efter små 30 år er den så klar. Lad os se, hvad det er for en film, Scorsese begået.


Hvor tit kan man tilgives
For at komme ind i Japan får Rodrigues og Garupe hjælp af den miserable fisker Kichijiro (Yôsuke Kubozuka), som viser sig at være en frafalden kristen. Kichijiro følger fader Rodrigues igennem hele filmen og indtager en rolle som både Comic relief og som ham, der med sit liv stiller ét af de mange store spørgsmål, som filmen rejser: Kan man blive tilgivet, hvis man har frasagt sig troen, og hvad hvis man fortsætter med at gøre det igen og igen?

I deres søgen efter fader Ferreira, møder Rodrigues og Garupe grupper af skjulte kristne. De havde ikke haft mulighed for at holde messe eller få skriftemål, for der havde ikke været nogen præst hos dem i årevis. Så de to jesuitterpræsters ankomst bliver set som et svar på gruppens bønner.

Der går ikke lang tid, før de kristne og præsterne bliver fanget. Fire af de kristne fra landsbyen bliver bedt om at træde på en fumi-e – et billede af Jesus – som tegn på, at de frasiger sig troen. Her begynder spørgsmålene at dukke op: Hvad er ægte kristen tro, og hvad er frafald? Når Kichijiro på den måde frasiger sig troen, er det så ægte? Kan han stadig tro på Jesus, og at der er tilgivelse for ham, selvom han gentager den samme synd igen og igen? Selv de to jesuitter har forskellige svar, når de kristne beder dem om hjælp til, hvad de skal gøre. Garupe svarer dem, at de skal bede om mod. Rodrigues svarer dem, at det er i orden at træde på fumi-e’en. Kichijiro vælger den lette vej og får lov til at løbe væk, mens de tre andre landsbyboere nægter og må betale med deres liv. De to jesuitterpræster er i skjul og overværer på afstand, at de kristne bliver tortureret og slået ihjel. Her sætter fader Rodrigues ord på et andet tema i filmen: "Du [Gud] har hørt deres bønner. Men har du hørt deres skrig? Hvordan skal jeg kunne forklare din tavshed?"

Når hanen galer
De to præsters veje skilles, da de sejler hver deres vej. Vi følger nu Rodrigues, og der går ikke lang tid, før han bliver forrådt af Kichijiro og bliver overdraget til den japanske inkvisitor. Mens han bliver ført bort, siger Kichijiro, "Fader, tilgiv mig," og i baggrunden hører man noget, der lyder som en hane, der galer. Så bliver vores tanker ledt hen på forholdet mellem Jesus og Peter på den ene side, og mellem Jesus og Judas på den anden side. Men hvem er Jesus? Hvem er Jesus for karaktererne i filmen? Hvem er Jesus for den, der ser "Silence"?

Efterhånden bliver spillets regler tydelige for Rodrigues: Hvis han frasiger sig troen og træder på fumi-e’en, så vil han kunne spare andre kristne for deres lidelser. Hvis han nægter, vil lidelserne fortsætte, og her kommer vi ind i hans troskamp. Pludselig dukker Garupe op sammen med en flok kristne, og hans overbevisning er ikke blevet rykket. Hans liv ender med, at han ofrer sig for om muligt at redde en enkelt af sine kristne brødre.

Faldet fra troen
Endelig får Rodrigues lov til at møde Ferreira. Rygtet om, at han er faldet fra troen bliver mere end bekræftet. Ferreira er ikke kun faldet fra, men han skriver tilmed på en bog, der skal "afsløre" kristendommens "bedrag".

En nat ser Rodrigues fem kristne blive tortureret, og han har mulighed for stoppe deres lidelser ved at træde på fumi-e’en. Ferreira "hjælper" til og beder ham følge i Jesu fodspor og gøre "den mest smertefulde kærlighedsgerning". Og som om det ikke var nok, så hører Rodrigues Jesus tale til sig: "Gør det bare. Det er i orden. Træd på mig. Jeg forstår din smerte. Jeg blev født ind i denne verden for at dele menneskers lidelse. Jeg bar korset for din lidelse. Dit liv er med mig nu. Træd." Og Rodrigues træder på fumi-e’en!

Forherliger filmen frafaldet?
Mange tanker løber igennem hovedet, da filmen slutter. Forfærdelse over de lidelser, som de kristne blev udsat for. Frustrationen over de frafaldne præster. Den yo-yo-agtige Kichijiro, der kæmper med svaghed, tvivl og anfægtelse. Jeg kan heller ikke blive enig med mig selv om, hvorvidt "Silence" er en film, der på en eller anden måde forherliger frafaldet?

Filmen tager udgangspunkt i virkelige begivenheder i 1600-tallets Japan. Man regner med, at der på det tidspunkt har været flere hundrede tusinde kristne. Da magten blev centraliseret hos Shogunen blev kristendommen forbudt, og forfølgelserne begyndte. Med tanke på det store antal kristne, der også i dag lider martyrdøden, er Scorseses flotte og gribende film yderst aktuel.

Filmen er kommet på dvd.

Læs også artiklen Menneskers lidelse og Guds tavshed.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2016

Filmene på årets top 10 liste fra Crosswalk.com indeholder ofte en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende.

Listen er et forsøg på at fremhæve nogle af årets bedste film ud fra både en kunstnerisk og en kristen synsvinkel. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at filmene er for alle. Læs derfor altid anmeldelsen, så du kan danne dit eget indtryk af, om filmen er for dig.

1. SILENCE
2. LA LA LAND
3. HIDDEN FIGURES
4. HACKSAW RIDGE
5. ARRIVAL
6. LION
7. LOVING
8. HILLSONG: LET HOPE RISE - er ikke anmeldt
9. CAPTAIN AMERICA: CIVIL WAR
10. FIND DORO


7 ANDRE GODE FILM
som ikke kom med i Top-10 - alfabetisk

Florence
Skøn og pinlig komedie om Florence, der ikke har én ren tone i livet, men som bare vil synge uanset prisen.

Jackie
Portrættet af en knust og skrøbelig enke, der sætter sin vilje igennem for at skabe et godt eftermæle af John F. Kennedy og deres fælles liv.

Manchester By the Sea
Den tillukkede Lee bliver uventet værge for sin nevø og konfronteres med den fortid, han var flygtet fra.

Queen of Katwe
En virkelig historie om en fattig pige i Uganda, der lærer skak gennem kirkens diakonale arbejde og vinder mesterskaber.

Risen
En slags efterfølger til Mel Gibsons "The Passion of the Christ", som fortæller en detektivhistorie om følgerne af Jesu opstandelse. En spændende film, som er tro over for Bibelens ånd.

Vaiana
Disney er taget til Polynesien, hvor Vaiana og Maui kaster sig ud i en redningsaktion med bølgegang, humor og ørehængende sange.

Zootropolis
Disney har lavet en dejlig animationsfilm med rig mulighed for latter. I byen Zootropolis bor alle slags dyr side om side, men selvom de lever i fred med hinanden, viser deres sande natur sig stadig

Top 10 film 2016


Silence

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film, Top 10 2016

Af: Peter Greek Kofod 26.01.2017

Flot og gribende film om de kristnes lidelse og fristelsen til frafald.[mere]


La La Land

Drama, Komedie, Romance, Top 10 2016

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 25.02.2017

Mia og Sebastian slider for at nå deres drømme i Hollywood og valser ind i hinanden i bestræbelserne.[mere]


Hidden Figures

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2016

Af: Hanne Grove Korsholm 20.02.2017

Velspillet historie om, hvordan tre afroamerikanske kvinder bliver væsentlige for rumprogrammet midt i raceadskillelsens USA i 1960'erne. Det er den omvendte verden. And it's true.[mere]


Hacksaw Ridge

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Anden verdenskrig, Top 10 2016

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 10.11.2016

I et moderne krigsmesterværk portrætterer Mel Gibson med hidtil uset voldsomhed en kristen amerikansk soldats ukuelige kamp for at redde liv på slagmarken.[mere]


Arrival

Drama, Science fiction, Thriller, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 02.12.2016

En smuk og tankevækkende science fiction-film om, hvor svær kommunikation kan være, når man ikke har et fælles sprog.[mere]


Lion

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2016

Af: Ketty Dahl 22.02.2017

5-årige Saroo kommer bort fra sin familie, da han havner i et tog, som først standser i Calcutta, 1600 km fra sit hjem. En rørende film baseret på virkelige begivenheder.[mere]


Loving

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Top 10 2016

Af: Finn Andersen 06.10.2017

USA’s sorte samvittighed – om forbudt kærlighed. Et intenst drama om kærligheden mellem en hvid mand og en sort kvinde.[mere]


Captain America: Civil War

Action, Adventure, Science fiction, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 28.04.2016

Har superhelte brug for at blive kontrolleret af offentligheden? Det er der ikke enighed om i denne medrivende og spændende film fra Marvel-tegneserieuniverset.[mere]


Find Dory

Finding Dory

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 25.08.2016

Fisken Dory har problemer med hukommelsen og kommer væk fra familien. En skøn familiefilm med store temaer.[mere]

Annoncer