• SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Alle anmeldelser - Science fiction

District 9

En science fiction-film om apartheid, udspillet i spændingen mellem mennesker og aliens på flugt fra deres hjemplanet.

Science fictionTop 10 2009Filmstriben.dk
Produktionsår: 2009
Varighed: 112 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Neill Blomkamp,
Medvirkende: Sharlto CopleyJason CopeNathalie Bolt,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 15.03.2010



Filmen "District 9" er på alle måder enestående. Ideen i filmen er ny og spændende. Og så har man valgt at lave den som et mix af både dokumentar, science fiction og action. Det er spændende, det er nærværende og rørende. Og man er ikke et sekund i tvivl om det politiske budskab, filmen forsøger at formidle omkring apartheid og racisme.

Der er tale om en science fiction film, men på en ny måde. Denne gang er det ikke overlegne, kampklare aliens, der ankommer til jorden (som i "Aliens", "Terminator", "Independence Day"), men tværtimod et enormt rumskib fyldt med sultne, trætte og flygtende aliens. De er på flugt, og deres rumskib er i stykker.

Af alle steder nødlander – eller "nødsvæver" – rumskibet over Sydafrika. De mange tusinder aliens interneres i en flygtningelejr, hvor de lever deres eget liv, lever i slum og fattigdom. Hermed er scenen sat for en film om apartheid og flygtninges status.

Livet i flygtningelejren for de mange aliens – som mest af alt ligner forvoksede rejer – er brutalt og beskidt. Til sidst beslutter regeringen, at der skal oprettes en ny lejr, og derfor skal alle aliens tvinges til at underskrive et stykke papir om, at de vil flytte væk fra lejren og over til det nye sted. Denne kæmpe opgave, at gå rundt i lejren og opsøge hver eneste alien-familie, overdrages til Wikus Van De Merwe. Som navnet antyder, er han indfødt hvid sydafrikaner og taler flydende afrikaans. Der sker imidlertid det, at Wikus kommer i nærkontakt med en virusholdig væske, brygget af en alien, og langsomt begynder hans krop at transformere sig fra menneske til alien. Wikus bliver dermed selv et offer for apartheid, og regeringen er i høj grad interesseret i at få fat i ham, fordi hans transformerede krop kan bruges til forskning.

Filmen veksler, mellem "almindelig" actionfilm og dokumentarisme, hvor Wikus med et kamerahold fra tv går rundt og taler med de mange aliens og ser, hvordan de bor og lever. Stilen kaldes "mockumentary". Det er ret genialt lavet, og man suges ind i historien. Filmens sidste halvdel, hvor Wikus er den jagede, er spændende og nervepirrende – og tenderer enkelte gange til ren "splatter". Men stilen, budskabet og formen er så spændende, nytænkt og anderledes, at man som tilskuer er med hele vejen.

Det er klart, at filmen skal ses som en allegorisk fortælling om udfordringerne med flygtninge, apartheid og indvandring. Det er her rigtig interessant, at filmens indvandrere, de mange tusinde aliens, bestemt ikke er charmerende eller søde, som i "E.T". De er aggressive, ulækre, spiser kattemad og affald. Dermed er det rigtig, rigtig svært at have gode, positive følelser for dem, og dermed sættes hele flygtninge- og indvandrerproblematikken på spidsen. Til at begynde med forstår man godt, hvorfor regeringen vil af med dem. Men det lykkes for filmen at skabe en sympati for dem, fordi førnævnte Wikus kommer så tæt på dem og langsomt bliver en af dem. Og man væmmes over menneskets ligegyldighed over for livet, når man ser, hvordan Wikus bliver offer for ikke bare apartheid, men også, at han til sidst betragtes som et rent forskningsobjekt, "milliarder værd i research".

Selv om filmens aliens helt tydeligt er computergenererede, så gælder det ikke den flygtningelejr, de bor i. Her har man valgt at filme i en faktisk, sydafrikansk township.

Filmen er i øvrigt produceret af Peter Jackson, manden bag Ringenes Herre og nyindspilningen af "King Kong". Han er kendt med mockumentary-genren, da han i 1995 lavede den geniale film "Forgotten Silver".



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2009

Mest forløsende film 2009

Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på www.christianitytoday.com.

1. OP
2. THE BLIND SIDE
3. INVICTUS
4. THE ROAD
5. SOLISTEN
6. WHERE THE WILD THINGS ARE
7. DISTRICT 9
8. THE HURT LOCKER
9. JULIA & JULIA
10. UP IN THE AIR

Top 10 film 2009


Op

Up

Adventure, Animation, Drama, Komedie, Familiefilm, Top 10 2009, TEMA Familiefilm A/7 år

Af: Mikael Arendt Laursen 02.10.2009

Animationsfilm i verdensklasse om et flyvende hus, der kommer til Sydamerika, men filmen er ikke for de mindste![mere]


The Blind Side

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, TEMA Kristne film, TEMA Sportsfilm, Top 10 2009

Af: Michael Agerbo Mørch 17.05.2010

En stærk (familie)film om at tage vare på samfundets svageste. Filmen gav Oscar-statuette til Sandra Bullock.[mere]


Invictus

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Sportsfilm, Top 10 2009

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 01.03.2010

Nelson Mandela udnyttede i 1995 VM i rugby til at skabe national samling i Sydafrika.[mere]


The Road

Drama, Science fiction, Thriller, Filmstriben.dk, Top 10 2009

Af: Johan Schmidt Larsen 29.01.2010

I en nær fremtid rammes jorden af en totalt ødelæggende katastrofe. En far og hans søn hutler sig gennem ragnarokket med deres få ejendele i en indkøbsvogn. [mere]


Solisten

The Soloist

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2009

Af: Michael Agerbo Mørch 16.10.2009

Anerkendt klummeskribent finder på sin jagt efter historier, et afdanket menneske på LA’s gader, med en forunderlig fortid.[mere]


Where the Wild Things Are

Adventure, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2009

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 14.05.2010

Historien om drengen Max, der rager uklar med sin mor og stikker af, blot for at vågne i et fantasiland, befolket af troldeagtige væsener.[mere]


District 9

Science fiction, Top 10 2009, Filmstriben.dk

Af: Carsten Riis Jensen 15.03.2010

En science fiction-film om apartheid, udspillet i spændingen mellem mennesker og aliens på flugt fra deres hjemplanet.[mere]


The Hurt Locker

Action, Thriller, Top 10 2009

Af: Anders Kronborg 09.03.2010

En lidt anonym krigsfilm, lavet på et moderat budget. En politisk korrekt film om amerikanske drenges krig for fred i Irak.[mere]


Julie & Julia

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2009

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 08.03.2010

På en nyoprettet blog giver Julie sig selv den opgave, at hun på 365 dage vil lave de 524 opskrifter fra Julia Childs kogebog om fransk mad.[mere]


Up in the Air

Drama, Komedie, Top 10 2009

Af: Michael Agerbo Mørch 03.03.2010

George Clooney er fremragende som den splittede flyv-o-man, der pludselig finder ud af, at livet måske ikke leves i luften, men på jorden blandt andre mennesker.[mere]

Annoncer