• SKAM sæson 1 begynder på DR3 | 25-06-18 | kl. 19.10

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx MIRACLES FROM HEAVEN

  • På dvd/blu-ray DARKEST HOUR

  • I biografen BREATHE

  • På dvd WALKING WITH THE ENEMY

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx COCO

Alle anmeldelser - Drama

La La Land

DramaKomedieRomanceTop 10 2016
Produktionsår: 2016
Varighed: 128 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Damien Chazelle,
Medvirkende: Emma StoneRyan GoslingJohn LegendJ. K. Simmons,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen - 25.02.2017



MUSICALENS GENOPSTANDELSE

Damien Chazelle. Bid mærke i navnet og mærk dig mine ord: Han bliver en af filmhistoriens største instruktører! Han er den visionære hjerne bag det ekstravagante fænomen "La La Land", som meget vel kan hive et tociftret antal priser hjem til årets Oscarfest, deriblandt en Oscar for bedste instruktør, hvilket vil gøre ham til den hidtil yngste nogensinde af slagsen med sine bare 32 år.

I 2014 bragede han ind på filmscenen med Whiplash, som nomineredes til fem Oscars, bl.a. også for bedste film. "Whiplash" var imidlertid bare et middel for Chazelle til at nå målet "La La Land", som han i mange år har arbejdet hen imod. Med en overbevisende debut fik han Hollywoods pengemænd til at punge ud til en genoplivning af den skindøde musicalgenre, hvilket der er kommet et moderne mesterværk og en helhjertet homage til en svunden tid ud af.

LA-land er drømmeland
Det er vinter, og solen bager over LA. Filmen åbnes i en trafikkø, som med ét forvandles til en scene for et hav af dansende og syngende bilister i farverige klæder. Tonen er slået an med det mest blærede brag! Vi introduceres for Mia (Emma Stone) og Sebastian (Ryan Gosling) i hver deres bil. Mia er en håbefuld barista i Hollywood, der forgæves går til den ene skuespillercasting efter den anden. Sebastian er en jazzelskende pianist, der må tage til takke med at spille simple julemelodier på restauranter, mens han drømmer om at starte sin egen jazzklub. Mia og Sebastian støder en aften ind i hinanden og finder hurtigt fælles fodslag igennem sang og dans. I en sprudlende romance, der udfolder sig over forår, sommer og efterår, efterfølger de deres drømme i Hollywood, "the City of Stars".

Barn af europæisk og amerikansk musicaltradition
Chazelle selv aspirerede til at blive jazztrommeslager, inden han blev filminstruktør, hvilket ikke fornægter sig; "La La Land" er gennemsyret af musikalitet og rytme. Og det faktum, at han er halvt fransk og halvt amerikansk, fornægter sig heller ikke, for filmen ligner et barn af den franske musical "Pigen med paraplyerne" fra 1964 og den amerikanske "Singin' in the Rain" fra 1952. Hele filmen er rig på nostalgiske referencer til både filmhistorien, musicalgenren og jazzmusikken. Dermed kunne man måske frygte, at filmen aldrig kom ud over at være refererende, nostalgisk og uoriginal, men den frygt gør Chazelle såre til skamme. Filmen er meget selvbevidst og afbalanceret mellem at låne fra tidligere tiders giganter og samtidig gå sine egne og nye veje.

Kulørt melankoli
"La La Land" er visuelt og auditivt helt overdådig! Den svenske kameramand Linus Sandgren er faktisk nok filmens bedste danser med den måde, hvorpå han glider rundt i scenerne med blærede, lange indstillinger. De lyse pangfarver overalt, LA's eksorbitante luksuskulisser, lydbilledet i alle sine genrenuancer – der er kælet for hver eneste detalje, og resultatet stråler af overskud og kærlighed til alle de håndværkere, som skal til for at lave en god film.

Hovedrolleindehaverne Stone og Gosling har virkelig taget nogle krævende roller på sig – sang, dans, drama, komedie og en kemi karaktererne imellem, der skal kunne mærkes ind i hjertekulen. De gør det imidlertid uovertruffen, og navnlig Stone har sin karrieres vel stærkeste præstation i denne rolle. Synger og danser de lige så godt som Fred Astaire og Ginger Rogers? Nej, men det er heller ikke meningen. Måden Stone og Gosling synger på er mere moderne, mere upoleret, skrøbelig og bare fin. Det tilføjer til filmen realisme og eftertænksomhed, som den trods alt også prøver at etablere midt i al sin eskapisme. Sangene er heller ikke ren og skær munterhed. Der er melankoli og blå toner, håbefuld indadvendthed og drømmende udadvendthed, der hjælper fortællingen med at få benene tilbage på jorden efter farverige badutspring.

Efter stumfilmen kom musicalen
I 2011 genoplivede Michel Hazanavicius den klassiske stumfilm med The Artist og vandt en Oscar for bedste film for manøvren. Der er et sjæleligt bånd mellem "The Artist" og "La La Land", men hvor førstnævnte næppe vil føre en masse nye sort-hvide stumfilm med i sin slipstrøm, kan "La La Land" sagtens have banket døren ind for, at vi fremover kommer til at se flere musicaler. Den er i hvert fald i sin egen ret en både teknisk storslået bedrift og en smuk fortælling om kærlighed og kampen for at nå sine drømme. Musicalen er genfødt, og en ny mesterinstruktør har set dagens lys.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.2 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2016

Filmene på årets top 10 liste fra Crosswalk.com indeholder ofte en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende.

Listen er et forsøg på at fremhæve nogle af årets bedste film ud fra både en kunstnerisk og en kristen synsvinkel. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at filmene er for alle. Læs derfor altid anmeldelsen, så du kan danne dit eget indtryk af, om filmen er for dig.

1. SILENCE
2. LA LA LAND
3. HIDDEN FIGURES
4. HACKSAW RIDGE
5. ARRIVAL
6. LION
7. LOVING
8. HILLSONG: LET HOPE RISE - er ikke anmeldt
9. CAPTAIN AMERICA: CIVIL WAR
10. FIND DORO


7 ANDRE GODE FILM
som ikke kom med i Top-10 - alfabetisk

Florence
Skøn og pinlig komedie om Florence, der ikke har én ren tone i livet, men som bare vil synge uanset prisen.

Jackie
Portrættet af en knust og skrøbelig enke, der sætter sin vilje igennem for at skabe et godt eftermæle af John F. Kennedy og deres fælles liv.

Manchester By the Sea
Den tillukkede Lee bliver uventet værge for sin nevø og konfronteres med den fortid, han var flygtet fra.

Queen of Katwe
En virkelig historie om en fattig pige i Uganda, der lærer skak gennem kirkens diakonale arbejde og vinder mesterskaber.

Risen
En slags efterfølger til Mel Gibsons "The Passion of the Christ", som fortæller en detektivhistorie om følgerne af Jesu opstandelse. En spændende film, som er tro over for Bibelens ånd.

Vaiana
Disney er taget til Polynesien, hvor Vaiana og Maui kaster sig ud i en redningsaktion med bølgegang, humor og ørehængende sange.

Zootropolis
Disney har lavet en dejlig animationsfilm med rig mulighed for latter. I byen Zootropolis bor alle slags dyr side om side, men selvom de lever i fred med hinanden, viser deres sande natur sig stadig

Top 10 film 2016


Silence

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film, Top 10 2016

Af: Peter Funch Kofod 26.01.2017

Flot og gribende film om de kristnes lidelse og fristelsen til frafald.[mere]


La La Land

Drama, Komedie, Romance, Top 10 2016

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 25.02.2017

Mia og Sebastian slider for at nå deres drømme i Hollywood og valser ind i hinanden i bestræbelserne.[mere]


Hidden Figures

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2016

Af: Hanne Grove Korsholm 20.02.2017

Velspillet historie om, hvordan tre afroamerikanske kvinder bliver væsentlige for rumprogrammet midt i raceadskillelsens USA i 1960'erne. Det er den omvendte verden. And it's true.[mere]


Hacksaw Ridge

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk, Top 10 2016

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 10.11.2016

I et moderne krigsmesterværk portrætterer Mel Gibson med hidtil uset voldsomhed en kristen amerikansk soldats ukuelige kamp for at rede liv på slagmarken.[mere]


Arrival

Drama, Science fiction, Thriller, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 02.12.2016

En smuk og tankevækkende science fiction-film om, hvor svær kommunikation kan være, når man ikke har et fælles sprog.[mere]


Lion

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, Top 10 2016

Af: Ketty Dahl 22.02.2017

5-årige Saroo kommer bort fra sin familie, da han havner i et tog, som først standser i Calcutta, 1600 km fra sit hjem. En rørende film baseret på virkelige begivenheder.[mere]


Loving

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Top 10 2016

Af: Finn Andersen 06.10.2017

USA’s sorte samvittighed – om forbudt kærlighed. Et intenst drama om kærligheden mellem en hvid mand og en sort kvinde.[mere]


Captain America: Civil War

Action, Adventure, Science fiction, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 28.04.2016

Har superhelte brug for at blive kontrolleret af offentligheden? Det er der ikke enighed om i denne medrivende og spændende film fra Marvel-tegneserieuniverset.[mere]


Find Dory

Finding Dory

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 25.08.2016

Fisken Dory har problemer med hukommelsen og kommer væk fra familien. En skøn familiefilm med store temaer.[mere]

Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies