• SKAM sæson 1 begynder på DR3 | 25-06-18 | kl. 19.10

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx MIRACLES FROM HEAVEN

  • På dvd/blu-ray DARKEST HOUR

  • I biografen BREATHE

  • På dvd WALKING WITH THE ENEMY

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx COCO

Alle anmeldelser - Action

The Avengers

ActionScience fictionTop 10 2012
Produktionsår: 2012
Varighed: 143 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Joss Whedon,
Medvirkende: Robert Downey Jr.Chris HemsworthChris EvansScarlett Johansson,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup - 01.05.2012



Så er der superheltefilm igen. Og denne gang med alt, hvad der kan skrabes sammen fra Marvels lagre forenet i en eksplosiv actionfilm, hvor jordens undergang atter lurer om hjørnet. Dens skæbne overlades denne gang i hænderne på en udvalgt gruppe af superhelte, som med deres særlige evner bærer det så velkendte store ansvar at redde os andre – i en hårdtslående kamp, som kun kan lykkes, når de står sammen og bruger hinandens styrker.

"The Avengers" er (Paramount og) Marvels kulmination på flere års opbygning af en superheltemytologi i filmens verden. I lighed med "X-men"-franchiset har man med to film om Iron Man og én om henholdsvis Thor, Captain America: The First Avenger og "Hulk" fået lagt bolden op til dette superhelte-ensemble, hvor velkendte bipersoner elegant spiller bolden rundt imellem de spektakulære heltetyper.

Forhistorierne er dermed på plads, og tiden er nu moden – både teknisk og konsumeristisk til at forene de største helte i én film med alt, hvad der ellers hører til af superskurke, eksplosioner og invasioner fra det ydre rum!

Bag kamera og manuskript står Joss Whedon, manden bag tv-serien "Buffy". Og han forløser denne udfordrende opgave godt, særligt fordi han forener larmende actionsekvenser med velfungerende karakterer og en - for det meste - god dialog med en veldoseret mængde selvironi, som skærer toppen af højtideligheden.

Downey Jr. (Iron Man), Chris Evans (Captain America), Chris Hemsworth (Thor), Tom Hiddleston (Loke) og Samuel L. Jackson (Nick Fury) inkarnerer efterhånden deres superhelte, og reserven Mark Ruffalo er en fornøjelse som en fredelig og resigneret Bruce Banner, der helst ikke vil være sit grønne Mr. Hyde alter ego Hulk.

Det er Loke, løgnens mester, der er på spil med en ondsindet plan. Han blev forvist efter nederlaget i "Thor," men er nu vendt tilbage til jorden bevæbnet med et scepter, der tvinger dem, han rører, til blindt at adlyde. Med en mystisk energikilde skal kan bane vejen for en invasion af aliens. Hans våben er splid og manipulation. Han kræver menneskers underkastelse og beordrer i en scene (i Tyskland!), at en stor menneskehob knæler for ham – som den (af)gud han er. Mennesker skal være kuet, er skabt til at adlyde blindt, mener han, og denne indskrænkelse af frihed vil "The Avengers" ikke finde sig i.

Sådan set lever superheltetruppen ikke op til navnet om at hævne. De forsvarer blot. Og dette gøres i en flot og eksplosiv actionfilm, hvor superheltene trækker hver deres mængde action med i handlingen. Det er underholdende, men har også sine begrænsninger. Overordnet udtrykker filmen - som resten af genren - et smukt, men lidt fladt tema om at sætte ansigter på ondskaben og fortælle, at med samlede kræfter kan menneskeheden stå imod det onde.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.3 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2012

Mest forløsende film 2012

Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på www.christianitytoday.com.

1. LES MISERABLES
2. LINCOLN
3. DRENGEN MED CYKLEN
4. MOONRISE KINGDOM
5. LIFE OF PI
6. UNDEFEATED - er ikke anmeldt
7. OPERATION ARGO
8. LOOPER
9. MODIG
10. THE AVENGERS

Top 10 film 2012


Les Misérables

Drama, Top 10 2012

Af: Thomas Sæderup 25.03.2013

I det storladne musical-epos synger Jackman og co. sig igennem den klassiske fortælling om straffefangen, der ufortjent frikøbes. Og i hans liv som det nye menneske udspilles kristne pointer som perler på en snor.[mere]


Lincoln

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Top 10 2012

Af: Michael Agerbo Mørch 31.01.2013

Spielbergs historiske drama om præsident Lincolns sejr over slaveriet og borgerkrigen er en flot og nuanceret langspiller. [mere]


Drengen med cyklen

Le gamin au vélo

Drama, Top 10 2012, Filmstriben.dk

Af: Per Breindahl 03.05.2012

Cyril stikker af fra et børnehjem for at finde sin far og sin elskede cykel. Men faren vil ikke have noget at gøre med sønnen – og cyklen har han solgt. Det er ikke til at bære. Men selv i en hård verden er der håb![mere]


Moonrise Kingdom

Drama, Komedie, Romance, Top 10 2012, Filmstriben.dk

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 18.09.2012

En overflod af fantasi og detaljerigdom i indie-instruktøren Wes Andersons nyeste film om, hvordan vi mennesker påvirker hinanden på godt og ondt. [mere]


Life of Pi

Adventure, Drama, Top 10 2012

Af: Peter U. K. Jensen 21.12.2012

En smuk, fantasifuld og flot film om en indisk teenagers utrolige rejse samt hans tanker om tro og religionerne.[mere]


Operation Argo

Argo

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Top 10 2012

Af: Jørgen Hedager Nielsen 16.01.2013

Seks medarbejdere fra den amerikanske ambassade i Iran er strandet hos den canadiske ambassadør. En risikabel redningsaktion sættes i gang.[mere]


Looper

Action, Science fiction, Thriller, Top 10 2012, Filmstriben.dk

Af: Milan Ganesen 11.10.2012

Looper er en science fiction film med noget på hjerte - ikke mindst på grund af filmens kvalitet og mange etiske overvejelser.[mere]


Modig

Brave

Adventure, Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2012

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 04.09.2012

Hun tør stå op imod 100 skotske krigere, men tør hun forstå sin mor? Med en klassisk eventyrindpakning leverer Pixar endnu engang dyb og rørende familiekomik.[mere]


The Avengers

Action, Science fiction, Top 10 2012

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 01.05.2012

Marvels superheltekræfter forenes i en eksplosiv cocktail, når hævnerne slår på både ondskaben og hinanden i dette actionpotpourri af høj kaliber![mere]

Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies