"Wildwood" er en filmatisering af en illustreret fantasyroman fra 2011 af samme navn, skrevet af Colin Meloy og illustreret af Carson Ellis. Historien handler om pigen Prue, som en dag tager på en legeplads sammen med sin lillebror og en nørdet, lidt akavet dreng ved navn Curtis. Pludselig bliver hendes lillebror kidnappet af en flok krager, som hun panisk forsøger at jagte på sin cykel, med Curtis på slæb. De følger efter kragerne og lyden af lillebrorens skrækslagne skrig hen til en bro, der leder over til en mørk og ildevarslende skov. Prues forældre har forbudt hende at nærme sig skoven, men hun vælger at trodse forbuddet for at følge efter sin lillebror. Med Curtis lige i hælene bevæger Prue sig ind i skoven, som viser sig at rumme en magisk eventyrverden med talende dyr og en sorgbetynget enkeguvernørinde med sin hær af soldaterulve.
Det skal lige siges, at "Wildwood" bestemt ikke er en børnevenlig film. Selvom Laika Studios' film Coraline og den hemmelige dør fra 2009 havde ’uhygge’ som tema, var den alligevel kun så tilpas skræmmende, at den ikke behøvede en aldersgrænse på mere end 7 år. Selvom "Wildwood" er et animeret eventyr, holder filmen sig ikke tilbage fra at berøre meget dystre tematikker. Desuden indeholder filmen scener med blod, vold og endda et selvmord, så derfor har den fået en passende aldersgrænse på 11 år. Episk eventyr Historien er tydeligt inspireret af værker som Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet. Børnene kommer ind i en magisk verden parallel med deres egen, hvor de møder et splittet samfund opdelt i grupper af artsfæller eller ligesindede. Desuden løber Curtis også ind i enkegrevinden Alexandra (Carey Mulligan), som nærmest adopterer ham, ligesom Edmund i Narnia bliver bedraget af snedronningen. Men en del af historiens morale er også inspireret af Studio Ghibli-film som Chihiro og heksene og Nausicaä – fra vindenes dal, da Prue er tvunget til at konfrontere konsekvenserne af sine forældres fejltrin.
Filmens måde at behandle tematikker som sorg, mod og ’at blive voksen’ understreger, at eventyr ikke nødvendigvis altid er lig med børnefilm. "Wildwood" er den slags eventyr, hvor man får øje på det smukke ved at spejle det i ondskab og grusomhed. Lidt ligesom gammeldags europæiske eventyr, før de blev censureret og Disney-ficeret til ukendelighed. Kunstnerisk vidunder I en tid, hvor AI bliver omdiskuteret og konstant er i medierne, er "Wildwood" et højst nødvendigt eksempel på, hvor stor kontrasten er mellem ægte kunst og AI-genereret skrald. Filmen har været 16 år undervejs, og Laika Studios har bestemt ikke spildt tiden, for "Wildwood" byder på stop-motion-animation af allerøverste hylde. Den visuelle kompleksitet gør hvert eneste sekund af filmen magisk, netop fordi selv den mindste bevægelse er intentionel.
Filmens klimaks er en Ringenes Herre-lignende krigsscene mellem hæren af ulve og alle skovens andre beboere, som er i en særklasse helt for sig selv. Jeg sad fuldstændig målløs gennem hele kampen, for det er en utrolig flot og velkoreograferet, men også særdeles voldelig og intens scene. Antallet af figurer på slagmarken, der hver især kæmper deres egne kampe, må være en eller anden form for teknisk rekordbedrift, for jeg har aldrig nogensinde set noget så imponerende og actionspækket i en stop-motion-film. Det vil i hvert fald undre mig, hvis ikke "Wildwood" får en Oscar for bedste animationsfilm.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
