Maurice Sendaks bog Where the Wild Things Are, der indeholder under 150 ord, fik på dansk titlen Villy Vilddyr, og i USA er den noget nær en børnebogsklassiker. Historien om drengen Max, der rager uklar med sin mor og stikker af, blot for at vågne i et fantasiland, befolket af underlige, troldeagtige væsener – de såkaldte "Vilddyr" eller "Wild Things" – er egentlig en meget enkel fortælling om fantasiens pudsige krinkelkroge og om venskab. Men historien vokser og bliver til mere i hænderne på instruktøren Spike Jonze, der tidligere har skabt sublimt krøllede film som "Being John Malkovich", der handler om en hemmelig port til den berømte skuespiller John Malkovich's hoved, og "Orkidétyven", der er en vældig indviklet historie om en forfatters skriveblokering i arbejdet med at skrive en anden forfatters bog om til et filmmanuskript.
Den hæsblæsende fortællelyst og galningeagtige struktur har Jonze lagt lidt fra sig i "Where the Wild Things Are", men filmen bærer stadig præg af Jonze's legende tilgang til dét at fortælle. På den måde er han faktisk en helt fantastisk instruktør til netop denne historie, som kort og godt handler om det smertelige i at blive voksen.
For drengen Max er barndommens land stadig et sted med varme og leg, men de voksnes skærmydsler forplanter sig langsomt til hans verden og mislydene farver det drømmeunivers, han tror, der er virkeligheden. I mødet med "the Wild Things" ser vi Max både være helt fri som et legende barn, der boblende af fryd kaster sig ud i verden, og samtidig mærker vi den snigende voksenbevidsthed og den smertelige erfaring af hans forældres kuldsejlede ægteskab forplantet i vilddyrene. Kunstgrebet er, at alt foregår i Max's fantasi – at også vilddyrene er et produkt af hans forestillingsevne. Men i dynamikken mellem Max og vilddyrene spejler der sig den virkelighed, som Max også til allersidst må vende tilbage til. Man fornemmer smerten hos Max i at forstå, at hans konstruerede virkelighed ikke er sand, men man ser også skønheden i den virkelighed, vi alle med større eller mindre glæde befinder os i.
Jonze's film bærer en uendelig fin poesi med sig i portrættet af de meget menneskelige vilddyr, og enhver, som har været barn, vil nok kunne genkende noget af sig selv i Max, der spilles suverænt af barnestjernen Max Records. Vilddyrene har fået stemmer af en lang række kendte skuespillere, som tilføjer personlighed og kulør til de herligt groteske figurer.
Jeg kan ikke huske, at jeg har set en film som denne her i rigtig lang tid. Både halvstore børn og voksne vil kunne se filmen med udbytte – for de unge er det nok en film om venskab, men for forældrene vil "Where the Wild Things Are" give mulighed for at sidde tilbage i en velgørende melankoli over noget, der ikke længere er. For Max's erfaring vises så enkelt, så almenmenneskeligt og tilpas hjerteskærende til, at alle vil kunne være med.
Mest forløsende film 2009
Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på www.christianitytoday.com.
1. OP
2. THE BLIND SIDE
3. INVICTUS
4. THE ROAD
5. SOLISTEN
6. WHERE THE WILD THINGS ARE
7. DISTRICT 9
8. THE HURT LOCKER
9. JULIA & JULIA
10. UP IN THE AIR
![]() |
OpUpAdventure, Animation, Drama, Komedie, Familiefilm, Top 10 2009, TEMA Familiefilm A/7 årAf: Mikael Arendt Laursen 02.10.2009Animationsfilm i verdensklasse om et flyvende hus, der kommer til Sydamerika, men filmen er ikke for de mindste![mere] |
![]() |
The Blind SideBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, TEMA Kristne film, TEMA Sportsfilm, Top 10 2009Af: Michael Agerbo Mørch 17.05.2010En stærk (familie)film om at tage vare på samfundets svageste. Filmen gav Oscar-statuette til Sandra Bullock.[mere] |
![]() |
InvictusBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Sportsfilm, Top 10 2009Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.03.2010Nelson Mandela udnyttede i 1995 VM i rugby til at skabe national samling i Sydafrika.[mere] |
![]() |
The RoadDrama, Science fiction, Thriller, Filmstriben.dk, Top 10 2009Af: Johan Schmidt Larsen 29.01.2010I en nær fremtid rammes jorden af en totalt ødelæggende katastrofe. En far og hans søn hutler sig gennem ragnarokket med deres få ejendele i en indkøbsvogn. [mere] |
![]() |
SolistenThe SoloistBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2009Af: Michael Agerbo Mørch 16.10.2009Anerkendt klummeskribent finder på sin jagt efter historier, et afdanket menneske på LA’s gader, med en forunderlig fortid.[mere] |
![]() |
Where the Wild Things AreAdventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2009Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 14.05.2010Historien om drengen Max, der rager uklar med sin mor og stikker af, blot for at vågne i et fantasiland, befolket af troldeagtige væsener.[mere] |
![]() |
District 9Science fiction, Top 10 2009, Filmstriben.dkAf: Carsten Riis Jensen 15.03.2010En science fiction-film om apartheid, udspillet i spændingen mellem mennesker og aliens på flugt fra deres hjemplanet.[mere] |
![]() |
The Hurt LockerAction, Thriller, Top 10 2009Af: Anders Kronborg 09.03.2010En lidt anonym krigsfilm, lavet på et moderat budget. En politisk korrekt film om amerikanske drenges krig for fred i Irak.[mere] |
![]() |
Julie & JuliaBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2009Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.03.2010På en nyoprettet blog giver Julie sig selv den opgave, at hun på 365 dage vil lave de 524 opskrifter fra Julia Childs kogebog om fransk mad.[mere] |
![]() |
Up in the AirDrama, Komedie, Top 10 2009Af: Michael Agerbo Mørch 03.03.2010George Clooney er fremragende som den splittede flyv-o-man, der pludselig finder ud af, at livet måske ikke leves i luften, men på jorden blandt andre mennesker.[mere] |