Doug og Lois Rileys ægteskab ligger i ruiner efter, at deres teenagedatter for nogle år siden er omkommet ved en trafikulykke. En ulykke som Lois føler et stærkt medansvar for. Mens Doug (James Gandolfin) søger trøst hos en elskerinde, lukker den samvittighedstyngede Lois (Melissa Leo) sig fuldstændig inde i deres hjem uden nogen kontakt med omverdenen.
Under en forretningsrejse til New Orleans møder Doug stripperen Allison, der spilles af Kristen Stewart fra de populære Twilight-film. Allison minder ham så meget om hans afdøde datter, at han forsøger at rede hende fra prostitutionsmiljøet.
Realistisk og troværdig
Filmens tempo er langsomt og eftertænksomt – sådan som sorgen og smerten over at miste én, man holdt af, også er det. Skuespillet og hele filmens grundstemning er ligeledes meget afdæmpet og melankolsk, men med små vigtige lysglimt. Dermed har instruktøren Jake Scott skabt en autentisk ramme, hvor filmens temaer omkring menneskelig fornedrelse, skyld, tilgivelse og forsoning kan udfolde sig på en meget realistisk og troværdig måde.
Men tag ikke fejl. Miljøet, vi befinder os i, er kynisk og umenneskeligt. Allisons sprog er tilsvarende upoleret. Ja, hentet direkte fra prostitutionsmiljøet. Men Kristen Steward formår på en eminent måde at vise, at en 16-årig piges stripkarriere og prostitution ikke er gået uspoleret hen over hendes karakter. En pige, der havner i det miljø, må nødvendigvis blive mentalt og sprogligt præget af de kyniske omgivelser, og det skildrer filmen meget overbevisende. Samtidig skal Jake Scott roses for, at han ikke falder for fristelsen til at filme en masse overskridende sexscener. Faktisk er der ikke en eneste af slagsen – uden at det på nogen måde går ud over en troværdig person- og miljøskildring.
Portrættet af en prostitueret forekommer meget mere realistisk i denne film, end det f.eks. er tilfældet i den populære "Pretty Woman", hvor Julia Roberts' karakter ændrer sig fra ludder til verdensdame på blot en lille uges tid. Selv om der er tale om en komedie, som mange af os holder af, kan "Pretty Woman" på ingen måde beskyldes for at være en troværdig skildring af en prostitueret, tværtimod.
Håb for fremtiden
Uden en typisk happy end er Jake Scotts film præget af håb om en bedre fremtid for både ægteparret Riley og for Allison. En tro på, at det betaler sig at kæmpe for et forkrøblet ægteskab og et kuldsejlet teenageliv. Troen på, at tilgivelse er mulig. Filmens tre hovedpersoner finder ud af, at de må gøre op med fejltagelserne i deres liv. Opgør som forløser dem og sætter dem i stand til at give deres liv en ny kurs og et nyt indhold.
Filmen har vundet priser ved både Sundance Film Festival og i Berlin.
Velkommen hos familien Riley! Du vil helt sikkert gå beriget og klogere hjem.