• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • På¨dvd/blu-ray STAR WARS: THE LAST JEDI

  • BEDSTE FILM TOP 10 2017 bl.a. WONDER WOMAN

  • Familiefilm, fx VAIANA

  • TEMA anden verdenskrig Fx THE ZOOKEEPER'S WIFE

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Dykkerklokken og sommerfuglen

Le Scaphandre et le papillon

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTop 10 2007Filmstriben.dk
Produktionsår: 2007
Varighed: 112 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Julian Schnabel,
Medvirkende: Mathieu AmalricEmanuelle SeignerMax von SydowMarie-Josee Crozé,
Stikord:
 Koma,
 Død,










Anmeldelse:

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen - 17.12.2007



"Dykkerklokken og sommerfuglen" er den autentiske fortælling om Jean-Dominique Bauby, en parisisk playboy, der som redaktør for modemagasinet "Elle" levede et luksuriøst liv med smukker damer, hurtige biler – og flere smukke damer. Et menneske, som på mange måder levede oven på tilværelsen, skøjtende fra det ene til det andet; et menneske hvor kun besøgene hos hans gamle far og den unge elskerinde var udtryk for, at han rent faktisk havde et dybereliggende følelsesliv.

I 1995 blev han ramt af en hjerneblødning. Efter tre uger i koma vågner han på et hospital i provinsbyen Berck, der ligger smukt ved Atlanterhavets kyst. Her tager filmen sin begyndelse. For Jean-Dominique (Mathieu Amalric) vågner op til en helt forandret tilværelse: Han er lammet fra top til tå og har kun kontrol over venstre øjenlåg. Med det må han nu lære at kommunikere med omverdenen, og med sit helt særlige system giver han sig i kast med at skrive den erindringsbog, som filmen bygger på.

For erindre, det kan han. Hans minder og hans fantasi er som en sommerfugl, der kan flyve hvor som helst den vil. Men selv føler han sig spærret inde, som i en dykkerklokke, ude af stand til at bevæge sig, men med sin hjerne intakt. Ikke for ingenting kaldes hans sygdom for "locked-in" syndrom, og han føler sig netop indespærret – men samtidig mere og mere fri. Dette paradoks er filmens store gevinst, for instruktøren formår både at vise os en mand i afmagt, og en mand, som er befriet og kan skrive en bog og forestille sig alt, ligesom han kan mindes alt det, han har oplevet. Denne spænding er til tider vanskelig for tilskueren at rumme, måske fordi den netop rummer noget sandt om livet i al sin banalitet: Nemlig, at det kan være meget smukt og meget frygteligt på en gang. Gennem kamera og klipning bliver vi på mesterlig vis sat i Jean-Dominiques situation; det er filmteknisk noget af det bedste, der har ramt biograferne i lang tid. Jean-Dominiques historie bliver derfor også ret usentimental, men stadig stærk. Det er meget svært at være uberørt af scenerne mellem Jean-Dominque og hans børn eller mellem Jean-Dominique og hans far.

I sit liv har Jean-Dominique været en "self-made man", og det afspejler sig også i hans syn på religion. Godt nok er der folk i praktisk talt alle organiserede trosretninger, der beder, mediterer, ofrer med hans helbredelse for øje, men selv er han ligeglad. Den katolske tro, der præger hans Frankrig – og hans plejere – er for ham – og for filmen – en overtro, fyldt med tingeltangel og meningsløse ritualer. Sådan fremstilles det også i filmen; og sådan er religiøse aktiviteter nok for den, der ikke tror. Og troen, den gribes Jean-Dominique ikke af på nogen måde.

Men han gribes af sit liv. Af lysten til at leve. Af livets værd i al dets ubærlige lethed. Af skønheden i de menneskelige relationer. Af stranden og vandets brusen. Og livet er selv for en dybt handicappet mand stort og smukt. Hver dag har nok i sin plage, men netop fordi hver dag rummer sin smerte, lærer den os også at se på livet i et større perspektiv. For Jean-Dominique og filmen får livet dog en ende. Der findes en grænse for livets skønhed – en dag er det hele slut. Filmen bærer i sig ingen tro på et efterliv, men kan måske minde os om, at vi som kristne også tror på et liv før døden.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Top 10 film 2007

Mest forløsende film 2007

Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på www.christianitytoday.com.

1. DEN STORE STILHED
2. LARS AND THE REAL GIRL
3. JUNO
4. AMAZING GRACE
5. BELLA
6. INTO THE WILD
7. DRAGELØBEREN
8. DYKKERKLOKKEN OG SOMMERFUGLEN
9. RATATOUILLE
10. FREEDOM WRITERS

Top 10 film 2007


Den store stilhed

Die Grosse Stille

Dokumentar, Top 10 2007

Af: Leif Andersen 11.04.2007

Kun få sætninger bryder stilheden i Grande Chartreuse klosteret. Men taler Gud mere i stilheden end i menneskemylderet?[mere]


Lars and the Real Girl

Drama, Komedie, TEMA Kristne film, Top 10 2007

Af: Johan Schmidt Larsen 25.07.2008

Et kærligt og komisk portræt af, hvad der vil ske, hvis et lille samfund begynder at tage Jesu ord om at elske sin næste alvorligt. [mere]


Juno

Drama, Komedie, Top 10 2007, TEMA Ved livets begyndelse

Af: Thilde Moskjær Kofod 03.03.2008

Teenagekomedie om den 16-årige, gravide Juno, der fravælger abort og beslutter sig for at bortadoptere sit barn.[mere]


Amazing Grace

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, TEMA Kristne film, Top 10 2007

Af: Carsten Riis Jensen 28.11.2008

Historien om slaveriets ophævelse i England – og historien om, hvad Guds nåde kan drive mennesker til at kæmpe for.[mere]


Bella

Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Top 10 2007

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen 26.11.2012

En fodboldstjernes vej til toppen standses brat af en ulykke. Han tilbyder en gravid servitrice sit venskab - også i håb om, at hun vil tage et andet valg end abort.[mere]


Into the Wild/Ind i vildmarken

Biografi/baseret på virkelig historie, Adventure, Drama, Top 10 2007

Af: Henrik Højlund 03.06.2009

En ung mand brænder alle broer bag sig. Han søger ud i vildmarken for at finde sig selv, mærke sig selv og bare leve.[mere]


Drageløberen

The Kite Runner

Drama, Top 10 2007, Filmstriben.dk

Af: Henrik Højlund 29.01.2008

Den afghanske dreng Amir er med i en drageflyvningskonkurrence i Kabul sammen med vennen Hassan. Den unge Amir og hans far flygter til USA, men Amir kommer som voksen til Kabul igen.[mere]


Dykkerklokken og sommerfuglen

Le Scaphandre et le papillon

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2007, Filmstriben.dk

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen 17.12.2007

En parisisk playboy føler sig indespærret, da han bliver lam efter en hjerneblødning. Samtidig finder han frihed ved at skrive en erindringsbog.[mere]


Ratatouille

Animation, Komedie, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2007

Af: Mikael Arendt Laursen 05.10.2007

Rotten Remy kan få køkkendrengen Alfredo til at fremtrylle de mest kulinariske oplevelser i det franske køkken.[mere]


Freedom Writers

Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Top 10 2007

Af: René Brorson 23.01.2009

Setup'et er som man kender den fra klassiske lærerfilm som "Døde Poeters klub" og "Mona Lisa Smile": Ny lærer overtager en skoleklasse, som ikke giver læreren mange chancer.[mere]

Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies