EVENTYRET LEVER STADIG
Hjemmesiden dearjjabrams.com blev sidste år oprettet, fordi fans af Star Wars ønskede, at minde den nye instruktør, J.J. Abrams, om hvad det var, der gjorde de oprindelige film til filmiske legender med millioner af fans. På dearjjabrams.com kan man således læse følgende:
1: Star Wars finder ikke sted i byen, i parlamentsbygningen eller i biblioteket. Star Wars finder sted væk fra civilisationen, i ødemarken, i sumpen, i skovene.
Star Wars er nemlig en western, eller en rum-western.
2: Star Wars består ikke af glinsende nye rumskibe og flotte overflader. Stemningen i Star Wars er gammel, beskidt og slidt. Rumskibene er slidte og bærer præg af mange års brug. Ligesom i en rigtig western, hvor hovedpersonerne ikke er nyvaskede, men netop beskidte og slidte.
3: Kraften – den mystiske kraft, der findes i alting – er netop dét: Mystisk. Den ér der bare, og behøver ikke blive forklaret og analyseret, men er netop dette mystiske, åndelige aspekt, der gør Star Wars eventyret specielt.
Kraften er en følelse af noget magisk, noget ubeskriveligt åndeligt.
4: Star Wars er ikke nuttet. Går du ind i den forkerte bar i Star Wars-universet, så får du skudt armen af. Selvfølgelig er der også søde væsener og sjovt i Star Wars-universet, men western-universet er først og fremmest et farligt sted.
Jeg er helt enig. Den stemning, jeg kan huske, da jeg som barn sad på det lokale bibliotek og på et lærred så den "originale" Star Wars-film (den, der nu har nummer 4), var netop western-universet. Star Wars ér en rum-western, med masser af slitage og spor efter kamp, den mystiske Kraft og de episke kampe mellem godt og ondt.
Er det så lykkedes for den nye instruktør, J.J. Abrams, at fortsætte denne stemning?
Ja, i allerhøjeste grad. At se film nummer 7, "The Force Awakens", er som at se et sammensurium af handlingsmomenter og stemninger fra de oprindelige tre film (fil 4-6).
En ting der klart er med til at bevare stemningen er netop, at filmen foregår væk fra civilisationen. En anden vigtig ting er, at - ligesom i de oprindelige film - så har J.J. Abrams valgt at bruge så meget "ægte" materiale som muligt, altså i stedet for CGI og greenscreen: Det betyder noget særligt, når man i filmen ser Tusindsårsfalken og ved, at den ér der, at den er blevet bygget i fuld størrelse.
Historien fra de gamle film videreføres også rigtig fornemt. Vi møder nogle af de gamle karakterer, i deres alderdom, og vi introduceres på fornemste vis til de nye, som vi skal følge i de kommende to film.
Og jeg må sige, at de nye skuespillere simpelthen bare er velvalgte. De passer eminent i de roller, de har fået, og jeg glæder mig til at følge dem de kommende år. Det er et spændende valg, at det nu er en ung kvinde, der har den absolutte hovedrolle, og hun gør det altså fremragende i filmen.
Vi får også introduceret nye "skurke", dvs. de onde karakterer som er på Kraftens "onde side". Jeg kan ikke afsløre, hvem de er, for så smutter rigtig meget af overraskelsesmomentet, men jeg vil i hvert fald konstatere, at skurkene dels lever op til det meget sort-hvide billede af ondt-ikke ondt fra de gamle film, og dels samtidig også har muligheden for at vende om. Altså, at der - ligesom i Anakin Skywalker (Darth Vader) - stadig ér en gnist af godt, som det er muligt at vende tilbage til.
Noget af det, der i mine øjne fungerer rigtig godt i den nye film – men som nogle formentlig vil mene er for meget "genbrug" – er, at "The Force Awakens" som nævnt minder så utroligt meget om en sammenskrivning af det generelle plot i de oprindelige tre film: Der er en Darth Vader-lignende skurk, der er en ond kejser-lignende figur, der er en ny (og større) Dødsstjerne, der er en person som møder en vildfaren robot som har et vigtigt budskab, osv., osv.
Det fungerer i mine øjne rigtig godt og er en "tryghedsfaktor", og det bruges i filmen som fundament for at videreføre sagaen og introducere, hvad der skal ske i de næste to film.
Star Wars-sagaen og eventyret lever stadig.
Se refleksion om Skæbnetro og Star Wars.
Filmene på årets top 10 liste fra Crosswalk.com indeholder ofte en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende.
Listen er et forsøg på at fremhæve nogle af årets bedste film ud fra både en kunstnerisk og en kristen synsvinkel. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at filmene er for alle. Læs derfor altid anmeldelsen, så du kan danne dit eget indtryk af, om filmen er for dig.
1. INDERST INDE
2. SPOTLIGHT
3. ROOM
4. STAR WARS: THE FORCE AWAKENS
5. EVENTYRET OM ASKEPOT
6. MAD MAX: FURY ROAD
7. MR. HOLMES
8. BROOKLYN
9. THE MARTIAN
10. CREED
![]() |
Inderst indeInside OutAnimation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm 11 år, Top 10 2015Af: Carsten Riis Jensen 28.08.2015For en 11-årig pige er følelser som glæde, sorg, vrede osv. blevet animerede figurer, der bor på et kontor i hendes hoved.[mere] |
![]() |
SpotlightBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Top 10 2015Af: Sprint Aagaard Korsholm 29.02.2016En yderst virkelighedstro film om en avis, der kommer på sporet af katolske præsters misbrug af børn. Filmen har vundet en Oscar for bedste film. [mere] |
![]() |
RoomDrama, Top 10 2015Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen 16.09.2016De første 5 år af sit liv er Jack sammen med sin mor fange i et rum. En ekstrem stærk film med formidable skuespilpræstationer.[mere] |
![]() |
Star Wars: The Force AwakensAction, Adventure, Science fiction, Top 10 2015Af: Carsten Riis Jensen 16.12.2015Eventyr og stemningen lever stadig i den nye Star Wars-film, hvor gamle kendinge dukker op igen og nye, spændende karakterer introduceres.[mere] |
![]() |
Eventyret om AskepotCinderellaAdventure, Drama, Romance, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2015Af: Anethe Vidjelund Birkeli 04.06.2015Disneys filmatisering af Askepot er både traditionel og moderniseret. For eksempel har Askepot kritiske spørgsmål, og det er hende, der frier til prinsen.[mere] |
![]() |
Mad Max: Fury RoadAction, Science fiction, Top 10 2015Af: Carsten Riis Jensen 15.05.2015I en postapokalyptisk verden af ørken og sand kæmper zombielignende mennesker for overlevelse - alt sammen i et hæsblæsende tempo.[mere] |
![]() |
Mr. HolmesDrama, Top 10 2015Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.12.2015Sherlock Holmes er blevet gammel og prøver at huske, hvorfor hans sidste detektivopgave fik ham til at stoppe. Hvad skete der egentlig? [mere] |
![]() |
BrooklynDrama, Romance, Top 10 2015Af: Johan Schmidt Larsen 26.07.2016Filmens handling har potentiale til at blive en vedkommende og varm indvandrerhistorie. Trods en flot rolleliste forbliver filmen underlig uforløst og uengagerende.[mere] |
![]() |
The MartianAction, Adventure, Science fiction, Top 10 2015Af: Nicolai Bach Woller 08.10.2015Et menneskes kamp mod naturen… På Mars. Visuelt er filmen utrolig flot og minder om en slags futuristisk "Cast Away". [mere] |
![]() |
CreedDrama, TEMA Sportsfilm, Top 10 2015Af: Sprint Aagaard Korsholm 27.09.2016En film om boksning, hvor realistisk træning og realistiske kampscener heldigvis fylder meget. Man får god og enkel underholdning i en film, der hylder dyder som målrettethed, ærlighed og udholdenhed.[mere] |