På den ene side af øen New Penzance bor familien Bishop i deres (dukke)hus med deres tre drenge og deres problempige Suzy. På den anden side ligger spejderlejren Camp Ivanhoe, hvor tropsfører Ward leder en eksemplarisk og velfungerende trop med undtagelse af en enkelt forældreløs dreng, Sam, som desværre har et "følelsesmæssigt forstyrret sind." Hver sin idealiserede udgave af virkeligheden med hver sin outsider.
Wes Anderson, som har formået at forblive under radaren, har endnu engang begået sin egen form for mesterværk. Hans kultstatus er opnået på hans fantasifulde kælen for detaljen, hans langsomme og underspillede komedie og hans unikke kulisser og kameravinkler, som giver en nærmest teaterlignende forestilling. Wes Anderson har et unikt øje for kunstfærdige udførelser, men han sætter i høj grad også den gode fortælling i centrum. Et gennemgribende tema hos Anderson er relationer imellem mennesker og særligt familierelationerne, som det ses i fx "Life Aquatic", The Darjeeling Limited, "The Royal Tennenbaums" og den oscarnominerede Fantastic Mr. Fox. I "Moonrise Kingdom" skriver vi 1965, og der bliver ikke sparet på beige og 60'er nostalgi, som igen bidrager til det samlede smukke æstetiske udtryk. Det ligner til tider tegneserie. Det er både overdrevent, men samtidig underspillet. Og humoren er underfundig og udspilles i det usagte.
Situationen for Sam og Suzy er uholdbar, og i en veludført brevvekslet flugtplan stikker de af sammen for at dele livet med hinanden i stedet for verdens hærgende indflydelse på dem. Tilbage står den enfoldige, men velmenende politikaptajn Sharp (Bruce Willis), Suzys advokatforældre (Frances McDormand og Bill Murray) i en dysfunktionel familiestruktur samt tropfører Ward (Edward Norton) og hele hans samling af raske spejdere, som alle har hver deres udmærkelser. Sammen med Fru Socialforvaltning (Tilda Swinton), som lurer i skyggen, er hele øen dermed sat i bevægelse for at finde frem til det unge par på eventyr.
Familierelationerne er atter et gennemgående tema, og hovedpersonerne handler på grund af disse relationer eller mangel på samme. Men denne gang tager Anderson også kærlighedsrelationen mellem to unge op. To 12-årige med vilje- og virkelyst står sammen og danner et ikke helt normalt par. Faktisk kan næppe nogen karakter i Andersons personunivers betegnes "normal". Men Sam og Suzy illustrerer kærlighedens naivitet – uden at der på nogen måde ironiseres over det.
Ved billetlugen til filmen så vi, at der var mange pladser tomme i salen. Dette kunne vi ikke undlade at nævne med kommentaren: "Der er ikke ret fyldt," hvortil billetsælgeren tørt svarede: "Det bli'r der heller ikke." Og det er en skam. Vi gik begge visuelt stimulerede, humoristisk og underfundigt grinende derfra og glade indeni. Filmen er anbefalelsesværdig for alle, der gerne vil være 12 år igen.
Mest forløsende film 2012
Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på www.christianitytoday.com.
1. LES MISERABLES
2. LINCOLN
3. DRENGEN MED CYKLEN
4. MOONRISE KINGDOM
5. LIFE OF PI
6. UNDEFEATED - er ikke anmeldt
7. OPERATION ARGO
8. LOOPER
9. MODIG
10. THE AVENGERS
Les MisérablesDrama, Top 10 2012Af: Thomas Sæderup 25.03.2013I det storladne musical-epos synger Jackman og co. sig igennem den klassiske fortælling om straffefangen, der ufortjent frikøbes. Og i hans liv som det nye menneske udspilles kristne pointer som perler på en snor.[mere] |
LincolnBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, Top 10 2012Af: Michael Agerbo Mørch 31.01.2013Spielbergs historiske drama om præsident Lincolns sejr over slaveriet og borgerkrigen er en flot og nuanceret langspiller. [mere] |
Drengen med cyklenLe gamin au véloDrama, Top 10 2012Af: Per Breindahl 03.05.2012Cyril stikker af fra et børnehjem for at finde sin far og sin elskede cykel. Men faren vil ikke have noget at gøre med sønnen – og cyklen har han solgt. Det er ikke til at bære. Men selv i en hård verden er der håb![mere] |
Moonrise KingdomDrama, Komedie, Romance, Top 10 2012, Filmstriben.dkAf: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 18.09.2012En overflod af fantasi og detaljerigdom i indie-instruktøren Wes Andersons nyeste film om, hvordan vi mennesker påvirker hinanden på godt og ondt. [mere] |
Life of PiAdventure, Drama, Top 10 2012Af: Peter U. K. Jensen 21.12.2012En smuk, fantasifuld og flot film om en indisk teenagers utrolige rejse samt hans tanker om tro og religionerne.[mere] |
Operation ArgoArgoBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, Top 10 2012Af: Jørgen Hedager Nielsen 16.01.2013Seks medarbejdere fra den amerikanske ambassade i Iran er strandet hos den canadiske ambassadør. En risikabel redningsaktion sættes i gang.[mere] |
LooperAction, Science fiction, Thriller, Top 10 2012Af: Milan Ganesen 11.10.2012Looper er en science fiction film med noget på hjerte - ikke mindst på grund af filmens kvalitet og mange etiske overvejelser.[mere] |
ModigBraveAdventure, Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2012Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 04.09.2012Hun tør stå op imod 100 skotske krigere, men tør hun forstå sin mor? Med en klassisk eventyrindpakning leverer Pixar endnu engang dyb og rørende familiekomik.[mere] |
The AvengersAction, Science fiction, Top 10 2012Af: Pelle Kviesgaard og Thomas Sæderup 01.05.2012Marvels superheltekræfter forenes i en eksplosiv cocktail, når hævnerne slår på både ondskaben og hinanden i dette actionpotpourri af høj kaliber![mere] |