Vi møder en splittet familie, hvor forældrene skændes i baggrunden, mens 6-årige Maisie lytter og leger. Efter 10 minutter er forældrene skilt, og faren har forældremyndigheden.
De voldsomt egoistiske forældre tror ikke, at en lille pige lægger mærke til, hvad der sker. Desværre kan en pige på 6 år ikke sige fra – eller kan hun?
Moren (Julianne Moore) er en følelsesmæssigt ustabil rocksangerinde i midtvejskrise og faren (Steve Coogan) er en selvoptaget kunsthandler. Efter skilsmissen er de to hele tiden på vej væk fra deres barn. De har ofte en mobiltelefon klistret til øret, og tankerne er alle andre steder end i familien. Maisie ser stille til og siger ikke ret meget. Hun er en pige, der tilsyneladende kan tåle en del tumult.
For at stå stærkest i kampen om barnet, gifter faren sig med barnepigen. Det bliver moren sur over og gifter sig med en ung fyr. Det viser sig, at de to nye i parforholdene er væsentligt bedre til at være noget for Maisie, end forældrene er. De tager hensyn og sætter noget til side i modsætning til, hvad forældrene gør.
Filmen har nogle af de samme elementer, som vi kender fra "Kramer mod Kramer".
Handlingen ses i høj grad ud fra Maisies oplevelser, og det gør filmen ekstra seværdig. Maisie har en lidt gammelklog tilgang til livet – og et lidt voksent ansigtsudtryk, når hun møder noget svært eller uforståeligt. I nogle situationer siger hun også, at hun ikke har det godt. Hun mangler helt sikkert tryghed og tillid til voksne.
Der er rigtig gode skuespillere i filmen, og castingen af hovedrollerne er lykkedes rigtig godt. Særlig Onata Aprile i rollen som Maisie er et fund. Filmens fortælling er ret unik. Vi får aldrig den fulde viden om, hvad der sker, men får det i små bidder, sådan som et barn ville opfatte det. I stedet for at finde ud af, hvorfor en af forældrene afleverer hende på skolen meget tidligt, ser vi blot, hvad barnet husker om dét at blive efterladt. Frem for at vide, hvad forældrene skændes om, ser vi, hvordan det påvirker Maisie, og hvordan hun opfatter det.
Det er en anderledes måde at vise en historie på. Det skader bestemt ikke, at filmen viser, hvor uansvarlige forældrene er i behandlingen af deres barn. Der er i det hele taget ikke noget sødt over filmen - og specielt morens rolle er oprørende.
"What Maisie Knew" handler om et meget trist emne, men det giver samtidig et fascinerende indblik i et af vor tids største problemer.