• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Loving

USA’s sorte samvittighed – om forbudt kærlighed. Et intenst drama om kærligheden mellem en hvid mand og en sort kvinde.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaRomanceTop 10 2016
Produktionsår: 2016
Varighed: 123 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Jeff Nichols,
Medvirkende: Ruth NeggaJoel EdgertonWill Dalton,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Finn Andersen - 06.10.2017



UMULIG KÆRLIGHED

Her er et virkeligt melodrama om den hvide Richard Lovings (Joel Edgerton) og den farvede Mildreds (Ruth Nugga) kamp om at få anerkendt deres ægteskab i det racismeplagede syden i USA i 1950'erne. Richard og Mildred vokser op i den samme lille by, hvor farvede og hvide lever sammen og hjælper hinanden uden at tænke nærmere over, om man har den ene eller den anden farve. På stedet hersker den almenmenneskelige ret, at man kan blive ansat hos en farvet arbejdsgiver, selvom man er hvid, eller at en hvid og farvet finder hinanden og vil giftes.

Mildred og Richard bliver gift i en anden stat
I 1958 tager de fra deres landsby i Virginia og bliver gift i staten Washington i al hemmelighed. Richard og Mildred venter deres første barn, og de ser lyst på fremtiden. Men hjemme møder de områdets landbetjent, der har hørt om ægteskabet. Ifølge statens love er det forbudt, og de bliver smidt i fængsel, hvor de får et brutalt ultimatum. Bliv i fængsel eller forlad staten Virginia i 25 år. De flytter derfor væk fra deres familier, venner og hjemstavn til en noget større by.

De sætter noget i gang
Mildred og Richard bliver en stadig større familie, og de holder fast i kampen for at kunne vende hjem som familie og bo, hvor de har lyst til, og sammen med dem, de vil. Tiderne skifter i 60'erne, men der begynder først at ske noget, da en kontakt til senator Bobby Kennedy medfører en højesteretssag, som ændrer lovene i alle stater - også i Virginia.

Forfatter og instruktør Jeff Nichols, har skrevet et intimt og dejligt kærlighedsdrama om et helt almindeligt par, der gennem deres kærlighed og stædighed ændrede landets love. Det er også en stille og forsigtig film om USA's evige raceproblematik – uden sensationer og med nogle tydelige karakterer som hovedpersoner.

Da filmen og dramaet er langsomt og stille, er det ikke så mærkeligt, at man i højere grad lægger mærke til, at castingen og skuespillet er vellykket. Man føler, at filmen virkelig formår at skildre et virkelighedsnært miljø. Filmen er et herligt møde med den stille og konfliktsky Richard, der ønsker at leve i fred og ro med sin familie, og den meget mere udadvendte og aktive Mildred. Rollen gav hende en Oscarnominering.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2016

Filmene på årets top 10 liste fra Crosswalk.com indeholder ofte en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende.

Listen er et forsøg på at fremhæve nogle af årets bedste film ud fra både en kunstnerisk og en kristen synsvinkel. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at filmene er for alle. Læs derfor altid anmeldelsen, så du kan danne dit eget indtryk af, om filmen er for dig.

1. SILENCE
2. LA LA LAND
3. HIDDEN FIGURES
4. HACKSAW RIDGE
5. ARRIVAL
6. LION
7. LOVING
8. HILLSONG: LET HOPE RISE - er ikke anmeldt
9. CAPTAIN AMERICA: CIVIL WAR
10. FIND DORO


7 ANDRE GODE FILM
som ikke kom med i Top-10 - alfabetisk

Florence
Skøn og pinlig komedie om Florence, der ikke har én ren tone i livet, men som bare vil synge uanset prisen.

Jackie
Portrættet af en knust og skrøbelig enke, der sætter sin vilje igennem for at skabe et godt eftermæle af John F. Kennedy og deres fælles liv.

Manchester By the Sea
Den tillukkede Lee bliver uventet værge for sin nevø og konfronteres med den fortid, han var flygtet fra.

Queen of Katwe
En virkelig historie om en fattig pige i Uganda, der lærer skak gennem kirkens diakonale arbejde og vinder mesterskaber.

Risen
En slags efterfølger til Mel Gibsons "The Passion of the Christ", som fortæller en detektivhistorie om følgerne af Jesu opstandelse. En spændende film, som er tro over for Bibelens ånd.

Vaiana
Disney er taget til Polynesien, hvor Vaiana og Maui kaster sig ud i en redningsaktion med bølgegang, humor og ørehængende sange.

Zootropolis
Disney har lavet en dejlig animationsfilm med rig mulighed for latter. I byen Zootropolis bor alle slags dyr side om side, men selvom de lever i fred med hinanden, viser deres sande natur sig stadig

Top 10 film 2016


Silence

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film, Top 10 2016

Af: Peter Greek Kofod 26.01.2017

Flot og gribende film om de kristnes lidelse og fristelsen til frafald.[mere]


La La Land

Drama, Komedie, Romance, Top 10 2016

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 25.02.2017

Mia og Sebastian slider for at nå deres drømme i Hollywood og valser ind i hinanden i bestræbelserne.[mere]


Hidden Figures

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2016

Af: Hanne Grove Korsholm 20.02.2017

Velspillet historie om, hvordan tre afroamerikanske kvinder bliver væsentlige for rumprogrammet midt i raceadskillelsens USA i 1960'erne. Det er den omvendte verden. And it's true.[mere]


Hacksaw Ridge

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Anden verdenskrig, Top 10 2016

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 10.11.2016

I et moderne krigsmesterværk portrætterer Mel Gibson med hidtil uset voldsomhed en kristen amerikansk soldats ukuelige kamp for at redde liv på slagmarken.[mere]


Arrival

Drama, Science fiction, Thriller, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 02.12.2016

En smuk og tankevækkende science fiction-film om, hvor svær kommunikation kan være, når man ikke har et fælles sprog.[mere]


Lion

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2016

Af: Ketty Dahl 22.02.2017

5-årige Saroo kommer bort fra sin familie, da han havner i et tog, som først standser i Calcutta, 1600 km fra sit hjem. En rørende film baseret på virkelige begivenheder.[mere]


Loving

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Top 10 2016

Af: Finn Andersen 06.10.2017

USA’s sorte samvittighed – om forbudt kærlighed. Et intenst drama om kærligheden mellem en hvid mand og en sort kvinde.[mere]


Captain America: Civil War

Action, Adventure, Science fiction, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 28.04.2016

Har superhelte brug for at blive kontrolleret af offentligheden? Det er der ikke enighed om i denne medrivende og spændende film fra Marvel-tegneserieuniverset.[mere]


Find Dory

Finding Dory

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 25.08.2016

Fisken Dory har problemer med hukommelsen og kommer væk fra familien. En skøn familiefilm med store temaer.[mere]

Annoncer