• SKAM sæson 1 begynder på DR3 | 25-06-18 | kl. 19.10

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx MIRACLES FROM HEAVEN

  • På dvd/blu-ray DARKEST HOUR

  • I biografen BREATHE

  • På dvd WALKING WITH THE ENEMY

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx COCO

Alle anmeldelser - Action

Captain America: Civil War

ActionAdventureScience fictionTop 10 2016
Produktionsår: 2016
Varighed: 146 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Anthony RussoJoe Russo,
Medvirkende: Chris EvansScarlett JohanssonJeremy RennerAnthony Mackie,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 28.04.2016



FÆLLESSKAB TRODS UENIGHED
Blandt Marvel-tegneserieuniversets superhelte er Captain America min favorit. Den første film, Captain America: The First Avenger, om hans oprindelse var fremragende. Og har man ikke set film nummer 2, Captain America: The Winter Soldier, så vil en del af handlingen i den nye 3’er, "Captain America: Civil War", være uforståelig.

Ligesom den nye Batman v Superman handler 3’eren her om, hvorvidt superhelte har brug for at blive kontrolleret af offentligheden? Og er det okay, at der er så voldsomme følgeskader, hver gang de har været i aktion?

Det er der ikke enighed om blandt gruppen af Avengers, og derfor opstår der en lille "civil war" – borgerkrig – mellem dem. Eller… lille er så meget sagt. Der bliver bulder og brag og slåskamp, og masser af special effects og alle de kække bemærkninger og oneliners, vi kender så godt fra Marvels superheltefilm.

Nye helte på banen
Traditionen tro inkluderes der flere og flere nye helte i filmene, og denne gang dukker både Ant-Man og Spider-Man op. Og selvfølgelig slutter filmen - efter rulleteksterne - med endnu en scene med Spider-Man, som fortæller, at vi godt kan glæde os til en helt ny film kun med ham.

Filmen forstyrres desværre de første 10 minutter af billedflimmer. Flere har bemærket dette, både i 2D og 3D-versionen, at der er skruet op for enten billedhastigheden eller hastigheden i de enkelte scener. I hvert fald er det meget forstyrrende for øjnene, men det stopper heldigvis efter en 10 minutters tid.

"Captain America: Civil War" er lang (2½ time), men historien er medrivende og spændende, og det er ret fedt at se de mange superhelte både samarbejde og slås med hinanden. Og tilføjelsen af Ant-Man og Spider-Man fungerer fint.

Ud over temaet om, hvorvidt superhelte skal kontrolleres, og om følgeskader er okay, så handler filmen selvsagt om fællesskab. De slås godt nok imod hinanden, men uden at ødelægge fællesskabet. Som en af dem konkluderer til sidst: "Det er vigtigere, at vi ér sammen, end hvordan vi er sammen."



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2016

Filmene på årets top 10 liste fra Crosswalk.com indeholder ofte en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende.

Listen er et forsøg på at fremhæve nogle af årets bedste film ud fra både en kunstnerisk og en kristen synsvinkel. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at filmene er for alle. Læs derfor altid anmeldelsen, så du kan danne dit eget indtryk af, om filmen er for dig.

1. SILENCE
2. LA LA LAND
3. HIDDEN FIGURES
4. HACKSAW RIDGE
5. ARRIVAL
6. LION
7. LOVING
8. HILLSONG: LET HOPE RISE - er ikke anmeldt
9. CAPTAIN AMERICA: CIVIL WAR
10. FIND DORO


7 ANDRE GODE FILM
som ikke kom med i Top-10 - alfabetisk

Florence
Skøn og pinlig komedie om Florence, der ikke har én ren tone i livet, men som bare vil synge uanset prisen.

Jackie
Portrættet af en knust og skrøbelig enke, der sætter sin vilje igennem for at skabe et godt eftermæle af John F. Kennedy og deres fælles liv.

Manchester By the Sea
Den tillukkede Lee bliver uventet værge for sin nevø og konfronteres med den fortid, han var flygtet fra.

Queen of Katwe
En virkelig historie om en fattig pige i Uganda, der lærer skak gennem kirkens diakonale arbejde og vinder mesterskaber.

Risen
En slags efterfølger til Mel Gibsons "The Passion of the Christ", som fortæller en detektivhistorie om følgerne af Jesu opstandelse. En spændende film, som er tro over for Bibelens ånd.

Vaiana
Disney er taget til Polynesien, hvor Vaiana og Maui kaster sig ud i en redningsaktion med bølgegang, humor og ørehængende sange.

Zootropolis
Disney har lavet en dejlig animationsfilm med rig mulighed for latter. I byen Zootropolis bor alle slags dyr side om side, men selvom de lever i fred med hinanden, viser deres sande natur sig stadig

Top 10 film 2016


Silence

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film, Top 10 2016

Af: Peter Funch Kofod 26.01.2017

Flot og gribende film om de kristnes lidelse og fristelsen til frafald.[mere]


La La Land

Drama, Komedie, Romance, Top 10 2016

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 25.02.2017

Mia og Sebastian slider for at nå deres drømme i Hollywood og valser ind i hinanden i bestræbelserne.[mere]


Hidden Figures

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2016

Af: Hanne Grove Korsholm 20.02.2017

Velspillet historie om, hvordan tre afroamerikanske kvinder bliver væsentlige for rumprogrammet midt i raceadskillelsens USA i 1960'erne. Det er den omvendte verden. And it's true.[mere]


Hacksaw Ridge

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Anden verdenskrig, Filmstriben.dk, Top 10 2016

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 10.11.2016

I et moderne krigsmesterværk portrætterer Mel Gibson med hidtil uset voldsomhed en kristen amerikansk soldats ukuelige kamp for at rede liv på slagmarken.[mere]


Arrival

Drama, Science fiction, Thriller, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 02.12.2016

En smuk og tankevækkende science fiction-film om, hvor svær kommunikation kan være, når man ikke har et fælles sprog.[mere]


Lion

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, Top 10 2016

Af: Ketty Dahl 22.02.2017

5-årige Saroo kommer bort fra sin familie, da han havner i et tog, som først standser i Calcutta, 1600 km fra sit hjem. En rørende film baseret på virkelige begivenheder.[mere]


Loving

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Top 10 2016

Af: Finn Andersen 06.10.2017

USA’s sorte samvittighed – om forbudt kærlighed. Et intenst drama om kærligheden mellem en hvid mand og en sort kvinde.[mere]


Captain America: Civil War

Action, Adventure, Science fiction, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 28.04.2016

Har superhelte brug for at blive kontrolleret af offentligheden? Det er der ikke enighed om i denne medrivende og spændende film fra Marvel-tegneserieuniverset.[mere]


Find Dory

Finding Dory

Adventure, Animation, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2016

Af: Carsten Riis Jensen 25.08.2016

Fisken Dory har problemer med hukommelsen og kommer væk fra familien. En skøn familiefilm med store temaer.[mere]

Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies