• IT og IT del 2 nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • RINGENES HERRE: MAGTRINGENE sæson 2 Serie på Prime Video

  • WHITE BIRD nu på Prime Video ukdover fx Blockbuster.dk

  • NY FILM OM JOMFRU MARIA PÅ VEJ med Anthony Hopkins som Herodes

  • MISS PEREGRINES HOME FOR PECULIAR CHILDREN nu på Netflix ud over Disney+, dvd og blu-ray

  • LEE i biografen

Alle anmeldelser - Drama

True Grit

Coen-brødrene lægger hele prærien ned med denne fremragende fortolkning af en good-old western-klassiker.

DramaWesternTop 10 2010
Produktionsår: 2010
Varighed: 110 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Ethan CoenJoel Coen,
Medvirkende: Jeff BridgesHailee SteinfeldMatt DamonJosh Brolin,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Michael Agerbo Mørch - 21.02.2011



Personligt ser jeg altid frem til, at Coen-brødrene smider en ny film på gaden. Forventningerne var ikke mindre denne gang, det fine persongalleri taget i betragtning, og jeg blev bestemt ikke skuffet!

Der er noget specielt over westerns! På en særlig måde ligger der nogle dybe temaer gemt i handlingen, næsten pr. automatik, for heltedåd, mod, vold, hævn, liv/død etc. er en del af gamet i "det vilde vest". Det kommer tydeligt til udtryk i gamle klassikere som "Vestens hårde halse", "Den gode, den onde og den grusomme" (begge Sergio Leone), og også i nyere film som Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford og min personlige favorit: 3:10 to Yuma.

Også i "True Grit" er de store temaer rullet ud. De ligger som selve grundlaget for denne medrivende fortælling. Vi følger Mattie Ross (Steinfeld) på hendes hævntogt. Hun er taget til byen for at få lovens lange arm til at hjælpe med at lade retfærdigheden ske fyldest, efter at hendes far er blevet skudt. Den speedsnakkende og gammelkloge 14-årige tøs har så meget ben i næsen, at hun får overtalt den fordrukne sherif Reuben "Rooster" Cogburn (Bridges) til at tage med. Cogburn er kendt for at være hurtig på aftrækkeren, og det er noget Ross kan lide. På deres færd støder de to på den overivrige Texas-ranger LaBoeuf (Damon), der også er ude efter skurken Tom Chaney (Brolin).

Chaney er flygtet ind i et indianerreservat, hvor banderne florerer, og hvor det ikke just er en dyd at følge spillets regler. I den lille gruppe opstår der konstant intriger, og folk må afgøre, om man kæmper for egen sag (og pengepung) eller for fælles bedste. Mattie Ross må snart sande, at intet i denne verden er gratis - undtagen Guds nåde - som en hestesælger siger til hende i starten.

Filmen er på én gang en typisk western og et spændene skridt væk fra den gamle genre. Coen-brødrenes speciale - de lange samtaler med de mange punchlines - anvendes lystigt. Af og til bliver det endda morsomt, men ikke på en kantet og upassende måde, men på en naturlig og charmerende måde. Man er ganske enkelt i godt selskab.

Filmen følger måske lige rigeligt de klassiske kneb, med en krise 2/3 inde i filmen etc., men det er ikke noget, der generer nævneværdigt. Det irriterer mig til gengæld, at baggrundsmusikken er så tyktflydende. Jeg kunne godt have tænkt mig en større opfindsomhed der, men det kører bare derudaf med patosklaver og fyldte strengeharmonier o.lign. Det bliver måske lige rigeligt, når himlen også er rød og støvet hvirvler. På den anden side, er det selvfølgelig med til at holde filmen til genren, så det gør måske ikke det store?

Skuespillerne er formidable, og specielt Jeff Bridges (der faktisk i første omgang havde sagt "nej" til rollen!) stråler som fordrukken, cigaretrygende og skydegal cowboy. Opløbet er ret tæt, men måske ligger der en Oscar og venter på ham her sidst på måneden?!?!?

Kort sagt: Filmen er et mesterværk, som bør ses af alle. Den er godt lavet, spændende og har en historie, som er værd at fortælle. Jeg er begejstret over, at Coen-brødrene føjer endnu en sublim film til deres i forvejen lange samling.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2010

Mest forløsende film 2010

Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på www.christianitytoday.com.

1. TOY STORY 3
2. KONGENS STORE TALE
3. GET LOW
4. TRUE GRIT
5. WINTER'S BONE
6. GRUSOMME MIG
7. TO PÅ FLUGT
8. THE FIGHTER
9. LETTERS TO FATHER JACOB
10. SOM STØV FRA HIMMELEN

Top 10 film 2012


Toy Story 3

Animation, Drama, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2010

Af: Mikael Arendt Laursen 27.08.2010

Woody og hans computeranimerede venner er tilbage i storform i denne dramatiske film for (næsten) alle aldre.[mere]


Kongens store tale

The King's Speech

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2010, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk

Af: Michael Agerbo Mørch 04.03.2011

Oscar-vinderen er et godt kig værd, som ikke overrasker det store, men som fortæller en god og vigtig historie. [mere]


Get Low

Drama, Top 10 2010

Af: Michael Agerbo Mørch 31.03.2011

En stærk film om opgør med fortidens fejl og synder, hvor en mand tager sagen i egen hånd, inden det er for sent. [mere]


True Grit

Drama, Western, Top 10 2010

Af: Michael Agerbo Mørch 21.02.2011

Coen-brødrene lægger hele prærien ned med denne fremragende fortolkning af en good-old western-klassiker. [mere]


Winter's Bone

Drama, Top 10 2010, Filmstriben.dk

Af: Nicolaj Wibe 07.01.2011

En vidunderlig film om den 17-årige Ree Dolly, der bor alene med to små søskende og en psykisk syg mor.[mere]


Grusomme mig

Despicable Me

Animation, Familiefilm, Top 10 2010, TEMA Familiefilm A/7 år

Af: Mikael Arendt Laursen 25.03.2011

Fantastiske tegninger, sjove figurer, god humor, masser af underholdning og en fin pointe! Hvad mere kan man forlange af en god animationsfilm?[mere]


To på flugt

Tangled

Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2010

Af: Carsten Riis Jensen 04.02.2011

Disney har kastet sig over et eventyr af Grimm, men deres version ligger meget langt fra originalen. Musicalfilmen er den første computeranimerede, 3D film fra selskabet.[mere]


The Fighter

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Sportsfilm, Top 10 2010

Af: Carsten Riis Jensen 10.02.2011

The Fighter er en ekstraordinær sportsfilm, fordi den ikke bare sætter fokus på sporten, men på familien bag historien. Og så er det ikke mindst en forløsende film.[mere]


Letters to Father Jacob

Postia pappi Jaakobille

Drama, Top 10 2010

Af: Johan Schmidt Larsen 13.05.2011

Fantastisk film med en sjælden bibelsk dybde. Den finske instruktør Klaus Härö har skabt en enkel og smuk film om blandt andet forsoning og menneskeligt nærvær.[mere]


Som støv fra himmelen

Like Dandelion Dust

Drama, Top 10 2010, Filmstriben.dk

Af: Anders Kronborg 23.09.2011

En film om adoption. Et tankevækkende drama om kampen mellem de biologiske forældre og adoptionsforældrene og barnet midt imellem.[mere]

Annoncer