Vi møder den 16-årige Juno, som er blevet gravid med sin bedste ven Bleeker. Hun vil først have en abort, men klinikken er alt andet end indbydende, og "der lugter som hos tandlægen", så hun beslutter sig for at gennemføre graviditeten og i stedet for bortadoptere barnet til et velhavende par, den perfektionistiske Vanessa og hendes musiker-mand, Mark. Hun må nu stå graviditeten igennem samtidig med, at hun kæmper for at finde sin identitet og hitte rede i sine følelser for Bleeker og samtidig med, at hun skal tage beslutninger, som egentlig er langt over, hvad der kan forventes af hendes alder. Det kommer der mange morsomme og rørende situationer ud af.
"Juno" er meget svær at sætte i bås og er derfor også vanskelig at anmelde. I en anmeldelse skal man som regel kunne stille filmens temaer og budskab op, men "Juno" undslipper mangt en analysemodel. Det skyldes især, at filmen ikke har udtalte sympatier og antipatier for nogen af figurerne. De bliver alle skildret med både positive og negative sider, og langt hen af vejen kan vi følge deres beslutninger. Afhængig af hvem man er og hvilke holdninger man har, vil man lægge sympatien forskellige steder og dermed komme frem til forskellige budskaber.
Alligevel bliver filmen ikke frustrerende eller uvedkommende, og det skyldes især den meget veloplagte dialog (filmen vandt i øvrigt en Oscar for bedste manuskript), de fantastiske skuespilpræstationer og en instruktion, der ligger vægten på figurernes indbyrdes forhold.
Jeg vil virkelig anbefale at se filmen og snakke om den bagefter, netop fordi ens meninger om filmen kan være meget forskellige, og fordi det, man kan få ud af filmen, forstærkes i samtalen om den.
Mest forløsende film 2007
Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på www.christianitytoday.com.
1. DEN STORE STILHED
2. LARS AND THE REAL GIRL
3. JUNO
4. AMAZING GRACE
5. BELLA
6. INTO THE WILD
7. DRAGELØBEREN
8. DYKKERKLOKKEN OG SOMMERFUGLEN
9. RATATOUILLE
10. FREEDOM WRITERS
Den store stilhedDie Grosse StilleDokumentar, Top 10 2007Af: Leif Andersen 11.04.2007Kun få sætninger bryder stilheden i Grande Chartreuse klosteret. Men taler Gud mere i stilheden end i menneskemylderet?[mere] |
Lars and the Real GirlDrama, Komedie, TEMA Kristne film, Top 10 2007Af: Johan Schmidt Larsen 25.07.2008Et kærligt og komisk portræt af, hvad der vil ske, hvis et lille samfund begynder at tage Jesu ord om at elske sin næste alvorligt. [mere] |
JunoDrama, Komedie, Top 10 2007, TEMA Ved livets begyndelseAf: Thilde Moskjær Kofod 03.03.2008Teenagekomedie om den 16-årige, gravide Juno, der fravælger abort og beslutter sig for at bortadoptere sit barn.[mere] |
Amazing GraceBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film, Top 10 2007Af: Carsten Riis Jensen 28.11.2008Historien om slaveriets ophævelse i England – og historien om, hvad Guds nåde kan drive mennesker til at kæmpe for.[mere] |
BellaDrama, TEMA Ved livets begyndelse, Top 10 2007Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2012En fodboldstjernes vej til toppen standses brat af en ulykke. Han tilbyder en gravid servitrice sit venskab - også i håb om, at hun vil tage et andet valg end abort.[mere] |
Into the Wild/Ind i vildmarkenBiografi/baseret på virkelig historie, Adventure, Drama, Top 10 2007Af: Henrik Højlund 03.06.2009En ung mand brænder alle broer bag sig. Han søger ud i vildmarken for at finde sig selv, mærke sig selv og bare leve.[mere] |
DrageløberenThe Kite RunnerDrama, Top 10 2007Af: Henrik Højlund 29.01.2008Den afghanske dreng Amir er med i en drageflyvningskonkurrence i Kabul sammen med vennen Hassan. Den unge Amir og hans far flygter til USA, men Amir kommer som voksen til Kabul igen.[mere] |
Dykkerklokken og sommerfuglenLe Scaphandre et le papillonBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2007, Filmstriben.dkAf: Thomas F. Moesgaard-Christensen 17.12.2007En parisisk playboy føler sig indespærret, da han bliver lam efter en hjerneblødning. Samtidig finder han frihed ved at skrive en erindringsbog.[mere] |
RatatouilleAnimation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2007Af: Mikael Arendt Laursen 05.10.2007Rotten Remy kan få køkkendrengen Alfredo til at fremtrylle de mest kulinariske oplevelser i det franske køkken.[mere] |
Freedom WritersBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2007Af: René Brorson 23.01.2009Setup'et er som man kender den fra klassiske lærerfilm som "Døde Poeters klub" og "Mona Lisa Smile": Ny lærer overtager en skoleklasse, som ikke giver læreren mange chancer.[mere] |