DYRE FILM
Bliver man siddende til rulleteksterne er forbi – og der har været en lille smagsprøve på den næste Wolverine-film – så ender filmen med en tekst, der fortæller, at denne film har givet arbejde og mad til 15.000 mennesker. Det er temmelig mange mennesker, men det er, hvad der skal til, for at lave en film af denne størrelse. Og man kan læse teksten på skærmen formentlig som et forsvar for, at selv om film er voldsomt dyre at lave, så brødføder produktionen af dem samtidig rigtig mange.
X-Mens forhistorie
I 2011 tog instruktør Bryan Singer den rigtige gode beslutning at reboote X-Men-filmene, og fortælle de muterede superheltes forhistorie. Dvs. vi får en række film, som foregår fra 60'erne og frem til slut-90'erne, og det giver bl.a. mulighed for i filmene at gengive og genskabe stemningen, kulturen og stilen fra dengang.
I den første reboot, "X-Men: First Class", som ganske enkelt var fremragende, befandt vi os i 1960'erne. Nu, i den tredje film, er vi i 1980'erne.
Guden er skurken
Denne gang er mutanternes fjender ikke skræmte mennesker og regeringer, men en ny og særlig trussel: En mutant fra det gamle Egypten, som "sluger" andre mutanters kræfter og er så mægtig, at han kalder sig selv "Gud". Ja, i en scene nævner han tilmed en række guders navne – heriblandt det hebraiske El – og fortæller, at det er de navne, folk igennem årtusinder har kaldt ham.
"X-Men: Apocalypse" lægger sig fint i tidslinjen og stilen fra de to andre reboot-film. Vi møder endnu en gang de unge udgaver af vore mutanthelte, og vi har endnu en gang konflikten mellem den håbefulde Professor Xavier og den knugede, hævngerrige Magneto. Derudover får vi præsenteret et par nye mutanter, og vi får et herligt tidsbillede af 1980'erne.
Skurken i den nye film, "guden", er egentlig det største problem i filmen: Han er simpelthen ikke voluminøs nok; ikke spændende nok; ikke nok "ekstremt farlig skurk". Han er egentlig en smule tam og fylder da heldigvis heller ikke alt for meget i filmen i forhold til de langt mere spændende historier om vore unge mutanter og deres indbyrdes genvordigheder.
En katolsk dæmon
En lille, interessant detalje er mutanten Kurt Wagner, kaldet Nightcrawler. Han er faktisk en dæmon – født af en dæmon. Han har blå hud, spidse tæer og lang, spids hale. Men når han er i fare, og når han er i tvivl om noget, hvad gør han så? Han beder til Gud! Han beder bønner, der minder om citater fra Salmernes Bog.
I tegneserierne fremstilles Nightcrawler som en hengiven katolik, og der er oven i købet en historie, hvor han har følgende samtale med Professor Xavier:
"Hvad foreslår du, at vi gør?"
"Det ved jeg ikke. Et eller andet. Jesus døde for vore synder. Kan vi gøre mindre?"
Dette religiøse element fylder dog ikke mere i filmen end et par minutter, så man skal ikke se filmen for at få en religiøs oplevelse. Se filmen "X-Men: Apocalypse" for, hvad den er: Forrygende flot action.