• SKAM sæson 1 begynder på DR3 | 25-06-18 | kl. 19.10

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx MIRACLES FROM HEAVEN

  • På dvd/blu-ray DARKEST HOUR

  • I biografen BREATHE

  • På dvd WALKING WITH THE ENEMY

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx COCO

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Invictus

Biografi/baseret på virkelig historieDramaFilmstriben.dkTEMA Biografiske filmTEMA SportsfilmTop 10 2009
Produktionsår: 2009
Varighed: 133 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Clint Eastwood,
Medvirkende: Morgan FreemanMatt DamonJulian Lewis Jones,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 01.03.2010



TILGIVELSE ER NØGLEN
Storslået var det første ord, der faldt os ind, da vi forlod biografen efter denne dejlige film. Storslået afrikansk musik og sang. Storslået tema om forsoning mellem dødsfjender. Storslået skuespil. Det hele kunne nemt være blevet for meget, men Clint Eastwood mestrer balancen, så de stærke virkemidler ikke bliver vamle.


Morgan Freemann og Matt Damon spiller meget troværdigt Nelson Mandela og anføreren på det sydafrikanske rugbyhold Francois Pienaar. Filmen fortæller historien om, hvordan et verdensmesterskab i rugby, der afvikledes i Sydafrika i 1995 kom til at samle nationen. Det foregår inden for Mandelas første år som præsident. I taler og samtaler møder vi det sind hos Mandela, som blev nøglen til at undgå den borgerkrig, der ulmede. I de store scener med 62.000 tilskuere i Ellis Park Stadion og i glimt rundt i landet ved radio og tv-apparaterne ser vi den begejstring, som samler den splittede nation.

Rugbyholdet The Springboks var de hvide sydafrikaneres hold. Når der var landskamp, heppede de sorte på det udenlandske hold. Det havde Mandela også gjort de mange år i fængslet på Robben Island. Men da de sorte fik flertallet i idrætsrådene i Sydafrika og ville nedlægge rugbyholdet for at etablere et nyt, gik Mandela imod folkestemningen. Hvis vi sætter hårdt ind mod de hvide nu, opfører vi os, som de forventer, var hans budskab. "Vi skal overraske dem med barmhjertighed," sagde han. Da hans sorte sikkerhedschef reagerede imod at få nogle hvide sikkerhedsvagter som kolleger, fordi de måske havde været med til at dræbe hans familie, sagde Mandela: "Tilgivelse sætter sjælen fri."

Der er spænding i rugbykampene, og også enkelte andre steder. Om end Eastwood driller publikum et par gange, og bygger op til noget, som viser sig at være noget helt andet. Der er spænding mellem sorte og hvide - i hvert fald i filmens begyndelse. Og så er der den underspillede, underfundige, befriende Clint Eastwood'ske humor.

Filmen har ikke egentlige skurke. De skeptiske og dem, der ønsker at holde fast i apartheid, bliver efterhånden blødt op, da det lykkes Mandela at gennemføre en kurs, hvor mennesker udfordres til at respektere hinanden. Man kan indvende, at det er for lyserødt skildret, men "Invictus" giver sig ikke ud for at ville fortælle hele sandheden. Der er meget mere at sige om begivenhederne i Sydafrika. Efter sammenholdet om verdensmesterskabet kom der en hverdag.

Det var rigtig godt at have set Farvel Bafana af Bille August, inden vi så "Invictus". Tidsmæssigt passer de to film sammen, så "Invictus" tager over, hvor "Farvel Bafana" slutter. Filmens titel er lånt fra et digt, som fik betydning for Mandela i fængslet, og som får betydning for Francois, da han får det af præsidenten.

Nelson Mandela virker ved sit tilgivende sind og sin tillid til det gode i mennesker som forbillede. Men han giver ikke udtryk for en kristen tro. Det dukker derimod op i små ægte glimt andre steder gennem filmen.

Filmen er et stærkt eksempel på, at tilgivelse og forsoning er den eneste farbare vej til fred og sameksistens i verden. Det er det i det store perspektiv i Sydafrika, Afghanistan og Danmark, men også i det mindre i familien og mellem ægtefæller og børn.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2009

Mest forløsende film 2009

Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på www.christianitytoday.com.

1. OP
2. THE BLIND SIDE
3. INVICTUS
4. THE ROAD
5. SOLISTEN
6. WHERE THE WILD THINGS ARE
7. DISTRICT 9
8. THE HURT LOCKER
9. JULIA & JULIA
10. UP IN THE AIR

Top 10 film 2009


Op

Up

Adventure, Animation, Drama, Komedie, Familiefilm, Top 10 2009, TEMA Familiefilm A/7 år

Af: Mikael Arendt Laursen 02.10.2009

Animationsfilm i verdensklasse om et flyvende hus, der kommer til Sydamerika, men filmen er ikke for de mindste![mere]


The Blind Side

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Familiefilm, Filmstriben.dk, TEMA Familiefilm A/7 år, TEMA Kristne film, TEMA Sportsfilm, Top 10 2009

Af: Michael Agerbo Mørch 17.05.2010

En stærk (familie)film om at tage vare på samfundets svageste. Filmen gav Oscar-statuette til Sandra Bullock.[mere]


Invictus

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Filmstriben.dk, TEMA Biografiske film, TEMA Sportsfilm, Top 10 2009

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.03.2010

Nelson Mandela udnyttede i 1995 VM i rugby til at skabe national samling i Sydafrika.[mere]


The Road

Drama, Science fiction, Thriller, Filmstriben.dk, Top 10 2009

Af: Johan Schmidt Larsen 29.01.2010

I en nær fremtid rammes jorden af en totalt ødelæggende katastrofe. En far og hans søn hutler sig gennem ragnarokket med deres få ejendele i en indkøbsvogn. [mere]


Solisten

The Soloist

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2009

Af: Michael Agerbo Mørch 16.10.2009

Anerkendt klummeskribent finder på sin jagt efter historier, et afdanket menneske på LA’s gader, med en forunderlig fortid.[mere]


Where the Wild Things Are

Adventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2009

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 14.05.2010

Historien om drengen Max, der rager uklar med sin mor og stikker af, blot for at vågne i et fantasiland, befolket af troldeagtige væsener.[mere]


District 9

Science fiction, Top 10 2009, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 15.03.2010

En science fiction-film om apartheid, udspillet i spændingen mellem mennesker og aliens på flugt fra deres hjemplanet.[mere]


The Hurt Locker

Action, Thriller, Top 10 2009

Af: Anders Kronborg 09.03.2010

En lidt anonym krigsfilm, lavet på et moderat budget. En politisk korrekt film om amerikanske drenges krig for fred i Irak.[mere]


Julie & Julia

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2009

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.03.2010

På en nyoprettet blog giver Julie sig selv den opgave, at hun på 365 dage vil lave de 524 opskrifter fra Julia Childs kogebog om fransk mad.[mere]


Up in the Air

Drama, Komedie, Top 10 2009

Af: Michael Agerbo Mørch 03.03.2010

George Clooney er fremragende som den splittede flyv-o-man, der pludselig finder ud af, at livet måske ikke leves i luften, men på jorden blandt andre mennesker.[mere]

Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies