• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Operation Argo

Argo

Seks medarbejdere fra den amerikanske ambassade i Iran er strandet hos den canadiske ambassadør. En risikabel redningsaktion sættes i gang.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaThrillerTop 10 2012
Produktionsår: 2012
Varighed: 120 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Ben Affleck,
Medvirkende: Ben AffleckBryan CranstonAlan ArkinJohn Goodman,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Jørgen Hedager Nielsen - 16.01.2013



Selv om de fleste i biografen sikkert kender filmens slutning, bevares spændingen gennem hele filmen. Ikke mindst, fordi vi undervejs identificerer os med seks amerikanere, som er kommet i klemme under revolutionen i Iran 1979, og vi får meget sympati for deres redningsmand, CIA-agenten Tony Mendes (Ben Affleck). Filmen er bygget over virkelige hændelser, som var skjult for alle andre end de involverede indtil 1997. Den virkelige historie bag redningen af de seks amerikanere blev offentliggjort i en artikel.

Det er Ben Afflecks tredje film som instruktør (Gone Baby Gone, 2007 The Town, 2010), og han gør det igen rigtig godt. Han fortæller lige ud ad landevejen. Kronologisk og uden sidespring, men meget effektivt, så man selv er til stede i de eksotiske omgivelser og voldsomme begivenheder. Først får vi en kort introduktion til forhistorien. Shaen i Iran trak landet i vestlig retning. Han var ven med USA, men på et tidspunkt fik folket nok af hans enevældige tyranni. De gjorde oprør. Islamiske kampråb gjaldede i gader og basarer. Shaen fik asyl i USA. Menneskemængden trængte ind i den amerikanske ambassade og tog 50-60 medarbejdere som gidsler. Der gik 444 dage, inden de blev fri. Men det er ikke dem, historien handler om. Seks personer slap ud ad en bagdør i ambassaden og søgte ly hos den canadiske ambassadør. Det er befrielsen af de seks, filmen handler om.

Amerika lader aldrig en nødstedt amerikaner i stikken. Sådan er det, hvis man skal tro en række film, der handler om udfrielse af gidsler. Det er også budskabet her. Et stort apparat sættes i gang. Det involverer også adskillige civile, som spiller med i den dristige plan, som Tony Mendes får ideen til ved at se en science fiction-film i tv. I forbindelse med dækhistorien for flugten møder vi et par filmfolk. De tilføjer "Operation Argo" en befriende humor.

Der er meget fanatisk islam i filmen, men ikke noget om den kristne tro. Et par gange fornemmer vi en stille bøn eller en tak fra Tony, men ellers er der ikke noget. Med et par undtagelser vises iranere som fanatiske, mistænksomme og varmblodede uhyrer.

Filmen rummer et par selvransagende sekvenser, hvor det nævnes, at USA støttede shaens undertrykkende styre, så de dermed er medskyldige i situationen. En anden scene viser, hvordan en sagesløs iraner bliver overfaldet på gaden i USA.

Man skal ikke se filmen for at blive klogere på religion, men man er godt underholdt i to timer, hvis man kan lide spænding. Og så er det opløftende, at der findes mennesker, som vil sætte livet på spil for at redde andre. Også selv om det tilsyneladende ikke er inspireret af kristen næstekærlighed.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2012

Mest forløsende film 2012

Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på www.christianitytoday.com.

1. LES MISERABLES
2. LINCOLN
3. DRENGEN MED CYKLEN
4. MOONRISE KINGDOM
5. LIFE OF PI
6. UNDEFEATED - er ikke anmeldt
7. OPERATION ARGO
8. LOOPER
9. MODIG
10. THE AVENGERS

Top 10 film 2012


Les Misérables

Drama, Top 10 2012

Af: Thomas Sæderup 25.03.2013

I det storladne musical-epos synger Jackman og co. sig igennem den klassiske fortælling om straffefangen, der ufortjent frikøbes. Og i hans liv som det nye menneske udspilles kristne pointer som perler på en snor.[mere]


Lincoln

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Top 10 2012

Af: Michael Agerbo Mørch 31.01.2013

Spielbergs historiske drama om præsident Lincolns sejr over slaveriet og borgerkrigen er en flot og nuanceret langspiller. [mere]


Drengen med cyklen

Le gamin au vélo

Drama, Top 10 2012

Af: Per Breindahl 03.05.2012

Cyril stikker af fra et børnehjem for at finde sin far og sin elskede cykel. Men faren vil ikke have noget at gøre med sønnen – og cyklen har han solgt. Det er ikke til at bære. Men selv i en hård verden er der håb![mere]


Moonrise Kingdom

Drama, Komedie, Romance, Top 10 2012, Filmstriben.dk

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 18.09.2012

En overflod af fantasi og detaljerigdom i indie-instruktøren Wes Andersons nyeste film om, hvordan vi mennesker påvirker hinanden på godt og ondt. [mere]


Life of Pi

Adventure, Drama, Top 10 2012

Af: Peter U. K. Jensen 21.12.2012

En smuk, fantasifuld og flot film om en indisk teenagers utrolige rejse samt hans tanker om tro og religionerne.[mere]


Operation Argo

Argo

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Top 10 2012

Af: Jørgen Hedager Nielsen 16.01.2013

Seks medarbejdere fra den amerikanske ambassade i Iran er strandet hos den canadiske ambassadør. En risikabel redningsaktion sættes i gang.[mere]


Looper

Action, Science fiction, Thriller, Top 10 2012

Af: Milan Ganesen 11.10.2012

Looper er en science fiction film med noget på hjerte - ikke mindst på grund af filmens kvalitet og mange etiske overvejelser.[mere]


Modig

Brave

Adventure, Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2012

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 04.09.2012

Hun tør stå op imod 100 skotske krigere, men tør hun forstå sin mor? Med en klassisk eventyrindpakning leverer Pixar endnu engang dyb og rørende familiekomik.[mere]


The Avengers

Action, Science fiction, Top 10 2012

Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 01.05.2012

Marvels superheltekræfter forenes i en eksplosiv cocktail, når hævnerne slår på både ondskaben og hinanden i dette actionpotpourri af høj kaliber![mere]

Annoncer