Michael Morpurgos populære børnebog er nået til lærredet. Spielberg har behandlet anden verdenskrig i Saving Private Ryan, nu tager han fat på første verdenskrig. Ligesom i "Saving Private Ryan" er det ikke krigs-romantik, vi får i øjnene, men et barskt budskab om, at krig dybest set medfører tab for alle implicerede.
Den unge englænder, Albert (Jeremy Irvine) er tæt knyttet til sin hest, Joey. Da hans far (Peter Mullan) sælger den til det britiske kavaleri i begyndelsen af første verdenskrig, går Albert ind i krigen med ønsket om at genfinde sin Joey. Vi følger i filmen dels Albert og dels Joey.
Gennem disse to skikkelser føres vi igennem mange scener fra første verdenskrig. Albert kommer til skyttegravenes mareridt i Frankrig, hvor vi oplever det fuldstændig meningsløse spild af soldater. Joey overlever et kavaleriangreb, som dens rytter ikke overlever. En forældreløs pige, Emilie (Celine Buckens) og hendes bedstefar tager sig godt af hesten. Men krigen inddrager igen den stakkels hest, der af tyskerne sættes til at trække de tunge kanoner. I sin kavaleritid har Joey fået en ven i hesten Topthorn. Topthorn er også spændt for kanonerne, og Joey prøver at redde sin ven fra at bukke under i det umenneskelige og uhestelige slid. En tysk hestepasser, Friedrich (spillet mesterligt af Nicolas Bro!), prøver at hjælpe de to heste, men krigsmaskinen kender ingen barmhjertighed. Joey flygter, men indfanges af pigtrådsspærringer i Ingenmandsland mellem de to hære. En engelsk og en tysk soldat nedlægger for en tid striden og hjælpes ad med at klippe den stakkels hest fri. En symbolsk handling på den fred, der nærmer sig.
Hestefilm
Der er meget for hesteelskere i denne film. Albert har en ganske særlig indføling med heste og lærer Joey nogle ret fantastiske ting. Og Joey er selv en ganske særlig hest, der kan lære fra sig til andre heste. Og forholdet mellem de to opbygges til noget ret enestående. Der er således rigtig mange af de klassiske træk fra teenage-heste-romantikken. Men inden man tager sin hesteinteresserede pige med i biografen, skal man vide, at hestene også oplever den rå virkelighed i en yderst brutal udgave. Så det skal nerverne lige kunne klare!
Krigsfilm
Ved at følge de to skikkelser, møder vi forskellige skæbner i krigen, lige fra to unge mænd, der deserterer (og henrettes for det), over overmodige engelske officerer (der heller ikke lever længe), til civile, der efter bedste evne prøver at overleve. Filmens store styrke ligger i, at Spielberg kan præsentere så forskellige glimt på en sammenhængende måde, bare ved at lade en hest løbe ind i sceneriet. Det gir et ret facetteret billede af første verdenskrig – og af krigens modbydelighed generelt. De kendte temaer om frygt og mod, sammenhold og selvopholdelsesdrift, liv og død, er naturligvis med.
Far-søn film
Et gennemgående tema er Alberts forhold til sin far – og dennes forhold til sig selv og sin fortid som kavalerist og nutid som fordrukken krigsinvalid og landmand. Her er nogle spændende udviklinger i begyndelsen og slutningen af filmen. Også Alberts forhold til den rige godsejers søn (der bliver officer for ham) følger vi. Alberts fader og godsejeren er bitre fjender – hvad så med deres sønner?
Dygtig film
Spielbergs evner fornægter sig ikke. Både billeder og lyd gør et stærkt indtryk, hvorfor det kan anbefales at se filmen i biografen – og ellers på en stor skærm og med surround sound. Mange vil mene, at den ender i rosenrødt, og at det trækker ned. Tja, det er en film til lommetørklæder og holde-i-hånd. Men der er også den skarphed og virkelighedsskildring undervejs, der ikke ødelægges af lidt aftenrøde skyer til sidst.