WAKE UP DEAD MAND: A KNIVES OUT MYSTERY ny på Netflix
STARGATE - EN JULEFORTÆLLING i biografen
TEMA julefilm fx I HEARD THE BELLS - på Netflix
Anmeldernes FAVORITJULEFILM fx THE HOLDOVERS - på Netflix og blu-ray
tema FAMILIEFILM JUL Fx THE BEST CHRISTMAS PAGEANT EVER - på VOD
TEMA FILM OG TRO-AFTENER fx samtaleguide til kortfilmen THE SHEPHERD
NÆSTEN EN OPBYGGELIG KRIMI
Endnu en puslespilskrimi i Knives Out-serien. Den eneste gennemgående karakter i denne serie er verdens måske skrappeste detektiv Benoit Blanc (Daniel Craig). Det øvrige persongalleri skifter fra film til film. Det gør tema og lokation også. Den første Knives out - var det mord? foregår på en herregård og spidder aristokratiets forkælede unge generation. Den gav jeg 4 stjerner. Den anden, "Glass Onion: A Knives out Mystery", foregår i et hightec-miljø på en ø, hvor ekstremt rige iværksættere mødes. De har ikke andre værdier end at tjene penge og at tage sig godt ud. Den levede ikke op til etterens niveau. Nu er treeren kommet. Den hæver niveauet i forhold til de to første, både når det gælder underholdningsværdi og filmisk kvalitet. Den er mere helstøbt.
Flere vinkler på kristendommen
"Wake Up Dead Man" foregår i et kirkeligt miljø. Nærmere bestemt i en katolsk menighed i nærheden af New York. Alt foregår i kirken og præsteboligen og så i den dunkle skov, som omgiver de to bygninger. Kirken hedder Our Lady of Perpetual Fortitude, og bygningen er en neo-gotisk efterligning af Europas gamle stenkirker. Som Fader Jud siger et sted: "Den minder mere om Disneyland end Notre Dame." Kristendommen vises fra tre forskellige vinkler.
Først er der Monsignor Jefferson Wicks (Josh Brolin), som er præst ved kirken. Han styrer menigheden som en kultleder. Nye fryses ud i løbet af en eller to gudstjenester. Menigheden er lille, men ubetinget loyal mod deres barske præst. Han tordner med stor veltalenhed mod alle de moderne dæmoniske kræfter, som angriber kirken og vil ødelægge den. Monsignor Wicks er alt det, vi ikke ønsker, at kirken skal forbindes med.
Den anden vinkel på kristendommen får vi gennem den unge præst og tidligere bokser Jud Duplenticy (Josh O’Connor). Biskoppen sender ham til kirken som en slags straf for at have mistet besindelsen. Fader Jud står for en omsorgsfuld og forstående kristendom, som kommer mennesker i møde. Han sætter husbesøg og sjælesorg før alt andet. Han fylder godt og brænder så meget igennem, at han er tæt på at blive filmens hovedperson. Hans karakter fremføres helt uden parodi og gør det nærmest til en opbyggelig oplevelse - i hvert fald for os, som lever i en kristen tro. Hvor meget man fanger dybden i hans ord og væremåde, hvis man er fremmed for den kristne tro, kan jeg vanskeligt bedømme. Fader Jud bliver for øvrigt straks politiets hovedmistænkte.
Den tredje vinkel på, hvad kristendommen er, får vi fra detektiven Benoit Blanc. I et par monologer får han lov til at fremføre en kontant afvisende monolog om den kristne kirkes utallige synder. I en af filmens afsluttende scener får vi dog en fornemmelse af, at hans negative opfattelse smuldrer, fordi han gennem hele opklaringen har arbejdet tæt sammen med Fader Jud. Han får en Damaskus-oplevelse, som han siger.
En umulig forbrydelse
Menigheden består af en række farverige personligheder, der får hver deres rolle i mordmysteriet, og som alle tegnes af oplagte og engagerede skuespillere, der forstår at time de humoristiske indslag. En af de mest iøjnefaldende er Marta (Glenn Close), som er kirketjener, organist og alt muligt andet. Som det hører sig til i en puslespilskrimi, viser det sig efterhånden, at de næsten alle har et motiv, som gør dem til mistænkte. Men der er ét spørgsmål, som giver Benoit Blanc grå hår: Hvordan blev mordet udført? Det skete under en gudstjeneste i et snævert lukket rum, hvor der kun er én indgang, og den indgang er hele tiden fuldt synlig for menigheden. På et tidspunkt slår Benoit Blanc fortvivlet ud med armene og siger til Fader Jud: "Vi har alle brikkerne, men de kan ikke samles. Der må være et par brikker mere!"
En del kristen symbolik
Filmen foregår i påsken, og der trækkes symbolske linjer til langfredag og især påskemorgen, som titlen også antyder. Ved filmens begyndelse ser man en aftegning på væggen efter det krucifiks, der har hængt over alteret. Ved slutningen ser vi Fader Jud fremstille et nyt, som passer til pladsen. Den slags symbolik er der meget af undervejs, så det er helt sikkert en film, der skal ses igen.
Kan ses på Netflix.
Gemmer din stemme...
- 
