Den syvårige dreng Damian er hovedpersonen i denne film, som ikke er så let at sætte i bås. Damian lever sammen med sin far og sin ældre bror, da moderen er død. Og Damian er ikke en helt almindelig dreng. Om han virkelig ser helgener omkring sig med jævne mellemrum, eller om det er en del af hans fantasi, melder historien ikke noget om. Men han kender de forskellige helgener, når han møder dem, og han ved, hvad deres historie er.
En dag falder der bogstaveligt talt en taske fuld af penge ned til ham fra himlen! Tasken rummer omkring en kvart million engelske pund, og så skal der pludselig til at ske noget, for handlingen begynder kun to uger, før England skifter sine gode, gamle pund ud med euro, og den dag vil de mange penge være værdiløse, medmindre de er sat ind på en konto i banken. Damian ønsker at bruge de mange penge på velgørenhed, og han kaster sig da også ud i at finde fattige mennesker, som han kan hjælpe, hvilket naturligvis resulterer i en række pudsige og meget søde scener. Men Damian kan ikke holde hemmeligheden om pengene for sig selv, så han betror sig meget hurtigt til sin storebror, som med det samme får helt andre planer for, hvad pengene kan bruges til. Han vil meget hellere bruge pengene på sig selv eller investere dem, så han på sigt kan få glæde af dem.
Midt i alt dette møder vi drengenes far, som længe ikke fatter, hvad der foregår omkring ham. Men snart bliver hele sagen alvor for den lille familie, for pengene er i virkeligheden blevet smidt af et tog i forbindelse med et større røveri, og en af røverne dukker nu op for at hente sine penge. Sagen udvikler sig meget snart i den forkerte retning, og handlingen tager fart.
Om dette er en god film eller ej, vil jeg lade enhver vurdere for sig selv. Den er ganske underholdende og charmerende, men den har bestemt også sine svage sider. De mange helgener, der af og til dukker op i historien, giver ikke altid lige megen mening, og af og til siger de noget værre sludder. Simon Peter får da i hvert fald vendt op og ned på Jesu bespisningsunder, hvilket hverken giver mening i forhold til filmens handling eller større glæde for mig ved at se filmen. Og drengenes mor dukker også op på et tidspunkt og fortæller, at hun nu har ansøgt om at blive kåret til helgen. Sådan er der lidt hist og pist. Drengenes far roder sig ud i et forhold til en kvindelig fundraiser, som bliver nødt til at reagere på Damians lidt for rundhåndede bidrag til en indsamling på skolen.
Når alt kommer til alt giver filmen os noget at tænke over. Selvom de mange penge, som Damian tror, kommer fra Gud, viser sig at stamme fra et røveri, er modsætningen mellem Damian og storebroren naturligvis tankevækkende. Ville vi selv kunne give pengene til velgørenhed, eller ville vi hellere bruge dem på at dække egne mere eller mindre relevante behov? De overvejelser er desværre altid relevante for de fleste af os!
Mest forløsende film 2005
Hvad forstår man ved "forløsende film"? Det er film, som alle indeholder en forløsende historie – nogle gange åbenlyst, andre gange mere skjult. Flere film har helt bogstaveligt en karakter, som repræsenterer en forløser, én der blandt andet skaber forsoning og nærhed mellem mennesker og måske også i forholdet til Gud. I nogle film ligger forløsningen skjult under overfladen, og man må derfor se lidt nøjere efter. Nogle er "feel good"-film, som fremkalder smil og glæde. Andre skildrer mere de mørke sider ved livet og er mere eftertænksomme og reflekterende. Den originale liste findes på www.christianitytoday.com.
1. MILLIONS
2. NARNIA: LØVEN HEKSEN OG GARDEROBESKABET
3. STOLTHED OG FORDOM
4. DEAR FRANKIE
5. MÜNCHEN
6. THE EXORCISM OF EMILY ROSE
7. CRASH
8. MURDERBALL - er ikke anmeldt
9. BATMAN BEGINS
10. CINDERELLA MAN
MillionsDrama, Komedie, Krimi, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2005Af: Mikael Arendt Laursen 10.04.2007Penge er en mulighed for at gøre godt, men kan også være roden til meget ondt, finder Damian ud af i det engelske punds sidste dage![mere] |
Narnia: Løven, heksen og garderobeskabetThe Cronicles of Narnia: The Lion, The Witch, and The WardrobeAdventure, Familiefilm, TEMA C. S. Lewis, TEMA Familiefilm 11 år, Top 10 2005Af: Leif Andersen 11.05.2006Narnia-krøniken er en fortælling i sin egen ret; den handler ikke om Kristus. Men den peger hen på Kristus.[mere] |
Stolthed og fordomPride and PrijudiceDrama, Romance, Top 10 2005Af: Annika Lind Christiansen og Bettina Drachmann Bech 08.06.2006En film om kærlighed ved andet øjekast! Når fine kjoler og stolte facader afholder to fra at se det ægte i hinanden.[mere] |
Dear FrankieDrama, Familiefilm, TEMA Familiefilm A/7 år, Top 10 2005Af: Johan Schmidt Larsen 29.06.2007Lizzie har sendt sin søn opdigtede breve fra hans "far". Da "farens skib" om kort tid anløber havnen i Glasgow, står hun med et dilemma.[mere] |
MünchenBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Sportsfilm, Top 10 2005Af: Anders Kronborg 19.06.2006Spændende og interessant, men kontroversiel og vovet film, hvor volden vises i al sin brutalitet og uden omsvøb under OL i München.[mere] |
Besat - The Exorcism of Emily RoseThe Exorcism of Emily RoseGyser, Thriller, Top 10 2005Af: Henrik Højlund 17.07.2006Den kristne, livsglade Emily Rose flytter på universitetscollege. Da begynder besættelsen og en præst udfører eksorcisme på hende.[mere] |
CrashDrama, Krimi, Filmstriben.dk, Top 10 2005Af: Mirian Due Steffensen 11.05.2006Hvis man kan lide at være detektiv på jagt efter plottet, er der noget at rive i i denne film, som foregår i det multietniske Los Angeles.[mere] |
Batman BeginsAdventure, Science fiction, Top 10 2005Af: Carsten Riis Jensen 28.09.2007Oplev en "realistisk" superhelt med stor retfærdighedssans i den hidtil mest dystre Batman-filmatisering.[mere] |
Cinderella ManBiografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, TEMA Sportsfilm, Top 10 2005Af: Johan Schmidt Larsen 07.09.2007Et stærkt portræt af en bokser og familiefar, der kæmper for at bevare værdigheden, skaffe familien brød på bordet og tag over hovedet.[mere] |